lørdag den 17. september 2011

En passion for cykling


Efter mere eller mindre 18 års pause, kom jeg i løbet af foråret og sommeren i gang med at cykle igen - altså på racercykel, for jeg cykler dagligt til og fra stationen! Pausen skyldtes primært, at løbeskoene blev foretrukket frem for cyklen. Og at jeg kom i gang igen skyldes primært, at jeg over påsken fik lidt rygproblemer, hvorfor min 18 år gamle Olmo-racer blev støvet af, da cykling er mindre belastende for ryggen. Og træne, det skulle jeg!

Og der skulle ikke mange ture til før, at min passion for cykling var vakt igen. En passion, jeg har haft hele mit liv, og som naturligvis blev forstærket af, at min far var cykelhandler. Men allerede inden da, var jeg Ole Ritter, Hennie Kuiper og Fransesco Moser, når jeg cyklede rundt på min Jaguar-racer, og senere hen min Motobecane. Cykelkasketten var spændt, og dunkene fyldt op med saftevand!

Interessen var/er tredelt. Jeg kan godt lide at følge cykelsporten, jeg synes at hele udstyrssiden er meget spændende og så er cykling en dejlig sport at dyrke og en god måde at bruge sig selv på.

Så da min far havde forretning, syntes jeg også, at det var sjovt og spændende at stå bag disken og sælge udstyr og cykler, være på messer og se alt det nye, og generelt dykke ned i hele udstyrsdelen. Og når vi så Tour de France, fulgte vi med i løbet samtidig med, at stel, komponenter og beklædningen blev tjekket.

Nu er det jo sådan, at du aldrig - ALDRIG - må gå ned på udstyret...., og denne del er en naturlig del af den genvakte passion. Jeg gennemtrawler nettet for cykelsider, tjekker udvalg og priser, laver lister over, hvad jeg gerne vil købe og kunne ganske givet bruge hver én af mine surttjente kroner på cykelting.

Men jeg holder igen. Dels fordi, jeg gerne vil se om interessen holder, dels fordi, min Olmo - trods alderen - er meget lidt brugt. Den blev bygget kort før, at cykelforretningen blev solgt, og havde indtil foråret vel kun kørt 300 km i alt. Så komponenter med videre kan ikke siges at være slidte - blot forældede.... - og forbindelsen til min far og hans forretning, giver også cyklen en form for affektionsværdi for mig.

Mens min far havde forretning, blev det også til fast deltagelse i firmasportens Tour de Pedal og diverse motionscykelløb i det midt- og sydsjællandske. Med distancer fra 40 til 150 km. Sjælland Rundt fik jeg også cyklet et par gange i begyndelsen af 90'erne - 2 gennemførte og 1, hvor jeg stod af halvvejs. Og selvom det nu kun er blevet til en halv sæson, og hvad der vel svarer til 1000 km., tænker jeg allerede nu på, om jeg skulle støve et motionsløb eller to op, når den nye sæson begynder til foråret.

For ja, jeg tror, at passionen er kommet for at blive, for jeg synes, at der er mange fordele ved cykling. Du kommer (nogenlunde...) hurtigt omkring, det er nemmere at variere ruterne, du får nogle gode naturoplevelser og så er hele den her udstyrsside bare for spændende!

Desuden er der også den sociale side, hvor jeg synes, at det er nemmere at træne sammen med andre end ved løbetræning. Og så er det jo herligt, at jeg i to tidligere post-kolleger, Johnny og Charles, har fundet to cykelentusiaster, og vi har trænet lidt sammen - dog er de på et betydeligt hurtigere niveau end årets TUNGE håb her....

Ulemperne er, at cykling er mere tidskrævende end løb. Du skal bruge tid på at vedligeholde og klargøre havelågen, du kan punktere eller få andre defekter undervejs, du skal bruge mere tid på et træningspas for at få noget ud af det, og så er det en dyrere sport at dyrke - om end ingen siger, at du skal køre på en carbon-ramme, og med udstyr til 20-30.000.-. Min egen Olmo vejer velsagtens det samme som 4 carbon-rammer tilsammen, men jeg kommer da rundt....

Nå, men nu sættes Olmo'en snart på stald igen, hvor jeg vil takke for en god sæson samtidig med, at løbeskoene så støves af. Men jeg er klar til en ny cykelsæson, når vi rammer marts/april 2012!

2 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Glimrende indlæg. Og hvor er vi dog forskellige - og godt for det. Jeg triller også en tur i ny og næ, men det med udstyr har simpelt hen ikke min interesse. Jeg har en udmærket Avenue City Bike, og det er helt fint for mig. Den får et tjek hos min søde cykelmand nede på Frederikssundsvej, der kan have den klar på en time, hvsi det virkelig haster.
Jeg har købt noget cykeltøj, fordi der er behageligt at cykle i... Du har ret i det med tiden, for det er først efter en del kilometer at jeg oplever, at tankerne ikke længere kredser om hverdagens trvialiteter, men jeg i stedet bare er ét med cyklen.
Og først og fremmest er min cykel det absolut hurtigste og mest fleksible transportmiddel, når jeg skal rundt i byen. På cykel kan man komme fra den ene ende af byen til den anden på ca. ½ time, og det slår både bil (tror jeg) og i hvert fald offentlige transportmidler.

Søren Nielsen sagde ...

Tak for kommentaren, og du har en god tilgang til cyklingens verden. Det med udstyrssiden, er for mit vedkommende en "familieskade" - selvom jeg nok har været ganske disponeret. Pudsigt nok går jeg så ikke så helvedes meget op i hifi-udstyr - bare det virker :)