søndag den 19. juni 2011

Jeg - en indvandrer

Indrømmet - jeg er ud af en indvandrerfamilie. Fra Tyskland og 4. generation på min mødrenes side.

Så nu venter jeg i spænding på VKO-regeringens regnestykke over, hvor stor en økonomisk belastning min familie har været for det danske samfund. Og mon ikke, at Staten snart tilbyder mig en sum penge, så jeg kan smutte hjem til mit eget fuckin' land.

Eller gælder det kun indvandrere fra ikke-vestlige lande? Altså blandt andet de der muslimer, som vi glædeligt handler pizza og grønt hos, og som har åbent fra tidlig morgen til sen aften - fordi de tror på, at man skal yde før, at man kan nyde. De muslimer, som tager alle de lortejobs, de dovne danskere ikke vil tage eller er for fine til. Og hvis børn, som knokler i skolen fordi de mener, at skolegang er et priviliegium - og ikke en sur pligt. Det store, store flertal, som passer sig selv og indgår i samfundet, og "bare" ønsker at skabe en bedre fremtid for deres børn og børnebørn end den, de måske selv havde udsigt til.

Derfor blev jeg også glad, da blandt andet min egen borgmester i forrige uge revsede VKO-regeringens udlændingepolitik og sagde "nok er nok". Som ventet blev dén diskussion affærdiget med vanlig arrogance og magtfuldkommenhed fra Løkkes, Pinds med flere sides.

Der er langt fra Uffe Ellemanns bemærkning fra én af tørklædedebatterne - "Hvad fanden rager det mig eller dig, om en kassedame har tørklæde på eller ej. Det vigtigste er vel, at hun passer sit arbejde" - til VKO-regeringens retorik, men de er jo klogere og bedre end alle andre.....

Men så kan alle vi indvandere lære det!

1 kommentar:

Rene sagde ...

’Tsunami af selvransagelse’,

Indvandrere er vi alle - og det er ikke engang en undskyld for at opholde sig her i dette lille, ubetydelige, men dog oppustede land! Tak for et godt indspark. Og til alle, der tror at DF styrer værdipolitikken i Lille-Lars-Land; næ nej, de styrer det hele! To af europas meste eu-venlige partier lapper nu på årtiers renomé rundt om i salene i EU, fordi DF nu også tegner eu-politikken for V og K. Jojo, det er politik og alt har en pris. At noget er for dyrt og købt til pverpris, er V og K i denne tid åbenlyst slet ikke i kontakt med. Hvis man er eu-tilhænger og det betød ALT for ens partipolitiske position...hvem skulle man så stemme på anno 2011?
Det er ikke let, nej. Og nok er ikke nok! Den sætning hører til omkrign 2003-2004. At nok er nok er mange år siden...Hold da kæft, hvor Danmark fortjener de politikere, de har, hvis den her regering fortsætter. udvandring til Tyskland eller Sverige vil jo kunne komme på tale. Her skal jo nok så bare vide at udrejsen til gå ganske glat, men...

Tænk hvis man talte et sprog, som også resten af verden taler? (det er nok derfor vi er så bange?)
Men sprog er jo bare sprog; som en elev engang skrev for mange år siden: jar go te dask!
(han var god til analyse men mindre til stavning - og så skal man jo jordes...han var god til at lytte til sproget, kan vi ihvertfald se!)


valg....nu!