lørdag den 20. oktober 2012

Det kunne have været så godt #1

Blandt nogle af efterårets pladeudgivelser er nyt fra Band of horses og The Killers. Begge har tidligere vakt stor begejstring her på matriklen. Især med deres respektive debutalbums, men siden har de begge nærmest levet efter devisen om, at "det kunne have været så godt, men blev så skidt", hvor formkurven har været stødt nedadgående.

Band of horses brager igennem i 2006 med Everything all the time, hvor især The Funeral bliver et stort hit. Musikken, der på de fleste strækninger lander i krydsfeltet mellem alternative country og guitarrock og med tydelige referencer til Neil Young, vækker stor begejstring hos mig. Den efterfølgende, Cease to begin, ligger i samme spor, med flere fine momenter, men fornyelsen udebliver, og på Infinite arms og deres seneste, Mirage Rock, falder kæden, for mit vedkommende, helt af. Sporet fra debuten er endt blindt, og på Mirage Rock lyder de som dårlige udgaver af Neil Young, Simon & Garfunkel og for den sags skyld Status Quo (hvilket ikke siger så lidt). Det er et opkog af tidligere bedrifter og ender i uendelige ligegyldigheder.

Meget bedre bliver det ikke med The Killers. Hot Fuss fra 2004 er fortsat et af de bedste debutalbums, der er udsendt de seneste 15-20 år, hvor inspirationen fra New Order er tydelig, men de bærer den ind i deres eget univers. Men sidenhen falder bandet sammen i jagten på yderligere succes, hvor de prøver at spille sig ind på stadionscenen. Efterfølgeren til Hot Fuss, Sam's town, lyder som jagten på lyden fra Bruce Springsteen, men talentet rækker ikke så langt, om end albummet har flere fine momenter. Men de falder helt sammen på Day & Age fra 2008, hvor kun hittet Human har tilnærmelsesvis samme kvalitet som debuten. Og 4 år efter er de tilbage igen - med albummet Battle Born. Her prøver de at fange tonen fra Hot Fuss, men ender nærmest i en identitetskrise mellem stadionrocken og klubmusikken. En leverpostejmad på et tørt stykke rugbrød og uden pynt, er vist et meget godt billede - i min optik. Slet og ret en ligegyldighed.

Selvom disse albums skuffer gevaldigt, kan man så glæde sig over, at der også udkommer meget gode albums, som eksempelvis Bat for lashes (der på det seneste album for alvor træder ud af skyggen fra Kate Bush), Love Shop (hvor jeg er meget enig i denne anmeldelse) samt opsamlingen med Magtens Korridorer (der er en manifestation af landets p.t. bedste rockorkester).

Nå, men de gode oplevelser og minder forsvinder jo aldrig, så nedenfor er der et par eksempler på, hvor gode Band of horses og The Killers en gang var:

 


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Excellent роst. I was cheсking
contіnuοusly thiѕ blog and І
am impresseԁ! Extremеly helpful info specifically the last
part :) I саге for
suсh infoгmation a lоt. I was looking foг this certаin info for a long tіme.
Thank you and best οf luсk.

Heгe іs my web site ... erotic massage in london Fee
Also see my website: sensual massage in london