De to seneste bøger, jeg har læst, har været skrevet af den yngre generation af danske forfattere. Eller yngre er måske så meget sagt, al den stund, at den ene af dem, Benn Q. Holm, fylder eller er fyldt 50 år i år. Men så i hvert fald nogle af mine mere samtidige forfattere.....
Benn Q. Holm - Byen & Øen
Benn Q. Holms forfatterskab lærte jeg for en del år siden at kende, hvor han med romaner som Sommer, Hafnia Punk og Album bed sig fast i min bevidsthed. Men siden har det været som om, at han er én af de forfattere, der kun har 2-3 rigtigt gode bøger i sig, for fraset Københavns mysterier, har de romaner, der fulgte efter Album været af meget svingende kvalitet. Mest nedadgående, og den forrige, Den gamle verden, var slet og ret forfærdeligt.
Men med Byen & Øen søger Holm at genfinde formlen fra Album - en sædeskildring, hvor man følger 5 personer fra den sene ungdom til den tiltagende alderdom.
Hans pen fungerer, som altid, rigtigt godt, og formår som fortæller at finde ind bag de personer, han skildrer, og får samtidigt skabt nogle spændende personkarakterer. Og som stort set altid arbejder han ud fra sin egen generation, og bruger vist en del elementer fra sit eget liv. Sådan som de fleste forfattere vel sagtens gør.
Det giver en meget medrivende roman, hvor du som læser selv bygger på og gør overvejelser om, hvad der er sket i de år, der ligger mellem hans egne afsnit. Og giver et meget præcist billede af vejen fra ungdommen til det midaldrende.
Så ret beset synes jeg, at han er tilbage på rette spor, men ankepunktet er samtidigt, at han simpelthen vil for meget. Der er for mange historier, der er viklet ind i hinanden og flere af de tangenter, han vader af, ender i blindgyder.
Men det ændrer ikke noget ved, at jeg med god samvittighed kan anbefale Byen & Øen.
Jonas T. Bengtsson - Et eventyr
Jonas T. Bengtsson bragede for et par år siden gennem lydmuren med romanerne Aminas breve og Submarino. Begge er blandt noget af det bedste, jeg har læst de seneste 5-10 år.
Handlingerne tager udgangspunkt i underdanmarks skæve eksistenser og sproget er hårdkogt og konstaterende - ikke ulig den mere end glimrende Jakob Ejersbo.
Derfor var mine forventninger, da jeg åbnede hans seneste roman, Et eventyr, høje, hvor jeg også forventede, at handlingen ville have samme omdrejningspunkt som i de to forrige.
Og derfor var jeg også slemt skuffet, da jeg var gennem de første 20-30 sider, hvor vi følger en lille dreng, der følger rundt med faderen i et rakkerliv fra by til by, fra job til job. Sproget ligger i fodsporene fra de forrige romaner, og Bengtsson formår på fineste vis at fortælle med en lille drengs øjne.
Men - og der er altid et men! - langsomt bliver du suget ind i fortællingen, hvor du følger drengen på hans videre færd i livet. Rastløs og i en søgen efter en identitet, og du kan ikke lægge bogen fra dig. Du vil bare vide, hvad der nu sker, og den begyndende skuffelse bliver erstattet af tiltagende begejstring. Og når du er ved sidste side, sidste punktum, sidder du og tænker "gad vide, hvad der videre skete med drengen og den nu voksne mand". Og undervejs får man prøver på Bengtsson eminente evne til at skildre de mere skæve eksistenser.
Visse steder lægger Et eventyr tæt op af Morten Ramslands Hundehoved - og det er ikke noget dårligt udgangspunkt - men Bengtsson får skabt sin helt egen historie. En historie, der varmt kan anbefales!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar