28 timer i Stockholm

Strandvägen set fra Djurgården

Tidligere var jeg, i arbejdsmæssig øjemed, ofte i Stockholm, men nu begrænser disse ture sig til en årlig forseelse. Og for tredje år i træk, valgte jeg at forlænge turen med "tid på egen hånd". For byen er én af de fedeste og smukkeste storbyer, jeg kender, og jeg kan aldrig få nok af den. 

Den er en rigtig storby, med hektisk liv, men den har også dén nærhed og ro, der kendes fra "landet". Den ligger smukt ved vandet, og foruden mange handelsstrøg, byder den også på mangt en hyggelig park, mangt et hyggeligt torv, og især Gamla Stan er et besøg værd - med dets små stræder og gamle huse.

Turen begyndte onsdag kl. 16.00, hvor vores todages chefmøde sluttede. Kollegerne rejste hjem til København og Helsingfors, mens jeg listede ud i byen. Lige overfor vores svenske hovedsæde, ligger Kungträdgården. For få uger siden strålede kirsebærtræerne over pladsen. Nu var den omdannet til Eurovision Village. For byen var netop præget af det forestående Melodi Grand Prix. Jeg var en tur forbi boderne og de scener, hvorfra der lød "musik", men var lidt ærgerlig over ikke at opleve pladsen i sin helhed - for den er meget smuk. 

Men jeg fik været gennem den og de øvrige parker, der ligger lige omkring, ligesom jeg gik rundt på må og få. Det ledte mig forbi Stureplan, Dramaten, den smukke esplanade langs Strandvägen, hvor mange både er omdannet til barer og restauranter og ikke mindst Djurgården, hvor parker, sletter og museer ligger side om side.

Torsdag morgen var jeg så klar til den store byvandring. Ligesom med turen til Rom i begyndelsen af april, valgte jeg at lade spontaniteten og nysgerrigheden lede på vej. Vel vidende, at jeg nok skulle få oplevet byens "must see"-seværdigheder, for centrum er ganske lille og byen nem at komme og finde rundt i.

Det blev til mange km. på raske fjed, men vejret var også med mig. Høj sol, blå himmel og tålelige temperaturer. Jeg gik ad Olof Palmes sidste rute, kom forbi mangt en kirke, og et observatorium, hvor der var en smuk udsigt over byen. Spændende at gå ad hidtil ukendte stier.

Riksdagen

Men det blev - som nævnt - også til de mere kendte steder, og jeg nyder fortsat at kunne sætte flueben ved Riksdagen, Rosenbad, Riddarholmen, kongeslottet, Stortorget, hvor der denne gang ikke var noget stockholmsk blodbad og så videre. Og undervejs kunne byens små og hyggelige gader, de mange torve og Mäleren, der deler byen, nydes i fulde drag. Bare at sidde med en kop kaffe og se livet gå forbi eller skue over vandet, mens roen falder over én. 

Turen sluttede i Södermalm, der er byens svar på Vesterbro, Williamsburg og Notting Hill. Gallerier, designere i alle afskygninger, cafeer, ølbarer og så videre. Et område, jeg skal udforske lidt mere, næste gang, jeg er på de kanter.

Helt alene var jeg ikke -
jeg mødte nemlig Astrid!

Så alt i alt nogle dejlige timer i Stockholm, og jeg vender helt sikkert tilbage igen, for selv om, at jeg efterhånden kender byen ganske godt, er der fortsat nye veje at gå ad, nye oplevelser, der venter lige om hjørnet. Og gensynsglæden er altid stor. 

Og dermed jeg kun give byen mine varmeste anbefalinger til enhver rejse- og oplevelseslysten.