lørdag den 10. september 2011

Alle gode gange tre

Fredag spillede Sort Sol på plænen i Tivoli, og det som en del af årets Fredagsrock. Det var så 3. gang, jeg oplevede dem i år - inden Tivoli havde jeg oplevet dem i Ringsted Kongrescenter og på Ringsted Festival - og betegnelsen "Alle gode gange tre" må siges at være passende og rammende.

Endnu en gang leverede de et virilt, kompetent og ærgerrigt sæt, om end vildskaben fra april var en kende aftaget og Steen J.'s stemme virkede slidt ovenpå mange koncerter over foråret og sommeren. Men alligevel - hvilken stemme! Endnu en gang gribende, skønt og kompromisløst, og selv byens fugle sad stille under sangforedraget, hvor Next century og Kiss the streets - igen! - sad lige i skabet. Om end koncerten i Tivoli - eller for den sags skyld på Ringsted Festival - ikke nåede niveauet fra Ringsted Kongrescenter, men indendørs koncerter er nu altid også at foretrække.

Eneste ankepunkt vil være, at lyden simpelthen var for lav, og man stod og tænkte "skru nu for helvede op", men lydniveauet er ganske givet én af restriktionerne ved en udendørs koncert midt i København.

Sætlisten var stort set identisk med den fra indendørskoncerterne. Jeg havde tænkt, at de måske ville gå lidt væk "turen ned gennem hele deres bagkatalog" til fordel for en mere hitspræget sætliste til ære for festival- og Tivoli-publikummet. Men der var ikke noget kompromis, og tak for det - også selvom, jeg igen igen igen savnede Rhinestone.

Igen igen igen spillede de også punklassikeren" Copenhagen, og jeg kommer til at holde mere og mere af 2011-versionen, hvor der er tilføjet flere elektroniske elementer. Og det holder!

Største forskel på indendørskoncerten og så de to udendørs var, at Steen J. var i festival-outfit - den sorte hat var udskiftet med en cap!

Sort Sol har i øvrigt mange steder fået kritik for gendannelsen og udsendelsen af en noget tyndbenet opsamlingsboks - at de solgte sig selv for ussel mammon og kun tænkte på penge. Skulle det være tilfældet, kan det ikke hidse mig op. De har også en hverdag, der skal hænge sammen, og er der et publikum - og det viser koncerterne, at der har været - så hvorfor ikke tage ud at spille. Vi andre tager jo også på arbejde, for at tjene til dagen og vejen.

Så stor tak til Sort Sol for gendannelsen og de for mit vedkommende tre meget fine koncertoplevelser. Skulle der ikke komme et nyt album fra de kanter, kunne turneen måske meget passende dokumenteres i et livealbum - som en monument over ét af landets fineste livebands og én af landets største og mest gribende mandestemmer.

"Vi ses" - som Steen J. rundende koncerten af med, og det gør vi forhåbentligt.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for en god anmeldelse. Det er salt i æ sår, som de siger! Der går ikke 10 år før jeg fortryder det her - det gør jeg allerede nu. 3 invitationer til københavn gik jeg udenom. Men selvfølgelig er en turné opslidende ligesom engagementet nok er størst i starten. Det huske 'nogen' (hæhæ) nok med en vis pastor i Roskilde :-)
(læs: når man har salt i sit sår får man sådan en ubændig lyst til at kaste salt i retning af andres sår....jeg ved ikke hvad det er?).

Søren Nielsen sagde ...

Ja, det var ærgerligt med Pastor Hall, men heldigvis nåede jeg så Kraftwerk, New Order og Cocteau Twins :))

Flemming sagde ...

ok - touché! New Order er ihvertfald endnu mere havsalt i æ sår. Nu de for good har vendt hinanden ryggen (Hooky er gået sin vej) og er blevet tøsefornærmede på hinanden, kommer der nok aldrig kryds ved NO på listen. øv! Og jeg kunne have været der i '86, hvis jeg havde taget mig sammen.