Her 25 år efter, vil de samme piger nok stadig stå ved scenen og dåne over Gahans sving med hofterne, mens andre - som jeg selv - vil sidde og fortælle anekdoter fra tidligere koncerter. Anekdoter, der bliver bedre og bedre, som årene går.... De sidste par gange, jeg har oplevet bandet, har jeg i hvert fald oplevet, at der er sket megen lidt udskiftning i det publikum, der trofast følger Depeche Mode. De "gamle" holder ved, mens meget få nye kommer til, men deres musik appellerer også i dag mere til det modne publikum. Og det er i mine øjne en styrke ved bandet, at de er vokset sammen med deres publikum.
Denne gang snupper jeg en siddeplads på C-tribunen, og det er nok meget passende for alderen - selvom det er en konsekvens af, at jeg ikke var hurtig nok, da billetterne kom i salg. Men vi - og vi er i denne henseende Anita, Lewis, Frank og Per (hvis han ikke sender sin hustru, Karin, i stedet for) - skal trods siddepladserne nok få en stor oplevelse og en meget fin aften. Og lur mig, om ikke alle siddepladser i Parken allerede i andet nummer er blevet til ståpladser!
Nå, men koncerten er også en god anledning til at lave en top-liste over deres hidtil 13 studiealbums. Inden, at jeg gik i gang, tænkte jeg, at det kunne blive en svær øvelse, men listen gav nærmest sig selv - der var i hvert fald ingen tvivl om top-3 samt bundskraberen:
- Violator
- Music for the masses
- Black celebration
- Songs of faith and devotion
- Some great reward
- A broken frame
- Ultra
- Delta machine
- Construction time again
- Speak and spell
- Playing the angel
- Exiter
- Songs of the universe
Lad mig runde af med deres, i mine ører, hidtil bedste nummer. Et nummer, vi dog næppe kommer til at høre i Parken, jævnfør denne statistik over de numre, de hidtil har spillet på den igangværende turne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar