Og noget tyder på, at Tour-ledelsen har taget kritikken til efterretning, hvor der, på papiret, er fundet en god balance mellem de flade etaper og så store slag i bjergene - med 18. etape, som nøgleetapen, hvor rytterne skal forcere Alpe d'Huez' 21 frygtede hårnålesving hele to gange. Samtlige etapeprofiler kan ses lige her, og for mit vedkommende er kalenderen blokeret 14. og 18. juli. Sidstnævnte er førnævnte 18. etape, mens rytterne den 14. juni slutter af på mægtige Mont Ventoux.
Ses der på etapeprofilerne kan spændingen bevares helt hen til anden sidste etape, hvor rytterne slutter af på endnu et bjerg udenfor kategori. Altså en oplagt sidste mulighed for at angribe og ryste konkurrenterne.
Også feltet lægger op til en stor årgang, hvor nogle af verdens p.t. bedste etaperyttere stiller til start. Favoritfeltet må være Chris Froome (Team Sky), Joaquin Rodriguez (Katusha), Alberto Contador (Team Saxo Tinkoff) og Alejandro Valverde (Movistar). Alle ryttere, der, på deres gode dage, er uhyggeligt stærke og sejlivede i bjergene, men som samtidig også cykler en habil enkeltstart.
Af disse må Chris Froome siges at være den absolutte storfavorit. Han kunne snildt have vundet sidste år, havde han ikke skulle køre for den senere vinder, Bradley Wiggins. Samtidig har han et meget stærkt hold i ryggen og har været godt kørende i foråret.
Her på matriklen heppes der på Contador, men hans forår har ikke været imponerende. At dømme efter det hold, Saxo-Tinkoff stiller med, går de all-in efter den samlede sejr, hvor holdet helt og aldeles er bygget op omkring Contador. Holdet har i de danske medier været mødt af en del polemik, al den stund, at der ingen danskere er med. Jeg vil da også mene, at Nicky og Chris Anker Sørensen ville have pyntet på holdkortet, men tiden må vise, om Riis og resten af ledelsen valgte rigtigt.
Mit eget bud på top-3 og dermed podiet er:
1. Chris Froome
2. Joaquin Rodriguez
3. Jurgen van den Broeck
Mit eget bud på top-3 og dermed podiet er:
1. Chris Froome
2. Joaquin Rodriguez
3. Jurgen van den Broeck
Samtidig ser jeg frem til TV2's dækning af Touren. Jeg har skrevet det flere gange, men deres dækning af noget af det bedste sportsfjernsyn, der findes og burde være målstokken for al anden dækning af sportsbegivenheder. Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth supplerer hinanden til perfektion og giver seerne en medrivende dækning, hvor der også er respekt for løbet og rytterne, og med herlige anekdoter fra tidligere tiders store bedrifter.
Og lur mig, om ikke også årets årgang byder på dopingsnak, og dermed en oplagt mulighed for de nyreligiøse på sportsredaktionerne til at kloge sig på cykelsporten, kritisere TV2 for fortsat at bruge Rene-Rolf og efterlade det indtryk, at du kan gennemføre endsige vinde verdens hårdeste cykelløb, bare du er dopet!
Det skal ikke forhindre mig i at glæde mig rigtigt meget til årets Tour de France, og jeg håber, at rytterne er sat op til at give sig selv, konkurrenterne, tilskuerne og seerne en meget stor oplevelse.
Rigtig god Tour de France!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar