Som den gamle, gnavne mand, jeg er, begynder jeg med ankepunkterne. Der var ingen! Og skulle der være et - det skal der næsten være... - vil det være, at de spillede den rædsomme Barrel of a gun. Men det er en ubetydelig bagatel på en sætliste med 23 melodier, der var blandet til perfektion. Vi fik 7 sange fra deres seneste album, Delta Machine, og ellers blev der gravet godt og grundigt i bagkataloget, hvor pubklikumstræffere blev blandet med sange, der måske var gået lidt i glemmebogen hos mange, inklusive jeg selv. Og flere af de gamle numre blev præsenteret i nye klæder, der klædte dem, hvor de foldede sig ud, som spritnye sange. Især Halo, Personal Jesus og Just can't get enough stod, som frisktappede sange.
Det er her også værd at rose Depeche Mode for, at de ikke lefler for publikum. Selvfølgelig fik vi de store hits, men omdrejningspunktet blev Delta Machine, og det var tydeligt at se, at de var stolte af materialet og glade for at spille sangene. Også selvom responsen ikke var lige så ekstatisk som ved Enjoy the silence, Never let me down again med videre.
Mine egne højdepunkter var Black celebration (der blev afleveret i en meget tung og drævende udgave), Precious, Halo, A question of time og Heaven. Og ikke mindst Enjoy the silence, der blev spillet i en fuldkommen vanvittig version, der må have rystet Parkens mure, så stadion nær var styrtet i grus. Hele sætlisten kan i øvrigt ses lige her.
For at vende tilbage til ankepunkterne, havde jeg frygtet, at en siddeplads på Øvre C kunne blive én af disse. Det blev ikke tilfældet! Lyden var rigtig god og du havde perfekt udsyn til scene og skærme - bedre end, hvis du havde stået midtvejs på plænen. Men ok, du mærker naturligvis ikke stemningen på samme måde, men det gik, for folk på rækkerne var virkelig til stede, og så blev du ikke forstyrret af de evigt snakkende og folk, der vader frem og tilbage.
Et andet ankepunkt kunne også have været lyden i Parken, der ofte bliver kritiseret af skønånderne i blandt andet anmelderkorpset. Hertil er der kun at skrive, at lyden sad lige i skabet - skriver den komplet tonedøve! - og Parken og Depeche Modes lydteknikere skal roses for at have gjort sit hjemmearbejde rigtigt godt.
Den gode lyd og fantastiske stemning blandt mere end 40.000 publikummer, blev bakket op af et mere end velspillende band. Du må lette på hatten til den professionalisme, de går til sagen med, hvor det var tydeligt, at de virkelig nød at stå på scenen og gav sig helt og aldeles over de 2 timer og 15 minutter, koncerten varede. Dave Gahan er den ultimative frontmand og den skabelon, alle andre skæres over. Han sang bedre end længe hørt og afleverede sangene med energi og tilstedeværelse. Og så er det ret beset en fornøjelse at se, at han fortsat har de samme moves, som da jeg så dem første gang i 1988.
Er Gahan frontmanden, er Martin Gore ham, der binder koncerten sammen og torsdag virkede han mere til stede end længe set, hvor det var tydeligt, at han nød at spille sine sange, ligesom han selv tog mikrofonen til 3 af sangene. Sange, der blev sunget, så verden stod stille.
Endelig kunne vi også opleve, at Andrew Fletcher rent faktisk også bidrager i livesammenhæng, musikmæssigt. Ved tidligere koncerter har det været indtrykket, at han bare stod bag et keyboard uden at røre det, men det var ikke tilfældet i torsdags, men fortsat i en mere tilbagetrukket rolle.
Alt i alt giver jeg koncerten 5 ud af 6 stjerner, og er derfor på linje med anmelderne på BT, Berlingske, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, og af de 7 gange, jeg hidtil har set dem, var torsdagens koncert den tredjebedste - kun overgået af koncerterne i Valby Hallen i 1988 og 1990.
Det var ikke en koncert, hvor bandet vandt nye fans - al den stund, at alle dem, der var der, var det i forvejen - men den satte en sort, fed streg under, at der også er en fremtid for Depeche Mode. Og efter koncerten gik jeg og tænkte på, at det ville være mere end oplagt, at bookerne på Roskilde Festival oppede sig og smed dem på plakaten i 2014!
Tak til Depeche Mode for en aldeles forrygende koncert. Tak til Lewis, Anita, Per og Frank for at gøre en god aften endnu bedre.
Næste koncert bliver for mit vedkommende næste torsdag, hvor nogle andre gamle helte spiller op og ud - nemlig Suede i Tivoli.
Jeg runder af med et par af højdepunkterne fra Parken:
1 kommentar:
Super indlæg, men jeg er ikke helt enig i dine betragtninger omkring bedste koncerter, men det er også svært at sammenligne, jeg var bla. andet til en mindre, og meget intime koncert i Horsens ca. 5000 mennesker, som var en fantastisk oplevelse, det var nærmest grænseoverskridene, at se dem så tæt på. Men der var noget magisk over koncerten i torsdags - en de 3 bedste jeg har set af de ca. 15 koncerter jeg har oplevet. Jeg glæder mig til Suede i tivoli det bliver stort!
Send en kommentar