søndag den 12. april 2015

Seneste serier på Netflix

Ved juletid beordrede jeg mig selv på Netflix-pause, og det efter nogle måneder, hvor jeg havde tærsket den ene serie efter den anden igennem. Men pausen sluttede i slutningen af februar, hvor 3. sæson af House Of Cards fik premiere.

Den fik jeg hurtigt sat hak ved, om end jeg trak de sidste afsnit til det sidste, da jeg bare ikke ville have, at serien sluttede. Måske den hidtil bedste sæson, og det siger ikke så lidt. Kevin Spacey var endnu en gang skræmmende god som Frank Underwood, hvor man følger ham op til første runde af primærvalget. Samtidig trak det også op, at danske Lars Mikkelsen var eminent som den russiske præsident, og havde en endog meget fremtrædende rolle i denne sæson.

Heldigvis er vi allerede blevet lovet en sæson mere, og ventetiden kan kun blive for lang. Men inden da, vil jeg prøve at gense serien som et samlet hele.

Sidenhen har jeg fået sat hak ved to yderligere serier - begge anbefalet af min gode veninde, Randi.

Den ene er engelske Broadchurch. En engelsk krimi fra absolut øverste hylde. Man følger et lille samfund i Sydengland, hvor en lille dreng bliver fundet myrdet. Undervejs kommer man tæt på efterforskningen, familierne og samfundet. Plottet er overraskende og spændingen intakt under samtlige afsnit. Der skulle være lavet to yderligere sæsoner, og jeg håber, at de snarest finder vej til Netflix.

Den anden er amerikanske Bloodline, der er én af Netflix' egne serier, og som fik premiere her i foråret. Krimi og familiedrama på én og samme gang, hvor man følger en familie i Florida, og de mysterier, de alle har med i bagagen. Den begyndte langsomt, men til sidst sidder du på det yderste af sofaen. Rasende godt lavet og velspillet. Og her er vi heldigvis også blevet lovet en sæson mere. Den glæder jeg mig allerede meget til.

Den næste serie, jeg tager fat på, bliver ganske givet Better Call Saul, der er en udløber af Breaking Bad. Sons Of Anarchy presser sig også meget på.

lørdag den 11. april 2015

Og ekkoet fra en svunden tid

Én af de absolut bedste musikopdagelser i 2011, var britisk/pakistanske Rumer, som her debuterede med Seasons of my soul. Og efter et album med udelukkende covernumre, vendte hun sidst i 2014 tilbage med sit andet album med egne sange, Into Colour. 

Det har jeg nu nået til, og det med samme begejstring som med debuten. Vi er fortsat tilbage i 60'erne og 70'erne, med soul, disco og easy listening, og inspirationen fra Burt Bacharach, Dionne Warwick og The Carpenters er intakt. Og netop Karen Carpenters stemme læner Rumers sig meget op af. En fantastisk stemme, der synger fra sindets afkroge og med en sjælden hørt inderlighed.

Selve albummet fremstår gennemarbejdet og måske næsten for perfekt. Tempoet er mestendels skruet meget ned, så Rumers stemme står i centrum for lytningen. Måske det bliver lidt for ensformigt og til tider lidt for fersk, men alt i alt et meget, meget fint album. Og jeg forbander mig selv over, at jeg glippede hendes koncert fornylig i Vega. Men så har vi hendes plader, og dem vil jeg ikke undvære.

Jeg runder af med førstesinglen fra albummet:

torsdag den 9. april 2015

Samuel Smiths Imperial Stout

Skal jeg pege på én øltype, der er min favorit, må det være stout/porter, og én af de øl, der for en del år siden overbeviste mig om dette, er Samuel Smiths Imperial Stout. Jeg fik den første gang i forbindelse med en ølsmagning hos Roskilde Øl i Viby Sjælland, og er siden ofte vendt tilbage til den. I Manchester har én af de gamle pubber i bymidten eksempelvis udelukkende Samuel Smith på hanerne, så det er et sted, der altid frekventeres, når jeg er på de kanter.

Nå, men i forbindelse med Kiel-turen for et par måneder siden blev der også handlet lidt øl med hjem, og på hylderne fandt jeg blandt andet Samuel Smiths Imperial Stout. Den er nu blevet smagt - igen.

Øllen holder 7%, hvilket er i den lette ende i forhold til mange andre imperial stouts, men alligevel matcher den dem mere end fuldt ud. Der er meget fylde, og en dejlig smag af mørk chokolade, kaffe og lakrids. Den giver en god sødme, men samtidig er der en let bitterhed i eftersmagen. Det gør også, at smagen forbliver længe - på den gode måde - og gør øllen til en rigtig nydeøl.

Alt i alt står den fortsat, som én af mine absolutte favoritøl. Det eneste, jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke købte to flasker af den, så den ene kunne blive lagret et par år. Det må jeg gøre næste gang, jeg støder på den!

Skål!

onsdag den 8. april 2015

Et hus er ikke et hjem

Én af de musikere, jeg har lyttet mest til de seneste mange år er Peter H. Olesen, der i dag gør sig i De Efterladte, og inden da sammen med broderen, Henrik, i Greene og Olesen-Olesen.

Men ved siden af sin musikerkarriere, skriver han også bøger, hvor hans tredje roman, Et hus er ikke et hjem, udkom i slutningen af marts. Den er nu også blevet læst her i huset.

Forinden var forventningerne høje - dels grundet, at jeg var meget begejstret for hans forrige romaner, dels grundet titlen, der er taget fra den eminente sangklassiker, A house is not a home, skrevet af Burt Bacharach og Hal David.

I romanen følger vi den stille eksistens, Anders. Det med tilbageblik, men især "her-og-nu", hvor han er flyttet ind sin mors gamle lejlighed.

Anders ser sig selv som værende god til at leve alene, og lever livet på sin måde, hvor han foretrækker betragterens rolle. Men det vendes der op og ned på, da han får en logerende, som på visse strækninger er en sjæleven og som får ham til at tage sin egen situation op til revision. Et savn efter nærvær. Man aner en ny begyndelse, der måske så ikke er, for bogen slutter meget brat.

Det kunne være et ankepunkt, men er netop én af bogens store styrker. At Olesen lader fortolkningen være op til læseren - både undervejs og hvad der sker med Anders - og Bi, som den logerende hedder - efter den sidste side er vendt. For skrivestilen er nøgtern og konstaterende, enkel, men også præcis, og med megen nærvær. Kender man Olesens sangtekster, vil man undervejs genkende hans stil.

En anden styrke er hans menneskeportræt, hvor du får meget lidt at vide om Anders, men alligevel føler du, at du kender ham, og kommer helt tæt på. Og det krydret med betragtninger om verden og tilværelsen generelt, set gennem hovedpersonens briller.

Det lyder meget alvorligt, og Olesen tager dog også fat på mange store tanker om livet undervejs, men samtidig er der også flere passager, hvor du hulker af grin. Både fordi, at det er rasende morsomt - som da Anders fanger sig selv i lurerens rolle - eller fordi du nikker genkendende til det, der bliver skrevet.

Alt i alt er der tale om en roman fra øverste hylde, og den fortjener at få mange læsere - både for bogens og læsernes skyld.

Hermed anbefalet. Nu er jeg gået i gang med Skovens hemmelighed, der er skrevet af min lejrfælle fra Roskilde, Jon Laugen. En gyser skrevet for børn og barnlige sjæle. De første sider tegner mere end lovende.

mandag den 6. april 2015

Andechser Doppelbock Dunkel

Da min ølinteresse for snart mange år siden for alvor tog fat, stod bock'en, som én af mine yndlinge blandt de forskellige øltyper. De senere år er begejstringen dog falmet noget, men én, jeg fortsat sætter meget højt, er Andechser Doppelbock Dunkel.

Jeg smagte den første gang til en ølsmagning hos Roskilde Øl i Viby Sjælland, og blev for alvor overbevist, da jeg fik den på fad under en fodboldtur til Nürnberg.

Det er en øl, jeg ofte vender tilbage til - senest over påsken. Øllen holder 7,1%, og har bockens klassiske sødme - uden at blive for sukret. Den er samtidig meget fyldig, og har en frugtet eftersmag, men karamel er også at finde i den.

Det er samtidig en øl, der står godt til påskefrokosten, men som også snildt kan nydes uden ledsagelse.

Øllen blev købt i Tyskland.

Skål!

lørdag den 4. april 2015

Bruttoliste for årets Roskilde

For et par uger siden annoncerede Roskilde plakaten for årets festival. Og uden, at jeg faldt helt bagover i bar benovelse synes jeg, at plakaten ser ganske spændende ud.

Der skulle føjes nogle yderligere navne til, så jeg håber fortsat på, at navne som Björk, Blur, Taylor Swift, Beyoncé, Love Shop, The Twilight Sad, Belle & Sebastian, Foxes In Fiction, Best Coast, Alvvays, Champs, Coldplay, Lana del Rey, Sharon van Etten, Strand Of Oaks, Foo Fighters, The New Pornographers, Ride, Swans med flere bliver føjet til. Flere af disse navne spiller på "søsterfestivaler" som spanske Primavera og amerikanske Coachella, og der er allerede en del overlap med Roskilde.

Nå, men det må tiden vise, men min bruttoliste fra, hvad der indtil videre er blevet offentliggjort, fortæller også, at det kan blive endog en meget travl festival:

  • Paul McCartney
  • Disclosure
  • Kendrick Lamar
  • Mew
  • Muse
  • Einstürzende Neubauten
  • Father John Misty
  • Jamie XX
  • Marie Key
  • Nicki Minaj
  • Noel Callagher
  • Thåström
  • The War On Drugs
  • Broken Twin
  • Foxygen
  • Lars H.U.G.
  • The Minds Of 99
  • The Mountains
  • Susanne Sundfør
Og listen bliver nok længere, når jeg får dykket lidt mere ned i de enkelte navne. Vel vidende, at jeg ikke når det hele, og den endelige plan laves først, når de specifikke tidspunkter er på plads. Men de navne, der er skrevet med fed, SKAL jeg opleve.

Hvorom alting er, glæder jeg mig til endnu en omgang på de overpissede græsarealer ved Roskilde.

torsdag den 2. april 2015

Double Lakridsporter

Som jeg skriver lige her, er Lakridsporter fra Det Lille Bryggeri blandt mine absolutte yndlingsøl, og forleden fik jeg så smagt dens storebror, Double Lakridsporter.

Der er tale om en meget kraftfuld porter - både i smag og procenter (8,8%). Men den er ingenlunde sprittet, og selvom der er dobbelt-op på lakridsen, har den fortsat porterens karakteristiske brændte eftersmag - og sødlige smagsnoter af mørk chokolade.

Den er samtidig meget fyldig i smagen, og generelt er der tale om en meget helstøbt øl. Jeg har sat én til lagring, og den glæder jeg mig allerede til at smage, når den bliver åbnet om et par år eller tre.

Selvom jeg snildt kunne forestille mig, at den vil være et perfekt match til en is- eller chokoladedessert, vil jeg foretrække at nyde den "alene".

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål!