Konceptet er meget enkelt. CBC løber over to dage - fredag og lørdag - og er delt op i fire sessioner, der hver varer 4½ time. Du køber så billet til én eller flere sessioner, og for de 500.- den koster, har du fri adgang til øllet. Ved indgangen får du udleveret et armbånd, kort over standene samt et lille smageglas med plads til 10 cl (de fleste smagsprøver var dog "kun" på 6 cl).
45 bryggerier var med i år, og de tager så to forskellige øl med til hver session. Primært øl, der er brygget eksklusivt til CBC, og for langt størsteparten på fad.
Publikum var en blanding af hardcore ølnørder og almindelige nysgerrige, og hvor førstnævnte rundt om ved bordene og standene gjorde flittigt brug af deres notesbøger. Men fælles for alle var at få smagt noget godt øl - og det gjorde vi!
Kvaliteten var tårnhøj, og efter, at det første kaos havde lagt sig, var der efterhånden god plads ved alle standene, så der også var tid til en lille sludder med de enkelte brygmestre og spørge lidt mere til øllet. Det meste af øllet var i den mere eksperimenterende ende - det være sig øltype, lagring, ingredienser med videre. Alle standene var meget effektive, hvor fokus var på publikum, ligesom de var flinke til at skylle ens glas, så man bedre kunne smage netop deres øl.
Vi havde forinden orienteret os i programmet og valgt nogle af de øl/bryggerier, vi gerne ville smage. Men var også indstillede på at lade spontaniteten råde - også for at sikre, at der blev en god blanding af øltyper og alkoholprocenter. Og vi nåede det, vi ville - og mere til!
Mere end glimrende bryggerier som Amager Bryghus, Omnipollo, Three Floyds, Westbrook, Surly og To Øl blev besøgt, men der var også nogle nye, spændende bekendtskaber. Blandt andet Boneyard, Gigantic og spanske Edge.
Øltyperne var primært de mørke og tunge imperial stouts, men årets smagsåbner var, for mit vedkommende, de mere sure og syrlige øl. En ølfestival er ofte en god mulighed til at prøve de øltyper, du normalt ellers ikke nyder, men blandt andet Loverbeer og Jester King havde nogle fremragende syrlige øl med, og jeg har fået mere mod på at teste denne øltype mere af.
Det er næsten umuligt at fremhæve nogle frem for andre, men når jeg nu kigger smagelisten igennem igen, var der alligevel nogle, der stak endnu mere ud end andre:
Om små tre uger skal vi så på den igen, hvor Danske Ølentusiaster åbner for deres traditionsrige ølfestival i København. Det bliver helt sikkert endnu en god oplevelse.
Skål!
45 bryggerier var med i år, og de tager så to forskellige øl med til hver session. Primært øl, der er brygget eksklusivt til CBC, og for langt størsteparten på fad.
Publikum var en blanding af hardcore ølnørder og almindelige nysgerrige, og hvor førstnævnte rundt om ved bordene og standene gjorde flittigt brug af deres notesbøger. Men fælles for alle var at få smagt noget godt øl - og det gjorde vi!
Kvaliteten var tårnhøj, og efter, at det første kaos havde lagt sig, var der efterhånden god plads ved alle standene, så der også var tid til en lille sludder med de enkelte brygmestre og spørge lidt mere til øllet. Det meste af øllet var i den mere eksperimenterende ende - det være sig øltype, lagring, ingredienser med videre. Alle standene var meget effektive, hvor fokus var på publikum, ligesom de var flinke til at skylle ens glas, så man bedre kunne smage netop deres øl.
Vi havde forinden orienteret os i programmet og valgt nogle af de øl/bryggerier, vi gerne ville smage. Men var også indstillede på at lade spontaniteten råde - også for at sikre, at der blev en god blanding af øltyper og alkoholprocenter. Og vi nåede det, vi ville - og mere til!
Mere end glimrende bryggerier som Amager Bryghus, Omnipollo, Three Floyds, Westbrook, Surly og To Øl blev besøgt, men der var også nogle nye, spændende bekendtskaber. Blandt andet Boneyard, Gigantic og spanske Edge.
Øltyperne var primært de mørke og tunge imperial stouts, men årets smagsåbner var, for mit vedkommende, de mere sure og syrlige øl. En ølfestival er ofte en god mulighed til at prøve de øltyper, du normalt ellers ikke nyder, men blandt andet Loverbeer og Jester King havde nogle fremragende syrlige øl med, og jeg har fået mere mod på at teste denne øltype mere af.
Det er næsten umuligt at fremhæve nogle frem for andre, men når jeg nu kigger smagelisten igennem igen, var der alligevel nogle, der stak endnu mere ud end andre:
- Vanilla Bean Dark Lord fra Three Floyds
- Notorious fra Boneyard
- Flor de La Vida fra Edge. "Kun" 4,7%, men slet og ret fremragende
- Snörkel fra Jester King
- 2014 BA Mexican Cake (tequila barrel) fra Westbrook
Om små tre uger skal vi så på den igen, hvor Danske Ølentusiaster åbner for deres traditionsrige ølfestival i København. Det bliver helt sikkert endnu en god oplevelse.
Skål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar