I går sluttede den danske fodboldsæson, og det med et flot og fortjent mesterskab til FC Nordsjælland. Stort tillykke til dem og held og lykke i Champions League.
For "mine" hold var sæsonen 2011/2012 mindre vellykket, men sølvmedaljer, pokalmesterskab til FCK og udsigt til europæisk fodbold er da ikke at foragte. Men - jeg har været forvænt de seneste 10 år, med mesterskaber og store sejre til de hold, jeg nu en gang holder med.
Men ret skal være ret, for ret beset er også denne sæson godkendt. Og jeg ved godt, at der ikke er en naturlov, der siger, at FCK, Manchester United, Bayern München og Inter skal vinde det nationale mesterskab hvert år - det ville i længden også blive FOR kedeligt. Men måden, de 3 førstnævnte i år tabte guldet på understregede, hvor grusom, underholdende og fascinerende foldbold nu en gang er.....
Inter udspillede meget hurtigt sin rolle i Italien, men ved at slå arvefjenden Milan i én af de sidste runder medvirkede de til, at mesteskabet landede hos Juventus. Holdet skal under genopbygning og det varer nok nogle år før, at de igen er med i mesterskabskampen.
Det er ikke tilfældet for Bayern München. For de er med igen næste år - både i Bundesligaen og Champions League. Forhåbentligt under overskriften "hævn". I Champions Leaugue nåede de finalen, og var klart det mest spilstyrende og bedst spillende hold mod Chelsea. Men i kampens døende minutter, udligner Chelsea, i den forlængede spilletid brænder Robben et straffespark og i den afsluttende straffesparkskonkurrence fejler holdet fælt. Robben brændte i øvrigt også et straffespark i de døende minutter i mesterskabskampen mod Dortmund. Sidstnævnte vandt dermed kampen og efterfølgende mesterskabet. To brændte straffespark og nogle store, men brændte chancer i de afgørende kampe gjorde, at Bayerns sæson endte nærmest katastrofalt. Generelt spillede Bayern en stor og flot sæson, men i Bundesligaen spillede Dortmund bare endnu bedre og endnu flottere, mens Chelsea i CL-finalen viste, at den mest destruktive form for fodbold er vejen til succes.
"Hævn" bliver også nøgleordet i England. I begyndelsen af april fører Manchester United med 8 point til City, men i løbet af nogle få kampe, og især nogle slutminutter mod Everton, der vender 4-2 til 4-4, formår de at fucke det hele op. Men i sidste runde lever håbet om miraklet fortsat, men dybt, dybt inde i overtiden, vender City 1-2 til 3-2 og bliver mestre for første gang i 44 år. Og United har kun sig selv at takke for, at det 20. mesterskab ikke blev hentet hjem i år. Men til næste år, er de med igen - måske stærkere end nogensinde....
I Danmark gør FCK United kunsten efter, og i løbet af 4 runder, bliver et forspring på 6 point ændret til at være bagud med 2 inden sidste runde. FCK fejlede stort, både på trænerbænken og på grønsværen, i de afgørende momenter i Superligaen, men ret skal igen være ret: De har gennem hele sæsonen været pivringe, både i spil og indstilling, og var mesterskabet havnet hos FCK, havde det mere været et udtryk for de andre holds elendighed end FCK's styrke.
Men sådan er der så meget, og det er kun fodbold - og der altid næste sæson! Jeg glæder mig allerede til, at bolden ruller igen, og med- og modgang hører med til det at være fodboldfan. Og dette år har i hvert fald understreget, hvorfor fodbold er så underholdende en sport!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar