The Mountains i Lille Vega

For en måned tids siden udsendte danske The Mountains, der består af Michael Møller fra moi Caprice og brødrene Fridolin og Frederik Nordsø fra The William Blakes, deres mere end glimrende debutalbum, The mountains, The valleys, The lakes.

Og med det i baghånden, gæster de over foråret og sommeren diverse spillesteder rundt om i landet. Det ledte dem lørdag aften til Lille Vega, hvor jeg, sammen med mine gode venner, Anita og Mikkel, var at finde blandt publikum.

Koncerten var vist ikke udsolgt, men alligevel var salen godt fyldt op, og der var vist ingen, der fortrød, at de havde indløst billet, for det blev en rigtig fin aften.

Den blev indledt med det nye, danske band, Youyouyou, der ligesom The Mountains trækker veksler på den elektroniske musik og med inspiration fra firser-poppen. De viste sig at være et spændende bekendtskab, men min egen oplevelse blev nok overdøvet af en forsanger, der fyldte for meget og som var lidt for manisk og karl-smart. Men alligevel et af de sjældne opvarmningsbands, der rent faktisk varmer op og ikke køler ned.....

Men kl. 22.05 gik The Mountains på scenen og 55 minutter senere takkede de af efter, at de havde spillet samtlige 10 numre på albummet samt et enkelt nyt, der p.t. blot hedder "Det nye nummer".

Det musikalske setup var keyboards og trommer, og over samtlige numre lykkedes det bandet at sparke sangene ud over scenen, ligesom Michael Møller understregede, at han er blandt landets absolut bedste sangere. Det var også Møller, der bandt hele koncerten sammen, men han blev bakket godt op af de velspillende Nordsø-brødre.

Den til tider kliniske lyd på albummet fik noget mere kant, og især Between two fire og radiohittet, The Mountains - der blev afleveret i en tonstung og langstrakt udgave - sad lige i skabet og rev publikum med. Og der var skruet godt op for maskinparken, men endnu en gang viste Lille Vega, at det er et glimrende spillested, for lyden var krystalklar. Eneste ankepunkt var, at den til tider næsten var for høj.

Tak til The Mountains for en fin koncertoplevelse. Tak til Anita og Mikkel for en god og hyggelig aften.

Den næste koncert bliver for mit vedkommende med verdens bedste band, Kent, der spiller op og ud i Store Vega 13. maj. Jeg glæder mig allerede rigtigt meget.

En ny blog

Fra tid til anden falder jeg fortsat over en spændende blog, jeg ikke kendte i forvejen - og der er ganske givet massevis af andre "derude", jeg ville læse med stor interesse.

Nå, men for et par måneder siden stødte jeg på Taxamand.dk, der bestyres af Jesper Grunwald. Han er tidligere topchef i Danmarks Radio, men ernærer sig nu som taxachauffør i hovedstaden.

Bloggen begyndte vist som statusopdateringer på Facebook, men har nu udviklet sig til en selvstændig blog - Grunwald linker dog fortsat fast til indlæggene på sin Facebook-væg, og i øvrigt også på sin Twitter-profil.

Jeg kom på sporet af hans Facebook-profil via et nyhedsindslag i fjernsynet om denne tidligere topchef, der nu kørte taxa, hvorfra han på Facebook skrev om sine oplevelser i bilen. Og som havde massevis af læsere.

Jeg blev "venner" med ham på Facebook og er siden blevet hængende, og ser dagligt frem til hans indlæg. Og hvorfor gør jeg så det? Grundene er mange, men nævnes kan....

• at Jesper Grunwald har en fremragende pen, der gør, at hans indlæg er fornøjelse at læse
• at han beretter fra sine taxature på en medrivende og indlevende måde
• at hverdagsbetragtningerne fra Merceren ofte sættes i perspektiv med hans egne erfaringer
• at hans indlæg ofte er et fantastisk rammende tidbillede over dagens Danmark, hvor han beretter om "høj om lav"

Indlæggene lægges ofte op om morgenen, så de er også en god måde at begynde dagen på, hvor de læses med stor fornøjelse i et tog undervejs til dagens dont på arbejdet.

Bloggen er hermed anbefalet. Link til Taxamand.dk kan også findes ude i højre side af denne blog, under "Her læser jeg også...".

Kommende ølfestivaler

Kalenderen står lige om lidt på maj, og nærmest traditionen tro, byder måneden også flere ølfestivaler - Copenhagen Beer Celebration i den næstkommende weekend og Danske Ølenstusiasters faste ølfestival om en fire ugers tid. Jeg deltager i dem begge, og har længe set frem til dem.

Det bliver mit første besøg på Copenhagen Beer Celebration. Det er vist tredje gang, at den løber af stabelen og bliver arrangeret af mændene bag Mikkeller. De 40 deltagende bryggerier er typisk nogle, der ligger i samme boldgade, som Mikkeller - det vil blandt andet sige, at der lægges stor vægt på det eksperimenterende ved brygningen - og er en god blanding af danske, svenske, engelske og især amerikanske bryggerier.

Finten er, at de tager 8 forskellige øl med hver, hvor der så er 2 øl til hver af de fire sessioner, arrangementet er delt op i. Selv deltager jeg sammen med Kenn fra Ølklubben i den sidste session, der finder sted lørdag eftermiddag.

Den glimrende svenske hjemmeside, Ölhunden, samler løbende et overblik over, hvilke øl, der bliver serveret, og man kan vist roligt sige, at der er lagt op til en strabadserende dag, hvor smagsløgene og nok også balanceevnen bliver testet. Overblikket kan ses lige her.

Modsat Copenhagen Beer Celebration, har Danske Ølentusiasters ølfestival en del år på bagen, og bortset fra 2008, har jeg deltaget alle gange siden 2004. Ølfestivalen har en betydelig bredere profil, hvor der er noget for såvel ølnørden som den almene nysgerrige. Udstillerne er primært danske bryggerier, og mange af dem bruger lejligheden til at lancere nye øl. Og selve ølfestivalen er altid garant for nogle gode og spændende oplevelser.

Jeg glæder mig rigtigt meget til begge oplevelser.

Skål!

Dansk på engelsk

Der er ikke noget nyt i, at danske kunstnere synger på engelsk. Det har været tilfældet siden "tidernes morgen", og med de seneste albums med Cody og The Mountains blev der føjet to mere til listen. Men hvilke to - musik fra den absolut øverste hylde og flotte understregninger af, at der også i andedammen laves fremragende og meget helstøbte albums.

Cody har siden, jeg hørte dem første gang i 2009, begejstret mig med deres folk- og countryinspirerede musik, og deres seneste album, Windshield, ændrer ikke ved det faktum. Endnu en gang har Kasper Kaae strikket nogle meget fængende popsange sammen, som han selv fremfører med sin egen karakteristiske stemme. Den bliver bakket op af melodier, der er stort anlagte og meget nedbarberede på én og samme gang, hvilket også gør albummet meget varieret. Et album, der slet og ret vokser for hver lytning. 

Det samme gør sig gældende for albummet The mountains, The valleys, The lakes med The Mountains. Der er tale om en albumdebut, men med garvede kræfter. I forgrunden står Michael Møller fra de eminente moi Caprice, og han er gået sammen med Fridolin og Frederik Nordsø fra The William Blakes. Albummet ligger i samme fodspor som moi Caprices, med tunge synths og storladne popmelodier. Inspirationen fra 80-poppen er tydelig, med fine referencer til OMD, Depeche Mode med videre. De nye samarbejdspartnere klæder Michael Møller, hvor de over hele albummet har skruet nogle ørehængende popmelodier sammen. Især vokalharmonierne fungerer rigtigt godt. Jeg glæder mig til at opleve The Mountains, når de 26. april spiller i Vega.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert album:

En dag på Den blå planet

Koralrevet

Siden det nye Danmarks Akvarium, Den blå planet, åbnede for et års tid siden, har jeg næret et stort ønske om at besøge stedet. Og forleden lykkedes det endeligt, hvor jeg sammen med mine gode venner, Karin og Per, samt deres tre poder troppede op. Det fortrød vi ikke, for det var en meget stor oplevelse. 

Vi var der kort efter åbningstid, hvilket vist sig at være et fornuftigt træk, for da vi 2½ time senere forlod stedet, var køen til indgangen alenlang. Men allerede mens, at vi gik rundt, var der godt med mennesker overalt, hvilket også understreger stedets store succes, hvor der i dets første leveår har været mere end 1 million besøgende.

Det forstod vi godt, for det er meget interessant. Og vældigt godt indrettet. Akvariet er bygget op i forskellige afdelinger og temaer, hvor du kan blive klogere på de danske havbunde, koralrev, amazonas og så videre. De mange akvarier er let overskuelige, hvor der er billeder af de dyr, der er i dem, korte beskrivelser med videre, ligesom man vist via en app til sin smartphone, kan gå endnu mere i dybden. I løbet af dagen er der forskellige events, så som fodring af piratfiskene, og de så ud til at være store tilløbsstykker. Logistikken er også i top, hvor du som besøgende bliver ledt godt rundt, så man er sikker på at få set det hele.

Vi var desuden meget imponeret over, hvor godt akvarierne var lavet og indrettet. Nu har jeg aldrig været på havenes bunde - hvis man ser bort fra mine spagfærdige dykkerforsøg i strandkanten i barndommens Dronningmølle - men det hele forekom meget virkelighedsnært. Derfor tror jeg også, at Den blå planet appellerer lige så meget til den biologiinteresserede som den mere nysgerrige turist.

Christian, Katrine og Marie
hygger sig i tunnellen

Også vekselvirkningen mellem de mere små akvarier, hvor du måske så 1-2 dyr til de kæmpestore, så som koralrevet, fungerede rigtigt godt. Men tunnellen under et af de store akvarier, hvor du kunne stå under vandet og se rokker, hammerhajer med videre helt tæt på, var stedets absolut største højdepunkt. Fantastisk godt lavet.

Som sagt brugte vi cirka 2½ time på stedet, men du kan snildt bruge mere, og Den blå planet virker som et sted, du kan besøge igen og igen, hvor du hver gang vil opleve og lære noget nyt.

Jeg kan kun derfor give stedet mine varmeste anbefalinger. Stor tak til Den blå planet for en stor oplevelse. Stor tak til Karin, Per, Marie, Christian og Katrine for en herlig dag.

Påske- og Forårsbryg fra Herslev

Det er p.t. også højtiden for forårs- og påskeøl, hvilket generelt set er en dansk specialitet. Forårs- og påskeøl er ikke en speciel øltype, men er øl, bryggerierne sender på gaden, når års- og højtiden melder sig. Og flere og flere af de danske mikrobryggerier tager traditionen på og til sig.

Det falder let for én at sammenligne påskeøllen med juleøllen, men hvor formlen for sidstnævnte ofte er den tunge og mørke øl, og med god brug af julens krydderier, synes bryggerierne fortsat at famle lidt i forhold til påskeøllen. 

Det er næsten givet, at den skal være en lettere og mere liflig øl, der vil gå godt til forårsvejret og påskebordet. Men de påskebryg, jeg har smagt i år, kunne lige så godt have gået under betegnelsen Forårsbryg. For de skiller sig ikke ud fra disse, der ofte er en hvedeøl eller lettere humlet pale ale. Og det er nok også derfor, at bryggerier som Hornbeer og Herslev vælger at supplere påskeøllen med en forårsbryg i deres sortiment. 

I denne uge, havde jeg så, meget passende, mulighed for at smage Herslevs to øl op mod hinanden.

Jeg lagde ud med deres Paaskebryg. En frisk øl på 5,4%, der ifølge etiketten er inspireret af IPA. Og den havde også en fin snert af IPA'ens humlede bitterned - især lige, da den ramte ganen, men den forsvandt hurtigt. Generelt er smagsindtrykkene gevaldigt afdæmpede, men omvendt er Paaskebryg et glimrende alternativ til pilsneren, når der gås ombord i påskefrokosten. Du får en god øloplevelse og samtidig bliver foderblandingens herligheder ikke overdøvet af bitterhed og høje alkoholprocenter.

Deres Forårsbryg er en noget anden type øl. En såkaldt strong ale på 8%. Den har en fyldig og sød smag, og med en snert af de friske smagsnuancer fra hvedeøllen. En glimrende øl, der understreger bryggeriets næse for godt øl og god ølbrygning, men hvor man samtidig holder sig på midten af vejbanen, ølmæssigt set.

Skål og god påske!

Årets hidtil bedste danske albums

Henrik Olesen er én af de musikere, jeg har lyttet absolut mest til - først fra hans tid sammen med broderen, Peter H. Olesen, i Greene og Olesen-Olesen, og nu i hans eget projekt, Ukendt under andet navn.

Og netop som sidstnævnte udsendte han for et par uger siden sit første hele album - efter to ep-forløbere. På det, hvis titel er den dobbelttydige, Glade dage i St. Vemod, understreger han endnu en gang, at han er blandt landets fineste og bedste musiksnedkere.

De 10 sange, albummet rummer, er skruet og hænger godt sammen, og så er han gået lidt væk af ep'ernes noget minimalistiske musikudtryk, hvor Troels Bech, Nils Gröndahl og Anders Remmer giver albummet mere bredde og dybde. Samtidig har han også sangerinden Solveig Sandnes med på kor og hendes englestemme bliver jeg aldrig træt af - snarere tværtimod!

Jeg er normalt ikke specielt begejstret for instrumentalnumre, men dem, der er på albummet, har Olesen formået at skære helvedes godt og fængende, og som perfekte overgange mellem de mere "almindelige" sange.

Højdepunkterne er, for mit vedkommende, titelnummeret - der er blandt noget af det bedste, Henrik Olesen nogensinde har lavet. Det siger ikke så lidt! - og så albumafslutteren, Skridt. Eneste ankepunkt er, at albummet kun varer 34 minutter, men havde det varet 340 minutter, havde jeg også syntes, at det var for lidt!

Med andre ord, så har Henrik Olesen med Glade dage i St. Vemod begået måske årets bedste danske album.

I samme boldgade, som Henrik Olesen, er Nikolaj Nørlund - både hvad angår musikere, jeg har lyttet meget til og som har lavet et fremragende album.

Det naturlige, som albummet hedder, blev smidt på gaden i slutningen af marts, og er siden blevet lyttet heftigt her på matriklen. Hans seneste albums har ikke fået mig helt op at ringe, hvor det har virket som om, at han har siddet fast i sin egen formel og måske var mere optaget af sin producerkarriere. 

Derfor er Det naturlige et endnu mere velkomment bekendtskab, og det bedste, han har begået siden Tændstik fra 2003. Han synger bedre end længe hørt og han formår at gabe over sin egen musikalske karriere fra 1991 og til nu. Mønsterbryder lyder eksempelvis som en søstersang til Snehvidekys fra Trains & Boats & Planes-albummet, Engulfed, fra 1992.

Ved Nørlund er der måske ikke så meget nyt at hente i selve musikken - udover, at han er en endog meget ferm musikmager - men hans evne til at fremføre dem er eminent. Han er meget fortællende i sin måde at synge på og derfor får sangene nærmest en filmisk karakter.

Hvorom alting er, viser Nørlund med Det naturlige, at han fortsat spiller en væsentlig rolle på den danske musikscene. Og især med sange som Mønsterbryder og Overtal, der er nogle musikalske himmerigsmundfulde.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert af de to albums.