Årets Roskilde.....

I 1997 tog Brian og jeg den fulde Roskilde-pakke.
I år snupper jeg fredagen og han lørdagen.....

Siden 1994 har jeg, med undtagelse af 2004 og 2005, hvert år været på Roskilde Festival - og i den "fulde" udgave, hvor jeg er ankommet i løbet af onsdagen og taget hjem mandag morgen. Dog har jeg enkelte gange smidt håndklædet i ringen i løbet af søndagen. Og hvert år har det været i en lejr på campingområdet - sådan som en rigtig Roskilde skal være!

I år havde jeg så besluttet at springe over. Dels var der nogle andre prioriteringer, økonomisk set. Dels havde jeg behov for en pause for at se, om jeg skulle fortsætte med Roskilde endsige med et lummert telt, 1 cm tykt liggeunderlag og lejrliv eller om der skulle noget andet til. Og endagsbillet ville i hvert fald ikke være en mulighed - enten er du der alle dagene eller også bliver du væk.....

Det var ikke den nemmeste beslutning, for selvom programmet ikke er imponerende i år, er der altid en række navne, du gerne vil høre, ligesom et mere åbent program, giver gode muligheder for at opleve navne, du ikke kender. Dertil kommer det herlige lejrliv i Camp Morfar. Men standpunktet var, at jeg i år ville springe over, og for at understrege dette, inviterede jeg noget familie på besøg søndagen i festivalugen!

Nå, men nu er det sådan, at min rygrad er solgt til lavestbydende på eBay, og da standpunktet skiftede til, at én dag på Roskilde er bedre end ingen, købte jeg i morges en endagsbillet! Lørdagen trak meget, hvor Metallica, Sigur Ros, The National, Iceage og Kris Kristoffersen spiller, men den duede ligesom ikke, når der ventede gæster søndag kl. 12.30. The National trak også mest, men dem ser jeg til efteråret.

Så det bliver for mit vedkommende en fredagsoplevelse, hvor min egen bruttoliste p.t. er følgende:

• Dead can dance
• Jonathan Wilson
• Bobby Womack
• Rihanna
• Crystal Castles

Og med de tre fremhævede, som værende "dem SKAL jeg se". Jeg regner dog med, at lejrens musikchef, Klaus B., disker op med nogle yderligere forslag, for han har større overblik over programmet end selv festivalen har.

Jeg glæder mig allerede meget til gensynet med Camp Morfar, de overpissede græsarealer, lugten af gnu, chokoladebussen og så videre. Og ved samtidig, at jeg næste år tager den fulde pakke igen. Til den tid er jeg kun 46 år, og har mange gode Roskilde-år i mig endnu.....

God festival - Rock and roll will never die!