Snart EM i fodbold

Om cirka 3 uger sparkes EM-slutrunden i fodbold i gang, hvor Polen og Ukraine ligger græstæpper til. Og forberedelserne i mange af deltagerlandene er allerede godt i gang, hvor ligaerne er lukket ned. Men naturligvis ikke i Danmark, hvor DBU med flere endnu en gang giver eksempler på deres eminente planlægningsevner - næh nej, vi fortsætter da lige et par uger længere end eksempelvis Tyskland og England og slutter af på en hverdagsaften. Det skal nok give fest og stemning på lægterne.......

Nå, men jeg er ikke længere så helvedes meget til landsholdsfodbold, men ser da frem til slutrunden. Også fordi, at de seneste EM-slutrunder har budt på drabelige brag og fodbold af en anden verden.

Danmark er denne gang blandt deltagerne, men det danske landshold får mig ikke langt frem i sandalerne. Bevares, jeg vil se deres kampe, men jeg har svært ved at imponeres over holdet, ligesom deres muligheder for videre deltagelse må være ganske små - holdet er i pulje med Portugal, Holland og Tyskland. Og kvaliteten på landsholdet er ikke imponerende - de fleste spillere er marginalspillere på mellemstore hold eller stamspillere på marginalhold. Og der er næppe noget, der tyder på, at Morten Olsen smider sit stædige jeg på møddingen og blander kortene på en ny og spændende måde. Men kan Nicklas Bænkner ramme et niveau, der bare nogenlunde matcher hans ego og kan evigtskadede Daniel Agger ramme noget, der ligner topform, er der dog mulighed for en artig overraskelse. Personligt ser jeg mest frem til at følge favoritten, William Kvist. Efter skiftet sidste sommer fra FCK til Stuttgart er udviklingen bare fortsat og det bliver spændende at se, hvordan han står sig på rigtigt højt niveau.

Favoritterne må dog være Spanien og Tyskland. Spanien har de seneste år vundet alt, hvad de har været i nærheden af, og det samme gør sig gældende for spillerne på klubniveau. Jokeren er dog, om sulten fortsat er der, for stammen på holdet har efterhånden vundet alt, hvad der er at vinde.

For Tysklands vedkommende må det blive slutrunden, hvor talentet og holdet forløses. Det har gennem de seneste år været under genopbygning, hvor mange unge spillere har fået chancen. Rygraden er spillere fra Dortmund og Bayern München, og begge hold har vist stor form i år. Tilmed har landsholdet de senere år vist noget af det bedste fodbold, der kan opdrives.

Min personlige favorit er dog England, vel vidende, at dette ganske givet bliver en slutrunde baseret på skuffelser! De har ikke vundet et trofæ siden 1966 og vil næppe gøre det denne gang. Men jeg elsker England og engelsk fodbold, så der vil fra de sommervarme stuer blive heppet på dem. Efter fyringen af Fabio Capello, har driftsmanden Roy Hodgson overtaget tøjlerne. Han har vist, at han er god til mindre hold, så det bliver spændende, hvordan han kan håndtere sit hjemlands landshold og en perlerække af egoer. Jokeren er Wayne Rooney, der har karantæne i de to første kampe - kan holdet undvære ham? Og så selvfølgelig det evindelige problem med at få de store stjerner til at spille sammen i én enhed. Det er ikke lykkedes endnu, og måske Hodgson efter slutrunden skulle skele til det arbejde, Löw har gjort i Tyskland, hvor genopbygningen skete med hård hånd. Det samme kunne Hodgson gøre og dermed takke Terry, Lampard, Gerrard med videre for god og tro tjeneste, og så kigge andre veje.

Nå, men spændende bliver det, og jeg glæder mig allerede rigtigt meget.