mandag den 25. maj 2015

Still Entangled

For et år tids siden åbnede Ølsnedkeren på Nørrebro - en lille og hyggelig ølbar, hvor der serveres eget øl. Ølsnedkeren er samtidig en del af Ølkollektivet, der brygger på Stronzos gamle bryggeri i Gørløse.

Og det så meget, at øllet nu også fås på flaske, og én af disse er Still Entangled, som jeg smagte forleden. Der er tale om en Imperial IPA på 7,5%, men den smager af meget mere. Den er meget tør, men også ganske fyldig i smagen, og med tropiske frugter og citrus i eftersmagen. Og så selvfølgelig med IPA'ens klassiske bitterhed.

Det er samtidig en øl, jeg vil foretrække at nyde uden ledsagelse, men den vil måske også stå godt til frokostbordet.

Alt i alt en øl, jeg meget gerne anbefaler, og det er helt sikkert, at støder jeg igen på øl fra Ølsnedkeren, ryger det med ned i kurven.

Øllen blev købt hos Maltbazaren i Rødovre.

Skål!

Ingen kommentarer: