En af de største og bedste kvindestemmer på den danske musikscene tilhører Solveig Sandnes - i hvert fald i mine ører. Hun har en lille og fin stemme, der samtidig er meget udtryksfuld og melankolsk.
Jeg støder første gang på hende i de mere end kriminelt oversete Lovebites. Bandet albumdebuterer i 1997, og musikken er satans ørehængende, og i krydsfeltet mellem rocken og poppen. Ikke ulig svenske Cardigans, som de lød på det tidspunkt. Af uransagelige årsager udebliver gennembruddet.
Hun forlader bandet efter kort tid, men jeg når da at opleve bandet live med hende i forgrunden - på Loppen. Og efter et enkelt solo-album, er der længe meget stille omkring hende - i hvert fald plademæssigt.
Men de senere år har hun gjort sig i Er de sjældne, hvor hun spiller og synger sammen med forfatterinden, Lone Hørslev. Et projekt, jeg sætter stor pris på. Sideløbende leverer hun også backing-vokal i de mere end glimrende Ukendt under andet navn.
Nå, men nok snak - her er tre eksempler fra Solveig Sandnes:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar