Roskilde 2014

Så er jeg vendt tilbage til civilisationen efter endnu en overlevelsestur ved Roskilde; kravlet ud af urinstøvet og fået restitueret mig.

Og dermed også fået sat hak ved endnu en glimrende og mere end vellykket Roskilde, der for mit vedkommende begyndte onsdag eftermiddag og sluttede søndag eftermiddag, da min kørelejlighed til Ringsted gerne ville lidt tidligere hjem end først beregnet. Det var fint nok, for den musikalske mæthed var ved at indfinde sig og så var jeg kvæstet af varmen og en nat med blot 2½ times søvn - jeg er jo ikke 45 år længere!

Men alligevel nåede jeg en række musikalske oplevelser, som var følgende (med 6 stjerner som det bedste):

Liars - 3 stjerner

Jeg kendte ikke bandet i forvejen, men beskrivelsen med punken, der møder technoen, virkede tiltalende. Og bandet formåede da også at sparke sangene udover scenen, men uden, at jeg blev helt fanget. Og den noget overstadige forsanger irriterede mig meget.

Rolling Stones - 4 stjerner

Vel sagtens festivalens mest omtalte koncert, der også delte vandene blandt festivalens gæster. Jeg selv var ganske begejstret. Dog uden at blive blæst omkuld, men mindre kan også gøre det. Bandet kæmpede hårdt for at spille festivalen op, men det lykkedes kun delvist. Og halvvejs i koncerten stod jeg og tænkte "at nu falder det hele sammen", og det var omkring og under de to sange, Keith Richards af uransagelige årsager absolut skal synge. Men det hele bliver reddet hjem af fantastiske udgaver af Wild horses, Start me up, You can't always get what you want og ikke mindst min egen personlige favorit, Gimme Shelter, der slet og ret blev afleveret på fremragende vis.

Warpaint - 4 stjerner

En del af min oplevelse blev skæmmet af, at jeg stod lidt for langt fra scenen, og dermed også fik en dårlig lyd. Og det er også et af mine ankepunkter ved den nye scene, Avalon. Den er simpelthen elendig indrettet. Nå, men Warpaint gjorde, hvad de skulle, og fik afleveret deres blanding af rock og hip-hop på absolut bedste vis.

Haim - 4 stjerner

Det amerikanske søskendeband trak fulde hus på Arena, og der blev kvitteret med en god og legesyg koncert, hvor der blev jammet, flirtet med det mandlige publikum og ikke mindst spillet en omgang gedigent rock, hvor især If I could change your mind og ikke mindst deres version af Beyonces XO sad lige i skabet.

Damon Albarn - 6 stjerner

Damon Albarn kom, så og sejrede, og lagde Arena ned med en meget overbevisende koncert, hvor der blev spillet sange fra de forskellige konstellationer, han har gjort sig i de seneste 20-25 år. Og det med en sjældent set spilleglæde, der gik durkt ind i hos publikum. Personligt var jeg mest begejstret for hans solo-numre, men generelt var der tale om en koncert af tårnhøj kvalitet.

Mogwai - 4 stjerner

Jeg har aldrig været til instrumental musik, men Mogwais musikflader med støjende guitarer og tung bas, og suppleret med keyboards, fangede mig under fredagens nattehimmel. Det blev dog til tider for ensformigt, men når de virkelig ramte, gjorde de det til perfektion.

Psyched Up Janis - 5 stjerner

Årets anden koncert med de, for en stund, gendannede Psyched Up Janis. Og modsat koncerten i Vega i maj, der var bygget op omkring deres debutalbum, var der her tale om en mere almindelig koncert. Men det blev det ikke ringere af. Der blev gravet godt rundt i bagkataloget, og Sune Wagner viste en sjældent set spilleglæde, mens bassisten, Jakob Jørgensen, igen var den, der ledte slagets gang fra scenekanten.

Die Nerven - 4 stjerner
Jesper fra lejren fik lokket mig med til koncerten, og det var jeg glad for. Tysk post-punk, hvor de 3 knægte på scenen leverede den ene energiudladning efter den anden. En helt igennem forrygende koncert, og bandet kunne nok være værd at udforske noget mere.

Arctic Monkeys - 5 stjerner

Måske årets mest imødesete koncert, i hvert fald for mit vedkommende. Rygraden blev, som forventet, deres seneste og mesterlige udspil, AM, og hele den coole og tilbagelænede attitude fra det, tog de med på scenen. Nogle gange blev det måske FOR tilbagelænet, men alt i alt en forrygende koncert, hvor det absolutte højdepunkt blev I wanna be yours. Den smukkeste sang, bandet har bedrevet.

Interpol - Uden for kategori

Senere på året smider Interpol et nyt album på gaden, og vi fik tre smagsprøver derfra, og de tegner lovende for det album. Men ellers blev koncerten bygget op om et af tidernes absolut bedste debutalbums, Turn on the bright lights. Og det skete i overlegen og imponerende stil. Paul Banks sang med stor overbevisning, inderlighed og indlevelse, og blev bakket op af et perfekt spillende band. En sand musikalsk opvisning, hvor bandet spillede mange af deres største sange - med Obstacle 1, NYC og Leif Erikson som de absolutte højdepunkter. En koncert, der fremover vil stå, som én af mine største oplevelser på Arena.

Slowdive - 5 stjerner

Lige siden, at festivalen begyndte at offentliggøre navne, håbede jeg på, at de gendannede Slowdive ville blive booket. Et band, der står på min top-3 over yndlingsbands! De var ikke med i første omgang, men kom med på et afbud. De blev sat på til 02.15 lørdag nat, og det tidspunkt plejer at være en udfordring for en aldrende herre, som jeg. Men jeg holdt ud, og det fortrød jeg naturligvis ikke. Bandet var satans godt velspillende, men desværre var lyden en smule mudret, og det gjorde, at det blev svært at høre vokalerne. Lyden var ellers den velkendte, hvor der veksles mellem de sfæriske og tonstunge guitarflader. Det var derfor en sand fornøjelse at se dem igen på en scene. De måtte gerne senere på året gæste et dansk spillested.

En masse koncerter blev det altså til, men jeg ville også gerne have haft hørt en lang række andre bands, men på grund af overlappende program, logistik, træthed (fysisk som musikalsk) med videre glippede dette. Mere tale om tilvalg end fravalg. Sådan er det jo altid på en festival.

Læs eventuelt mere i Gaffas dækning af festivalen.

Lejrlivet er også en stor og væsentlig del af Roskilde, og igen i år var Camp Blanco/Morfar STEDET at være og leveringsdygtig i mavekramper grundet grin på grin. Herlig stemning, leveret af herlige mennesker. Tak for det.

Vejret var også i top, men lagde også en dæmper på udskejelserne. Og gjorde også, at teltet hurtigt blev varmt, men alligevel fik jeg flere timers søvn end tidligere, da jeg fulgte et godt råd om at købe en luftmadras frem for at sove på et tyndt liggeunderlag.

Men alt i alt en mere end glimrende festival, der lander på et 10-tal på den gamle skala.

Vi ses måske igen til næste år - rock and roll will never die!