Double Black Mash

Én af de mere sagnomspundne øl, er Double Black Mash fra Amager Bryghus, hvor mangt en ølblogger har skrevet om øllen. 

Indtil forleden, havde jeg ikke smagt den før, men forventningerne var høje. Dels grundet omtalen, dels grundet, at jeg ved, at Amager Bryghus er blandt landets mest interessante og bedste bryghuse. Og meget sjældent skuffer de - hvis nogensinde.

Vi har at gøre med en imperial stout på 12%. Så det er en heftig sag, og på etiketten skriver de "Tag noget godt – og gør det endnu bedre". Det lykkes - i hvert fald i min optik, og Double Black Mash skriver sig ind blandt de absolut bedste imperial stouts.

Smagsoplevelsen er meget intens - øllens fyldighed, smagen af chokolade og rosiner og snerten af bitterhed. Det hele giver en voldsom smagseksplosion, der varer længe ved. Det samme gør øllen, for du kan kun tage en lille tår ad gangen. Til sidst dukker bid fra den høje alkoholprocent op, men det klæder den, for dermed smager du også, at det er en stærk øl, du har med at gøre. Uden, at den er sprittet!

Med andre ord, er det også en rigtig nydeøl. Min eneste fortrydelse er, at jeg kun købte én flaske, men en dag lærer jeg det vel! Det kunne i hvert fald være interessant at smage den efter nogle års lagring.

Øllen blev købt hos Boxbeers.

Skål!

Tre fra en - Tyskland

18.-21. august er datoerne for den årlige studietur med Ølklubben, og i år er destinationen Hamburg. En by, jeg primært har besøgt i forbindelse med byens marathonløb eller fodboldture. 

Men denne gang bliver der hverken tale om marathon eller fodbold, men slet og ret at turiste den.

Tyskland er ét af de steder, jeg holder meget af at besøge. Jeg er tiltrukket af landets historie, dets kultur, de hyggelige byer og den stemning, der er i dem, og ikke mindst befolkningens væremåde, der som oftest er meget indbydende. Læg dertil, at jeg også sætter stor pris på det tyske køkken!

I mange af byerne er der ikke så meget at se, da de blev sønderbombet under 2. verdenskrig, men der er ofte noget Altstadt tilbage. Og så har enhver by med respekt for sig selv et torvemarked, hvor alskens herligheder kan købes.

Tyskland byder også på en spændende musikscene, om end jeg ikke har lyttet så meget til den de seneste mange år, men da musikinteressen for alvor tog fat i mig i begyndelsen af firserne, var tyske bands, musikblade og musikprogrammer stærkt medvirkende til at sætte retningen for den. Med Nena som den lysende fyrtårn.

Jeg runder derfor af med tre tyske sange, jeg har lyttet meget til - to af dem har en del år på bagen, og som hiver mange minder frem. Også fra ture til det tyske. Nok snak!

Indkøb hos Boxbeers

"Dagens" indkøb hos Boxbeers

De seneste par år er der kommer flere og flere øl-webbutikker, og hvor flere af dem har et endog ganske imponerende udvalg. I sidste uge handlede jeg så for første gang hos Boxbeers.

Hos Boxbeers er det muligt at handle "Bland-Selv" eller smagekasser, der omfatter en speciel øltype eller bryggeri. Jeg handlede kun i bland-selv-afdelingen.

Det er meget nemt at orientere sig i denne afdeling. Du kan sortere efter land, øltype eller bryggeri, og efter prisniveau. Selve udvalget er imponerende, hvor noget af det bedste fra ind- og udland er samlet på hylderne. Selve forsiden er sorteret efter "seneste nye", så du let kan orientere dig i det nyeste udvalg. Der er billeder af stort set alle øl, og med en kort beskrivelse af dem.

Prisniveauet matcher de øvrige ølpushere, hvad enten de er fysiske eller virtuelle. Nogle øl er dyrere, mens andre er billigere. Og leverancen er hurtig og sikker. Jeg bestilte torsdag aften og mandag eftermiddag samlede jeg pakken op i den lokale GLS Pakkeshop, og øllet var pakket forsvarligt, så jeg var ikke usikker på, om det bestilte var kommet frem i hel stand.

Hvad angår min egen bestilling, puttede jeg seks øl i kurven, og det var en blandet landhandel. Wookiee IPA og Double Black Mash fra Amager Bryghus, og så et par "sure" øl fra LoverBeer og Brekeriet. 

Dem glæder jeg mig til at smage, og noget af indkøbet vil også i den kommende tid, blive kantet og "anmeldt" herinde.

Alt i alt en rigtig god indkøbsoplevelse, og det er ikke sidste gang, jeg kigger ind i Boxbeers.

Boxbeers kan findes lige her: https://boxbeers.dk/produkt-kategori/bland-selv/

Hermed anbefalet.

Skål!

Sommerferien 2016

Du har ikke været et sted før,
at du har taget en selfie
- så her jeg på "Kyssebroen"

4½ uges dejlig sommerferie er ved at være ved vejs ende, og i morgen venter trædemøllen igen.

Listen over de ting, jeg gerne ville nå var lang, men først og fremmest var planerne, at urene skulle sættes på hold og at jeg skulle så meget ned i gear, at hvilepulsen nærmede sig 0. Det blev også tilfældet, og ellers gik dagene blandt andet med at 

• (stort set) holde mit princip om at glemme alt om lange bukser og strømper i min ferie. Shorts og bare tæer er ferietøj
• at besøge min mors kusine i Gilleleje
• fejre mine niecers fødselsdage
• besøge og ordne mine forældres gravsted
• lege turist i København, hvor sommervejret blev nydt på Papirøen
• tage på aftentur til Reersø
• passe kat, mens madmoren og hendes drenge var i en uge i Sverige
• klippe hæk
• male udhuset
• påbegynde en større ommøblering af min stue, hvor der er indkøbt nye møbler, nips med videre. Og dermed et farvel det Frilandsmuseum, den ellers har lignet....
• tømme fiskehandlerne i Karrebæksminde
• få trimmet skægget
• nyde kolde øl og god vin på terrassen
• skrive e-mails til nær og fjern
• blogge
• grille
• cykel- og løbetræne, men ikke så meget, som jeg gerne havde villet 
• nyde det danske sommervejr, som i juli var, som en ret typisk dansk sommer. På godt og ondt
• se familie og gode venner - enten her eller der
• være på endnu en glimrende Roskilde Festival og opleve Coldplay i Parken
• læse bøger som blandt andet Planen og Den Stjålne Vej
• se nogle gode films og Netflix-serier som blandt andet Orange Is The New Black og Spionen Fra U.N.C.L.E
• planlægge Ølkubbens kommende studietur til Hamburg
• ordne DVD- og boghylderne
• ordne huset fra gulv til loft
• ordne have - igen og igen
• ordne trædesten i haven
• se Tour de France, om end det ikke blev til mange etaper i år
• se Superligaen blive sparket i gang igen
• dovne på sofa og i haven
• slappe af og bare være

Alt i alt nogle gode dage, men det bliver også fint at komme tilbage til trædemøllen. Den er jo også en forudsætning for, at man nyder sin ferie!

Sommerlæsning

Den sommerferie, der nu synger på absolut sidste vers, har også budt på nogle gode bogoplevelser. Og begge med udgangspunkt i virkelige hændelser.

Planen er Morten Papes debut som romanforfatter, og den tegner meget lovende for hans videre litterære færd. Romanen tager udgangspunkt i Papes opvækst i Urban Planen, og tager undervejs livtag med alkoholisme, vold, stofmisbrug, skilsmisser, indvandrerhad og en ung drengs kamp med at finde sig til rette i en verden, han ikke føler sig hjemme i. For til sidst at vise en vej videre.

En klassisk dannelsesroman, hvor Pape beskriver og konstaterer, men aldrig dømmer, og lader sine karakterer beskrive den verden, de lever i.

Der veksles mellem det hæsblæsende og reflekterende. Fra det vilde stofmisbrug til Papes brud med sin far og længslen efter den uopnåelige kærlighed. Og det med et sprog, der holder dig fanget som læser. Det er i begyndelsen lige svulstigt nok, men Pape finder sin tone, og skriver sig ind sammen med Morten Ramsland og ikke mindst Jakob Ejersbo. Bedre anbefaling kan næsten ikke gives!

Sidste år læste jeg, med stor begejstring, Forbandede Yngel af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Og næsten samme begejstring nåede jeg med hendes debutroman, Den Stjålne Vej. Romanen foregår i det krigshærgrede Afghanistan, og undervejs følger vi tre forskellige skæbner. Vi lærer om Islam, hvordan det er at være kvinde i landet og at vokse op som gadebarn. Og kommer også tæt på Taleban. Tonen er dokumentarisk, og Riebnitzsky stiller sig eksempelvis ikke til dommer overfor de burkaklædte kvinder, men skriver med varme og nærvær, hvordan de prøver at bryde ud af den undertrykte rolle og finde en mening med deres tilværelse.

Som i Forbandede Yngel, er sproget lettilgængeligt, der også gør, at den ene side tager den anden. Og romanen giver et andet billede af Afghanistan end det, du ellers får via medierne, og sætter fokus på menneskeskæbnerne fremfor storpolitik og religion. 

Nu er jeg så i gang med Hans Kirks klassiker, Fiskerne, og her halvvejs, er jeg fortsat mere end begejstret.

Weihenstephaner Vitus

Da jeg for efterhånden mange år siden, fik øjnene op for, at der fandtes andet øl end HOF og Tuborg, blev bock-øllen hurtig en favorit. Begejstringen er dog ebbet ud, men der er undtagelser.

Én af dem er Vitus fra det fremragende tyske bryggeri, Weihenstephaner.

Vitus ligger med sine 7,7% i den tungere ende, men den høje alkoholprocent skærer ikke igennem. Øllen er derimod både fyldig og frisk. 

Blandt smagsnoterne er banan og citrus, og så er den overraskende krydret i smagen. Og med en smule bitterhed, der får den til at skille sig ud fra de "almindelige" hvedeøl.

Det giver en øl, der både fungerer godt til sommerfrokosten/-grillen eller som en nydeøl.

Det var første gang, at jeg smagte den, men en ny favorit er født. Én af de bedste hvedeøl, jeg har smagt - overhovedet.

Øllen blev serveret af min gode kammerat, Martin.

Skål!

Mere Netflix

Sommervejret har i år også indbudt til gøremål indendøre, og foruden et større moderniseringsprojekt af min stue, er noget af tiden gået med at se Netflix, hvor jeg har fået sat flueben ved de nyeste sæsoner af Orange Is The New Black, Bloodline og Grace & Frankie.

Jeg var ikke helt oppe at ringe over tredje sæson af Orange Is The New Black, men dette rådede den fjerde i den grad bod på. Og sæsonen er måske noget af det bedste, jeg har set på Netflix - overhovedet. Kærlighed, borgerrettigheder, social deroute og menneskelige relationer kogt sammen til en suppe, der fik dig til at sidde på det yderste af sofaen og snuppe det ene afsnit efter det andet. Og et billede af dagens Amerika, med fokus på spændingerne mellem befolkningsgrupperne, og ikke mindst over- og underamerika. Jeg kan slet ikke vente til den næste sæson - selv om, at der går et år før, at den løber over skærmen.

Anden sæson af Bloodline fortsatte, hvor den første slap, hvor vi igen blev præsenteret for et familiedrama og en krimi på én og samme gang. Lagene blev skrællet endnu mere af, og råddenskaben i hovedrolle-familien blev mere og mere åbenlys. Spændingen og spændingerne bliver opbygget for hvert afsnit, og så sluttede sæsonen med en gevaldig cliffhanger, hvor alle spørgsmål forblev ubesvarede. Det er nok til at sidde klar, når næste sæson kalder.

Grace & Frankie er en komedieserie, med blandt andet Jane Fonda og Martin Sheen i hovedrollerne. Grace og Frankie finder sammen i et venskab og bofællesskab, da der respektive ægtefæller springer ud af skabet og indleder et homoseksuelt forhold. Serien berører emnet meget fordomsfrit, og handler primært om de forviklinger, der kan være mennesker imellem - hvad enten det er i skilsmisse, parforhold eller venskab. Første sæson havde mange gode stunder, mens den nye går mere trægt. Det virker som om, at suppen allerede er udkogt, og hvor der opfindes nye situationer, der skal holde liv i serien - som da Grace og Frankie møder nye mænd. Men afsnittene er korte og virker som god "baggrundsunderholdning".

Nu holder jeg en kort Netflix-pause, men forude venter blandt andet Peaky Blinders og Manhattan. Stranger Things har også fået god omtale, så den er også røget på listen.