Påsketur til Manchester og Liverpool

Skærtorsdag havde Kenn Hinrichsen, Per Fixen og undertegnede sat hinanden i stævne i Københavns lufthavn, og det med henblik på en påsketur til Manchester og Liverpool.

En lignende tur var vi på i 2009, men denne gang valgte vi at tage de første 3 overnatninger i Manchester og efterfulgt af 2 i Liverpool. En del af rejsen var købt via Travel2Football, mens resten havde vi, i vanlig stil, selv klaret.

Det primære mål for turen var fodbold. I 2009 var det også målet, hvor vi sammen så Liverpool og Manchester City på deres hjemmebaner. To af mine "hadehold", mens Liverpool er Kenns absolutte yndlingshold. I år tog vi den omvendte, og så to af Kenns "hadehold": Manchester United og Everton, og kampprogrammet ville det sådan, at United skulle møde netop Pers yndlingshold, Queens Park Rangers! Nå, men fodboldoplevelserne skriver jeg om i et senere indlæg.

Manchester
Efter, at vi var blevet indkvarteret i vores lejlighed ved Deansgate, var vi klar til et gensyn med Manchester. En by, der imponerer med sit ene fodboldhold, altså United!, og så for at have fostret bands som Stone Roses, Joy Division/New Order og The Smiths, men ikke for hygge og seværdigheder. En meget typisk engelsk industriby, der samtidig bærer præg af sønderbombningen under 2. verdenskrig samt IRA-bomberne i 1996.

Men byens smukke Town Hall er fortsat intakt og mellem de mange frygtelig grimme bygninger, der er bygget de seneste årtier, ses mange i gammel, engelsk stil, med mørkerøde mursten, krummelurer med videre. Og så selvfølgelig et væld af pubber, der vel ikke har forandret sig de seneste 100 år!

Så det blev til en "strøgtur" gennem byen, forbi byens mange pladser, gennem Northern Quarter (der er byens Vesterbro) og undervejs blev der indlagt passende stops, som ved Manchester Eye (jeg ved ikke, hvad det hedder, men er byens svar på London Eye). Efter vi havde besøgt de to pubber, der ligger ved siden af den (to ældgamle steder, i bindingsværk, og med fremragende øl på hanerne), gav Per og Kenn mig billetten til en tur i Eye't i fødselsdagsgave. En imponerende tur, der gav nogle flotte og gode muligheder for at se byen fra oven og ud i horisonten.

På dag 2 lagde vi ud med at lægge vejen forbi det sted, hvor spillestedet Hacienda tidligere lå. I dag er der bygget lejligheder på grunden, men herligt at stå på det sted, der har huset alt, hvad der kunne krybe og kravle af bands fra især Manchester.

Efter indkvartering på hotellet søgte vi mod Salford Quays, der ligger lidt udenfor byen og er et havneområde, der de senere år er blevet kraftigt renoveret og moderniseret. På vejen dertil ligger The Salford Lads Club, der især er kendt fra coveret til Smiths-albummet, The Queen is dead. Så her blev der taget nogle billeder!

The Quays var ganske imponerende, med BBC-byen, restauranter, Outlet-center, museer, koncerthus med videre. Vi var kort gennem outlettet såvel som Imperial War Museum. Men så var min tålmodighed opbrugt, for lige ved siden af ligger Old Trafford. Hjemsted for Manchester United. Og skønt, vi også skulle forbi om søndagen, benyttede vi muligheden for endnu et besøg - Kenn vil nok ikke benytte betegnelsen "muligheden"! Så vi lagde vejen forbi diverse mindesmærker på stadion og fik taget en masse billeder, ligesom jeg i deres Megastore fik min fødselsdagsgave af katten: En Ryan Giggs-spillertrøje!

Om aftenen fik jeg min anden fødselsdagsgave af Kenn og Per: En billet til League 2-kampen mellem Macclesfield og Shrewsbury. Den og de øvrige kampe skriver jeg, som nævnt, om senere....

Om lørdagen tog vi så et smut til Liverpool. Uniteds kamp var blevet flyttet til om søndagen og da Liverpool spillede hjemme om lørdagen, besluttede Kenn og Per, at de ville forsøge at skaffe billeter. Det lykkedes - for dem, for jeg sprang over..... Så lørdag formiddag brugte vi i Liverpools hyggelige bymidte, hvor Kenn også fik købt sig en Daniel Agger-spillertrøje. Og ellers var det afgang mod Anfield. Jeg fulgte med og så kampen på en hardcore Liverpool-pub, hvor jeg ikke skulle nyde noget af at nævne ord som United, Rooney eller Sir Alex!

Og så oprandt den store dag - års ventetid var ovre, og jeg skulle til min første hjemmekamp med United. Jeg havde dog tidligere oplevet én kamp på Old Trafford, men der var jeg iklædt en FCK-trøje. Og cirka 1 time før kick-off trådte jeg for alvor ind på stadion. Vores billetter viste sig at være rigtigt gode i forhold til udsynet over banen og stadion, og som bonus sad vi lige ved siden af den legendariske fantribune, Stretford End!

Uniteds fans er, primært af modstanderholdenes fans, blevet kritiseret for at være meget stille. Søndagens kamp var i hvert fald modbeviset. Old Trafford leverede en fantastisk opbakning til hjemmeholdet og fra Stretford End bølgede sangene og jublen. Og til nye højder, da legenden, Ryan Giggs, begyndte at varme op, og endnu højere, da en anden legende, Paul Scholes, scorede til 2-0: "Paul Scholes, he scores goals"!

I det øjeblik, kampen blev fløjtet af, besluttede jeg, at jeg mindst hvert andet år skal en tur på Old Trafford, for selvom kampen langt fra var fremragende, var det en helt specielt oplevelse at sidde der på stadion.
Liverpool

Efter kampen satte vi straks kursen mod Liverpool. Og søndag morgen var vi klar til sightseeing. Det var vejret desværre ikke, men der skal mere til at slå os ud. Så vi satte kursen mod den gamle katedral i Liverpool. Et imponerende bygningsværk og endnu mere imponerende indenfor. Jeg har altid været fascineret af kirker og fascinationen blev ikke mindre efter det besøg. I kirken tændte jeg desuden et lys for mine forældre.

Det nyrenoverede Albert Docks og promenaden langs Mersey blev også besøgt inden, at vi satte kursen mod turens sidste fodboldkamp, Everton-Sunderland.

Efter kampen tog vi den på gåben gennem Stanley Park og kunne ved selvsyn opleve, hvor tæt Evertons hjemmebane, Goodison, ligger på Liverpools ditto, Anfield. Vel 10 minutters gang! Hillsborough-mindestedet blev besøgt, hvor der på stort set årsdagen var blevet lagt mange blomster, hilsner med videre. Gribende!

Efter pubbesøg, hvor vi lige lavede vores egen nørdede fodboldquiz, sluttede vi aftenen af i Cavern Quarter, og gik dermed i fodsporene på The Beatles. På Cavern Pub var der spilleaften, hvor en Ian et-eller-andet selv spillede og hentede venner og bekendte med på scenen. Én af dem var Ian McNabb, der har gjort sig i Icicle Works. Et band, der lå i slipstrømmen på U2 og Simple Minds, og som jeg lyttede lidt til i slutfirserne. Han spillede en del af deres gamle hits og skønt, at han var ældet uden ynde og var temmelig fordrukken, var stemmen intakt. En ret god oplevelse.

Kenn og jeg sluttede af på Cavern Club, hvor en ung fyr spillede Beatles, nyere hits samt en forrygende udgave af Led Zeppelins Stairway to heaven.

Og så nåede vi frem til hjemrejsedagen. Kenn og Per fik klaret diverse butiksbesøg, ligesom Kenn og jeg tog en tur mere langs Mersey, hvor vi igen-igen kunne opleve englændernes noget særprægede arkitektoniske og æstetiske sans - beton- og glaskolosser nærmest smidt mellem gamle, smukke bygninger.

Først på eftermiddagen satte vi kursen mod Manchester Airport, hvor der så kunne lukkes ned for endnu en fremragende fodboldtur til udlandet, med gode oplevelser, fodbold og godt og sjovt selskab. Tak til Per og Kenn for en herlig tur. Det er altid en fornøjelse.