"Dagens" indkøb hos Boxbeers |
Hos Boxbeers er det muligt at handle "Bland-Selv" eller smagekasser, der omfatter en speciel øltype eller bryggeri. Jeg handlede kun i bland-selv-afdelingen.
Det er meget nemt at orientere sig i denne afdeling. Du kan sortere efter land, øltype eller bryggeri, og efter prisniveau. Selve udvalget er imponerende, hvor noget af det bedste fra ind- og udland er samlet på hylderne. Selve forsiden er sorteret efter "seneste nye", så du let kan orientere dig i det nyeste udvalg. Der er billeder af stort set alle øl, og med en kort beskrivelse af dem.
Prisniveauet matcher de øvrige ølpushere, hvad enten de er fysiske eller virtuelle. Nogle øl er dyrere, mens andre er billigere. Og leverancen er hurtig og sikker. Jeg bestilte torsdag aften og mandag eftermiddag samlede jeg pakken op i den lokale GLS Pakkeshop, og øllet var pakket forsvarligt, så jeg var ikke usikker på, om det bestilte var kommet frem i hel stand.
Hvad angår min egen bestilling, puttede jeg seks øl i kurven, og det var en blandet landhandel. Wookiee IPA og Double Black Mash fra Amager Bryghus, og så et par "sure" øl fra LoverBeer og Brekeriet.
Dem glæder jeg mig til at smage, og noget af indkøbet vil også i den kommende tid, blive kantet og "anmeldt" herinde.
Alt i alt en rigtig god indkøbsoplevelse, og det er ikke sidste gang, jeg kigger ind i Boxbeers.
Boxbeers kan findes lige her: https://boxbeers.dk/produkt-kategori/bland-selv/
Hermed anbefalet.
Skål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar