Nyt fra Interpol

Da amerikanske Interpol i sommers spillede på Roskilde, leverede de én af årets hidtil bedste koncertoplevelser - i hvert fald for mit vedkommende. Undervejs fik vi tre smagsprøver fra deres kommende studiealbum, El Pintor. I øvrigt det femte i rækken. 

Albummet er nu på gaden, og de høje forventninger, Roskilde-koncerten gav, bliver mere end indfriet, for efter to sløje albums, er bandet tilbage ved det niveau, der kendetegnede deres to første albums. Dog uden helt at ramme det niveau, men mindre kan også gøre det.

Musikalsk trækkes der fortsat på stor inspiration fra firserne, og især Joy Division, men Interpol har efterhånden skabt sin helt egen lyd og blevet inspirationskilde for mange andre bands. Lyden er storladen, med tunge guitarer og trommer, mens Paul Banks synger fra hjertets mørkeste afkrog om tab, savn og længsel.

Kendere af bandet vil derfor vide, at der ikke er noget nyt under solen - og tak for det! Bandets udfordring er dog, at deres skabelon er rimelig smal, og der kan derfor gå noget repetition i den. Og den manglende kreativitet gør måske også, at jeg som lytter straks sammenligner albummet med deres tidligere værker.

Men det skal ikke ligge det til last, for der er ingen svage punkter på El Pintor, hvor alle 10 skæringer holder et meget højt niveau. Blandt mine favoritter er All the rage back home, Anywhere og My blue supreme. Albummets clou er dog bonusnummeret, The Depths, der fås i iTunes-udgaven. Ufatteligt, at det ikke kom med i originaludgaven.

Hvorom alting er, har vi her tale om et album fra øverste hylde og som tegner lovende for deres koncert 2. februar i Vega, hvor jeg vil være at finde blandt publikum.

Jeg runder af med to smagsprøver fra albummet:

Wiibroe Porter

Min fars yndlingsbryggeri var det Helsingør-baserede Wiibroe. Ikke fordi, at han var specielt ølinteresseret, bortset fra selve konsumeringen, men han boede mange år i Nordsjælland, og så støtter man jo det lokale bryggeri. Så når vi var i sommerhus i Dronningmølle eller ude at spise i eksempelvis Helsingør, blev der bestilt/købt en Wiibroe til maden.

Bryggriet eksisterer fortsat, men nu som en del af Carlsberg-gruppen. Og i sortimentet har de blandt andet Wiibroe Porter. En imperial stout på 8,2%. Den fås også på de midtsjællandske kanter, hvor Rema 1000 ofte har den til 10.- flasken, hvilket virkelig er værdi for pengene.

Trods de mange procenter, er den forholdsvis let, men fortsat med en kraftig smag af karamel, chokolade og lakrids, og med brændte undertoner. Det gør den til en "no nonsense"-porter, og er ifølge mine mere eller mindre tvivlsomme smagsløg én af de bedste portere, der brygges herhjemme.

Personligt foretrækker jeg den som nydeøl, men er også sikker på, at den vil gøre sig godt til chokoladekage eller isdessert.

Skål!

Manchester United-QPR

Billedet er taget fra Manchester Uniteds
profil på Instagram

I weekenden begyndte bolden igen at rulle på de europæiske fodboldbaner ovenpå de landskampspauser, fanden har skabt. Det betød blandt andet også, at jeg her på matriklen afbrød den Prison Break-marathon, jeg p.t. er i gang med på Netflix, for at følge Manchester Uniteds fjerde forsøg på at sparke årets Premier League i gang. Og det efter en, mildt sagt, elendig start, hvor holdet kun har fået to point i de første tre kampe.

Kampen var samtidig den første efter, at transfervinduet var smækket i, hvor holdet i de sidste timer hentede Daley Blind i Ajax og Falcao i Monaco. De blev så føjet til navne som Luke Shaw og Angel di Maria, og gør holdet til et af de dyreste i Manchester Uniteds historie.

Modstanderne var Queens Park Rangers, og på papiret lignede det en overkommelig opgave. Men United har været elendige i deres første tre kampe, hvor forsvaret og spillet generelt har sejlet totalt, og uden retning og styrmand. Louis van Gaal tog så konsekvensen af dette og gik fra 3-5-2, der på ingen måde fungerede, til den mere klassiske 4-4-2 opstilling, og med en diamant på midten. Det gav debut til Rojo i forsvaret og Blind på den defensive midtbane. Samtidig blev der plads til offensive kræfter som Juan Mata, Robin van Persie, Wayne Rooney og Angel di Maria i startopstillingen.

Og landskampspausen havde åbenbart gjort holdet godt, hvor der blev spillet med højt tempo, megen boldbesiddelse og aggressivitet. Afleveringerne sad præcist og alle arbejdede for alle. Og med en god balance på holdet. Det betød, at angrebene bølgede frem mod QPR's mål, mens der samtidig blev lukket godt af bagude.

Det hele resulterede i en sikker sejr på 4-0, med di Marias og Herreras første mål i den røde trøje, mens Mata og Rooney tog sig af de to andre mål. Det skal dog også siges, at det var på en noget billig baggrund, da QPR ikke havde meget at komme med.

Det ændrer dog ikke på indtrykket af et hold, der er ved at finde sin form. Og hvor di Maria og Blind var de helt store oplevelser. Begge gled fint ind på holdet og kan blive årets helt store oplevelser. Samtidig viste kampen, at Rooney er ved at finde ind i rollen som anfører, hvor han med overblik og gejst ledte holdet frem mod sejren. I bageste geled imponerede 20-årige Tyler Blackett endnu en gang.

Om kampen varslede en ny Manchester United-æra må tiden vise. Der venter sværere kampe forude, men forhåbentligt har sejren og måden, den kom i hus på, givet holdet og spillerne selvtillid. Efter Leicester og Hull i de kommende kampe, venter første test 6. oktober, hvor Everton kommer på besøg.

Manchester United - Pride of the North.

Marathonstatus #2

Om tre uger løber årets Eremitageløbet af stabelen, hvor jeg også vil være at finde i startfeltet. Løbet er samtidig første delmål frem mod "et marathon i 2015", der fortsat er min plan.

Træningen skrider planmæssigt frem, hvor følgende ugeplan følges nogenlunde slavisk:

• 2 gange løbetræning, og mellem 8 og 12 km.
• 1 gange spinning, med fokus på puls- og konditionstræning
• 1 gange styrketræning - ja, netop styrketræning af min svagelige krop

Bortset fra ømhed i hele kadaveret og opdagelse af muskler, jeg ikke kendte eksistensen af, mærker jeg heldigvis ingen skavanker og snigende skader.

Derimod oplever jeg en fortsat fremgang i formen - det kunne dårligt gå den modsatte vej! - hvor tiderne på mine løbeture holdes eller forbedres. Tiden ligger cirka på 5.15-5.25 min/km, hvilket jeg er ganske tilfreds med.

Det faste træningsforløb har også resulteret i et fortsat vægttab, hvor jeg siden 10. maj har tabt mig 9 kg., men der er fortsat nogle kg. til "idealvægten".

Og i "ren eufori" over fremgangen og træningsrytmen, har jeg sat et nyt delmål, nemlig deltagelse i KMD 4:18:4 til næste år. En lille triathlon, hvor der skal svømmes 400 meter, cykles 18 km. og løbes 4 km. Jeg er ikke sikker på, at det er den klogeste beslutning - også set i lyset af, at mine svømmefærdigheder begrænser til flydning! - men nu må det prøves....

Nå, men for nu glæder jeg mig til Eremitageløbet og kursen mod de næste delmål.

Til ølfestival i Bruxelles

Øllogen på ølfestival

Som jeg skriver lige her, var jeg i den forgangne weekend sammen med Øllogen på studietur til Bruxelles. Målet for turen var den årlige Belgian Beer Weekend, der blev holdt for 16. gang - og det var tredje gang, at vi deltog.

Ølfestivalen holder til på den imponerende Grand'Place i hjertet af Bruxelles. Lige midt på pladsen var der opstillet 36 telte, hvor udelukkende belgiske bryggerier og distributører skænkede ud af de liflige dråber.

Konceptet for festivalen er, at du lægger 3 euro i pant for dit glas og så køber x-antal poletter, der koster 1 euro stykket. Med dem betaler du så for den øl, du gerne vil smage - typisk 2-3 stykker. Øllet skænkes i bryggeriets eget glas, men modsat de tidligere gange, hvor vi typisk fik 25-30 cl., var glassene skrumpet, så du "kun" fik 15-20 cl. Det gjorde nu ikke så meget, for der var rigeligt til at nyde øllen i fulde drag og du kunne nyde nogle flere uden at ryge helt i hegnet!

En andet, nyt tiltag var så, at du skulle aflevere dit glas tilbage til den stand, hvor du havde købt øllen. Det er måske meget smart, set med festivalens øjne, men gav nogle enorme logistiske problemer ved standene, hvor køerne hobede sig op. En praktisk løsning på det problem, ville være, at du fik dit eget smageglas.

Selve standene var et imponerende opbud af det bedste, Belgien kan byde på, ølmæssigt. Store og små bryggerier, stort set alle øltyper, imødekommende personale og et imponerende udvalg. Der var selvfølgelig mange af de "belgiere", du også kan få herhjemme, men langt størsteparten havde jeg ikke set før, ligesom mere kendte bryggerier som Duvel, Het Anker og St-Feullien havde taget nogle sjældenheder mere - i hvert fald på de danske kanter. Hos sidstnævnte fik jeg blandt andet en amerikansk inspireret IPA, der ikke fås i almindelig handel. Og så er det ikke mange steder, hvor du kan få en Westvleteren på fad, men det kunne du her! I dette tilfælde deres Blond - også kaldet 6'eren.

Selfie - med en kriek i glasset

Med så mange forskellige stande og øl, er festivalen også en god mulighed til at dykke ned i øltyper, du normalt ikke er begejstret for. Det vil for mit vedkommende blandt andet sige geuze, lambic og kriek. Og jeg blev positivt overrasket!

Selve ølfestivalen var også et stort tilløbsstykke, hvor det især om lørdagen - vi var der lørdag og søndag - var umuligt at komme frem. Publikum er naturligvis belgiere, men også rigtigt mange udlændinge vælger at lægge vejen forbi - især asiater og amerikanere, ligesom vi undervejs mødte flere andre danskere.

Alt i alt var ølfestivalen en meget stor oplevelse, og enhver ølentusiast bør unde sig den oplevelse - bare én gang i livet. Selv er vi muligvis tilbage i 2019, hvor Øllogen fylder 15 år.

Skål.

En forlænget weekend i Bruxelles

Pitstop på Chez Moeder Lambic

Én gang om året drager Øllogen på studietur, og selvom turene går under devisen "hvad der sker på studieturen, bliver på studieturen", følger alligevel her nogle linjer om oplevelserne.

Målet for årets tur var øllets mekka, Bruxelles. Et ganske passende mål, da vi tidligere på året fyldte 10 år. Det var så vores tredje besøg på de kanter, men det var ikke ét for meget.

Målet for turen var den årlige Belgian Beer Weekend, der holdes på byens flotte og centrale plads, Grand'Place. Selve festivalen skriver jeg om i et andet indlæg, så dette koncentrerer sig om det, vi lavede udenfor festivalen.

Velankommet torsdag eftermiddag og efter indlogering på det meget centralt beliggende Hotel Aris, gik den på raske fjed mod Chez Moeder Lambic, der ofte ligger meget højt på lister over verdens bedste ølbarer. Det forstår man godt, for udvalget var meget, meget overvældende, ligesom personalet var vidende og imødekommende. Stedet ligger noget væk fra centrum, men er absolut turen værd og samtidig får man set byen lidt væk fra alfavej. Det blev til et par yderligere pitstops på Restobieres og Delirium Café - begge i øvrigt også meget anbefalesværdige - inden, at sengen kaldte.

Central stationen i Antwerpen

Fredagen var helliget en smuttur til Antwerpen, og efter 40 minutter i tog, satte vi vores fødder på én af de flotteste stationer, jeg har oplevet. Et meget imponerende bygningsværk, der også varslede, at byen ville være meget smuk. Og lad det være sagt med det samme - Antwerpen er absolut et besøg værd. Bymidten er overdådig, med en imponerende katedral, som omdrejningspunktet. Rundt omkring er der mange små og smukke pladser, og de små gader snor sig gennem byen.

Ligesom Bruxelles byder byen også på mange gode ølsteder, og inden turen, havde jeg fået nogle gode tips. Vi nåede ikke dem alle, men fik sat hak ved Oud Arsenaal, Het Elfde Gebod (der er særligt kendetegnet ved, at der er helgenfigurer over det hele) og ikke mindst Kulminator, der med rette ofte bliver kåret, som verdens bedste ølbar. Et lille sted, der ved første indtryk ligner en snask, men som rummer et imponerende ølkort, sjæl og god betjening.

Så det var med godt øl i maven og en god portion gode indtryk fra en meget smuk by, at vi sidst på aftenen igen satte kursen mod Bruxelles.

Grand'Place i Bruxelles

Lørdagen var afsat til byvandring i Bruxelles og rundvisning på det legendariske bryggeri i Bruxelles, Cantillon. Vandringen bragte os forbi byens mange flotte kirker, pladser og parker, kongeslottet, Manneken og Jeanneke Pis, Grand'Place med videre. Selve bymidten er meget lille og overskuelig, og det er let at finde og komme rundt.

Kl. 13.00 var det så tid til bryggerirundvisning. Her blev vi underholdt af lidt af en karakter. Han var meget underholdende og vidende om øllet og brygprocessen, og undervejs krydrede han rundvisningen med nogle aparte holdninger til stort set alt mellem himmel og jord. Det ændrede dog ikke ved, at rundvisningen var meget spændende og et minderigt indslag på turen.

Søndagen var dagen for hjemturen, men da vi først skulle flyve 20.50, havde vi fortsat en del timer i byen. De blev blandt andet benyttet til endnu en byvandring, denne gang med Europa Parlamentet som mål. Foruden at opleve et sted, der har stor betydning for Danmark, var det endnu en god anledning til at opleve andre steder af Bruxelles end dem, du lige ser i bymidten.

Så alt i alt en forrygende tur, med rigtig mange gode oplevelser, og hvor også vejret viste sig fra sin gode side. 

Tak til Belgien for en forrygende oplevelse. Tak til Øllogen for godt, hyggeligt og sjovt selskab.

Søren - Nordisk porter

Jeg har fået en ny yndlingsøl. Den hedder Søren og det er nu kun navnesammenfaldet mellem øllen og bloggeren, der giver øllen denne status!

Søren er en del af serien Great Dane fra De jyske bryghuse, og som vist kun fås hos Coop. Det er en porter på 6%, og er dermed blandt de mere lette indenfor denne øltype.

Det er en typisk porter, der byder på spændende aromaer som eksempelvis kaffe, ristet malt og humle. De forsvinder dog hurtigt, og tilbage står en humlet og bitter eftersmag. Det kunne godt fungere, men her ender det i en ganske anonym øl, og med en øl, der stritter for meget - i forhold til min mere eller mindre tvivlsomme smag.

Men omvendt er det også en porter, der vil være en god introduktion til denne øltype, og De jyske bryghuse skal have ros for at udfordre øltypen, uden at det ender i det ekstreme.

Skål!