mandag den 10. november 2014

Juleporter

Der er juleøl-tema på bloggen og den næste i rækken er min absolutte favorit, Juleporter fra Det Lille Bryggeri, der ligger lidt udenfor Ringsted.

Øllen forener det bedste fra porteren og 'juleøllen' - en fyldig og mørk porter, med en god portion kanel, nellike med videre, der gør, at den både smager og dufter af jul.

Den holder 7,8%, men matcher snildt de mere tunge og alkoholrige portere og stouts.

Jeg ville ikke selv servere den til julemaden, men mere nyde den som dessertøl.

Den, jeg smagte forleden, var dette års udgave, men jeg har også fundet en fire år gammel frem fra gemmerne, og jeg glæder mig til at smage, hvordan den har udviklet sig.

Skål!

Ingen kommentarer: