Som så mange andre, surfer også jeg fra tid til anden rundt på Youtube - og lander de mest "mærkelige" steder. Og et af de steder blev for et par uger siden en koncertoptagelse med Culture Club.
Året er 1983, hvor de udgiver hovedværket, Colour By Numbers - et af startfirsernes bedste popalbums. Den efterfølgende turné bliver dokumenteret i A Kiss Across The Ocean, der bliver optaget i Hammersmith Odeon i december 1983.
Herfra stammer nedenstående optagelse med et band, der er på toppen af hitlisterne og hele verden. Og jeg bliver ved med at vende tilbage til optagelsen, og gang på gang sidder jeg tilbage med gåsehud og en klump i halsen.
Bandet spiller slet og ret fantastisk og Helen Terry er fabelagtig på backingvokal, men den største oplevelse er Boy George. Han synger eminent og med stort nærvær og indlevelse, og du sidder med fornemmelsen af, at han er ved at bryde sammen mens, at han synger om kærlighedens store smerte. Det er voldsomt - og smukt.
Med til historien hører også, at sangen omhandler hans forhold til bandets trommeslager.
Se og lyt selv med lige her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar