Og fodbolden fyldte godt op i programmet, hvor jeg så 3 kampe, mens mine rejsefæller, Per og Kenn, så hele 4 kampe! Dem skriver jeg om nedenfor.
Jeg har de senere år set en del såkaldte inferiøre fodboldkampe i eksempelvis Finland, Norge og Tyskland, men har samtidig ofte sagt, at den mest inferiøre kamp, du kunne se på et såkaldt højere niveau, måtte være Macclesfield-Gillingham. Den kamp var jeg tæt på at opleve Langfredag. Det blev så i stedet førstnævnte mod Shrewsbury!
Allerede på vej til England fablede Kenn og Per om den kamp, men jeg troede, at de tog pis på mig. Det gjorde de ikke, og fredag eftermiddag sad vi i toget fra Manchester til Macclesfield. Velankommet til stadion fik vi købt billetter, hvorefter vi render i deres fanbutik, der vist var på størrelse med spillerboksen på Ringsted Stadion!
Og her render vi gudhjælpemig ind i en norsk familie, hvor yngstesønnen var fan af Macclesfield. Hvor interessen kom fra, fangede vi aldrig, men vel sagtens via en FA Cup-kamp mod et af de større hold.
Hjemmeholdets stadion, Moss Rose, er et stadion i klassisk engelsk forstand - små indgange, hvor det selv for Tintin vil knibe at klemme sig ind, tilskuerne tæt placeret på banen, meget lidt plads og sporadisk overdækning. Men vi fik gode pladser og oplevede en kamp, hvor tingene nok gik hurtigere inde i hovedet på spillerne end i selve udførslen. Men en kamp i højt tempo, silende regn og medrivende tilskuere. Klassisk engelsk. Det var top mod bund - hjemmeholdet lå og ligger 2. sidst i League 2, der svarer til 4. division - og endte med den ventede udesejr - 3-1. Men hjemmeholdet fightede godt, om end deres nummer 39 var så ringe, at selv jeg kunne have gjort det bedre......
Villa has just scored
Lørdag spillede Liverpool hjemme mod Aston Villa, og til den kamp havde mine rejsefæller sikret billet. Jeg sprang over!
Jeg valgte dog at se den på en pub i nærområdet af Anfield. Under opvarmningen til kampen besøgte vi blandt andet The Arkles. Jeg satsede på at kunne se kampen her, men de viste i stedet Chelsea-Wigan. Jeg hastede videre til The Park, der ligger lige overfor The Kop, men her viste de heller ikke kampen.
Det lykkedes dog til sidst, hvor jeg et lille stykke fra Anfield fandt The Twelth Man, og kunne der følge kampen fra diverse storskærme.
På vej dertil var jeg kort forbi et andet fansted, The Albert. Og her blev jeg ramt af en bemærkning, der fortsat sidder dybt i mig. I døren møder jeg en Liverpool-fan, der på nordengelsk siger "Villa has just scored". Der er kun spillet 10 minutter. Jeg er på vej ind, han ud, og jeg er sikker på, at han gik direkte hjem.
Den bemærkning rummer og indrammer hele livet som fodboldfan. Liverpool har haft en elendig sæson i Premiership og de møder netop nu et bundhold. Fyren var ganske givet troppet op med forventninger og forhåbning, men bliver endnu en gang svigtet af sit hold. Og i ham fyren og alle andre fodboldfans sidder det berømte citat fra Bill Shankly meget dybt: "Fodbold er ikke et spørgsmål om liv eller død, det er meget vigtigere end det".
Hans egen bemærkning rummer den håbløshed, ydmygelse og opgivenhed, der er tæt følgesvend med dedikationen og kærligheden til sit hold. Og jeg tror, at alle fodboldfans kan nikke genkendende til den. Det uanset om ens hold klarer sig godt eller skidt.
Den minder også om, at efter solen kommer gråvejret, og selvom eksempelvis United har klaret sig godt de seneste 20 år, vender det på et tidspunkt. Og hvor det er mig, der siger eller skriver "Villa has just scored".
Manchester United - Pride of the North
Kampen mellem Manchester United og Queens Park Rangers blev også kantet her, og fra selve spillet på banen er der ikke meget at rapportere. Det blev ikke den mest ophidsende kamp, hvilket blandt andet skyldtes, at QPR meget tidligt blev ramt af et tyndt straffespark og en endnu tyndere udvisning.
Holdet havde indledt kampen meget defensivt og pakkede sig, meget naturligt, endnu mere sammen, om end det irriterede mig noget! United var spilstyrende kampen igennem, men deres spil var til tider meget statisk.
Det endte med en sejr på 2-0 til hjemmeholdet, og den burde have været større. Danny Welbeck brænder 3 chancer, som selv min kat havde scoret på, og ivrige Rafael har 1 i samme kategori.
Men samtidig kunne jeg ved selvsyn se, hvorfor de undervurderede Michael Carrick og Johnny Evans stort set hver gang er i startopstillingen. To anonyme spillere, der rydder op og binder holdet sammen. Deres arbejdsindsats og bidrag til holdet er uvurderlig høj.
Hvad angår Old Trafford var stemningen, som tidligere nævnt, elektrisk, og selve stadion er fantastisk. Måske næsten for moderne, men det er indtrykket, at det får tilgodeset hardcore-fans, familier, VIP'er med flere på én og samme gang og så er missionen jo fuldført.
Turens sidste kamp stod mellem Everton og Sunderland, hvor vi håbede på at se Nicklas Bænkner optræde for sidstnævnte. Han var naturligvis skadet og samtidig sparede hjemmeholdet en af del af deres bedste forud for gårsdagens FA Cup-semifinale.
Nå, men en kamp, jeg også havde set frem til. Goodison er et af de stadions, du husker fra Tipslørdag. Et klassisk engelsk stadion, placeret midt i et boligområde og hvor moderniseringen har været sporadisk. Især på den langside, hvor vi havde fået pladser - sæderne var af træ og sædenummeret malet på.
Som følge af det med det klassiske engelske, havde jeg også set frem til den fantastiske stemning, du kun kender fra de engelske kampe. Den udeblev, for sjældent har jeg oplevet et mere tamt publikum. Der er vist mere stemning til en serie-kamp i Kværkeby! Det skal være usagt, om tilskuerne sparede sig til FA Cup-semifinalen.....
Men lidt liv i kludene kom der da. Især i 2. halvleg, hvor hjemmeholdet over nogle få minutter begravede Sunderland, og sendte dem hjem med en sæk på 4-0.
Så alt i alt kan der også fodboldmæssigt ses tilbage på nogle gode oplevelser fra Påsken i det engelske.
Som afrunding kan jeg fortælle, at jeg over de 3 kampe nåede at høre Stone Roses, Jam, Clash, Kasabian, Verve, Dusty Springfield og New Order fra stadionhøjtalerne. Og dermed musik, der nok bedre er in sync med tilskuerne end Gorky Park, Ibiza-disco og hvad Parken ellers spiller ud med.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar