Jeg har fået en ny yndlingsøl. Den hedder Søren og det er nu kun navnesammenfaldet mellem øllen og bloggeren, der giver øllen denne status!
Søren er en del af serien Great Dane fra De jyske bryghuse, og som vist kun fås hos Coop. Det er en porter på 6%, og er dermed blandt de mere lette indenfor denne øltype.
Det er en typisk porter, der byder på spændende aromaer som eksempelvis kaffe, ristet malt og humle. De forsvinder dog hurtigt, og tilbage står en humlet og bitter eftersmag. Det kunne godt fungere, men her ender det i en ganske anonym øl, og med en øl, der stritter for meget - i forhold til min mere eller mindre tvivlsomme smag.
Men omvendt er det også en porter, der vil være en god introduktion til denne øltype, og De jyske bryghuse skal have ros for at udfordre øltypen, uden at det ender i det ekstreme.
Skål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar