Blåt lys til blå toner |
Her er lidt om den oplevelse:
- Lyden i Forum bliver, med rette, ofte udskældt for at være ringe, men med den rette lydtekniker, kan det problem åbenbart løses, for lyden stod knivskarp. Og hvor det blev understreget, at volumenknappen ikke nødvendigvis skal være på maksimum før, at det lyder godt
- Koncerten var, modsat TAP1, ikke udsolgt, og det gav lidt mere plads. Også selv om, at du stod forholdsvis langt fremme. Det var rart, og samtidig var Forum nærmest renset for snakkehoveder og de mere hysteriske og overgearede typer, du ellers kan møde på et spillested
- Der var tale om en drøm af en koncert. Også fordi, at de messende og dystre sange, hev dig ind i en trance. Hvad der skete på scenen og hvad der blev sunget, var et lydtæppe til den stemning, du selv gled ind i. Folk stod med lukkede øjne og blev hevet ind af tunge beats og smukke vokaler
- Ja, vokalerne var smukke og stod stærkt til rytmerne. Den aldrende Horace Andy sang med overskud og indlevelse, og Deborah Miller flåede taget af under den afsluttende Unfinished Sympathy. Og de blev bakket op af et sammenspil på scenen, der blev udført til perfektion
- En visuel del, der skabte en helhedsoplevelse. "Lysavisen" med politiske budskaber, og et lysshow, hvor grundtonen var mørk - som sang- og rytmeuniverset.
- Unifinished Sympathy er fortsat én af de bedste popsange, der er lavet de seneste 20-30 år. Og sammen med Ritual Spirit (jeg har fortsat gåsehud) og Girl I Love You, var den højdepunktet i et stramt spillet sæt.
- Der var ikke tale om "blot" en gentagelse af februar-koncerten, men to selvstændige koncerter, med hver deres styrker.
Alt i alt en dejlig koncertaften. Og hvor jeg er ganske enig i Gaffas anmeldelse. Næste koncert bliver Lars HUG i Store Vega 1. september. Det kan kun blive en magisk aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar