mandag den 16. februar 2015

Shadow Pictures

Gennem de senere år har Amager Bryghus lavet en del samarbejdsbryg med andre bryggerier og bryggere. Og Shadow Pictures er én af dem - brygget sammen med Grassroots.

Der er tale om en Double IPA på 8%. Øllen har IPA'en karakteristiske humlede eftersmag, men er overraskende frisk og sødlig, med en frugtet eftersmag. Den er samtidig ganske fyldig, og smager af meget mere end de "kun" 8%, den holder.

Og mens, at smagsnoterne spreder sig i ganen, kan man samtidig nyde øllens flotte, gyldne farve.

Jeg vil ikke udelukke, at den vil stå godt til eksempelvis frokostbordet, men selv foretrak jeg den "alene". Så blev nydelsen ikke forstyrret.

En særdeles vellykket øl, der blot understreger, at Amager Bryghus er blandt nogle af landets mest interessante bryggerier.

Øllen blev købt i Ølbutikken i Istedgade, København.

Skål!

Ingen kommentarer: