Jo, det gør man åbenbart, og i den uge, der snart går på hæld, besluttede min søster og jeg, at vores mormors gravsted på Skansekirkegården i Hillerød skulle nedlægges.
Hun døde for 30 år siden og den gang blev gravstedet købt for 20 år. Og kort efter, at vores mor døde fik vi brev om mulig fornyelse for 10 år. Den tog vi naturligvis imod, men nu var det tid til at tage stilling til, om vi ville købe 10 år mere.
Vi er vist de eneste, der besøger det, og det bliver så til en-tre gange om året, når vi alligevel er på de kanter. Så det var blandt bevæggrundene for vores beslutning, og selvom det er den rigtige beslutning, er det dæleme en mærkelig oplevelse. Og fornemmelsen ganske tom.
Men vores mange gode minder om hende er der jo fortsat, gravsted eller ej, og før eller siden skal det, der ikke er mere jo slippes. Og der er jo intet til hinder for at dreje forbi der, hvor hun lå begravet, når vi igen er på de kanter, så det vil jeg naturligvis gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar