Og der var ikke snerten af premiere-nerver, for Kent leverede, som altid, en forrygende koncert. Så med nøjagtigt 7 måneder til juleaften, fik vi den første julegave. Men jeg begynder med ankepunkterne:
- Det var blevet meldt ud, at de ville gå på præcis 20.00. Den nåede at blive 20.30 før de første toner blevet slået an. Tsk, tsk. Udmeldingen betød, at salen lidt i 20 var pakket og omkring 20.10 begyndte duften af gnu allerede at brede sig. Men de skal i øvrigt have stor, stor ros for, at vi slap for opvarmningsfinten, for jeg har personligt aldrig haft den store fidus til opvarmningbands - med enkelte undtagelser
- Selvom jeg grænser til det tonedøve, kunne jeg notere, at lyden i koncertens første halvdel ikke sad lige i skabet, men det generede dog mig ikke det store
- Og så var der lidt for meget af den der fællessang og -klap, jeg aldrig selv tager del i. Men det er nok bare mig.....
Men ellers tog Jocke Berg og resten af bandet os med på en fin tur gennem bagkataloget, med diverse artige overraskelser - som blandt andet Celsius og den fremragende Den döda vinkeln. Og trods min egen tonedøvhed, var det min oplevelse, at de gamle numre var forsøgt skåret over samme læst, som det nye album, og de nye klæder klædte dem.
Bandet virkede også i fin form, hvor spilleglæden lyste ud af dem, mens Jocke Berg endnu en gang understregede, at han er Mr. Über-cool på en scene - tilbagelænet, men samtidig fuldstændig til stede. Alt dette gjorde, at deres fine, fine sange kom ud over scenekanten, blæste os omkuld og ramte lige i hjertekulen.
Opsummeret, var det ikke den bedste Kent-koncert, jeg har oplevet, men mindre kan også gøre det! Så den får 5 stjerner ud af 6 mulige, og dermed er jeg på linje, med Gaffas anmelder.
God fornøjelse til dem, der oplever Kent over sommeren, og måske vi ses i Malmö 11. august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar