Lige siden slutningen af firserne, har støjrocken stået højt på min musikalske liste. Startende med The Jesus & Mary Chain, hvorefter den for alvor fik vinger, da My Bloody Valentine, Ride, Slowdive og Boo Radleys fræsede mine højtalere op.
Og derfor glæder det mig, at støjrocken fortsat lever i bedste velgående, og to nye albums er meget fine eksempler på dette.
Amerikanske Nothing kender jeg meget lidt til, og kom kun sporet af deres album, Tired Of Tomorrow, via en anmeldelse på Pitchfork. Albummet er i den meget helstøbte størrelse, hvor støjen møder stilheden, og spændvidden stor. Der er ingen tvivl om, at bandet har lyttet meget til Slowdive, men givet er det også, at skyggerne fra Neil Young, Phil Spector og Smashing Pumpkins har stået langs væggene i studiet.
Tekstuniverset er tungt, og der kommer ikke meget lys ind. Mens jeg lyttede med, faldt tankerne hen på The Cures undergangsalbum, Pornography. Men dysterheden er ikke banal, men sætter i stedet ord på følelser og stemninger, jeg også selv kan føle. Men efterlader også et håb undervejs.
Tired Of Tomorrow er ét af årets bedste udenlandske albums, uden nogle svagepunkter, og jeg overvejer seriøst bandets kommende koncert i København.
Apropos førnævnte Slowdive, består Minor Victories af et medlem derfra, nemlig Rachel Goswell. Der er tale om et såkaldt "superband", hvor også medlemmer fra Editors og Mogwai medvirker, ligesom der er gæsteoptrædener fra Sun Kil Moon og The Twilight Sad.
Jeg satte stor pris på Goswells stemme i Slowdive. Drømmende og nedtonet. Og heldigvis får hun meget plads på albummet. Et album, der spiller i krydsfeltet mellem støjen fra Slowdive og synthen fra Editors. Det slipper de meget godt fra, men de vil også så meget, at det bliver en smule ensformigt. Det trækker dog ikke ned, for der er mange gode momenter på albummet. De gæster ligeledes også København, og også den koncert er på min ønskeliste.
Jeg runder af med en smagsprøve fra de to albums:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar