Siden udgivelsen har de turneret meget, og p.t. er de på en mindre forårsturné. Den bragte dem fredag aften til Tapperiet i Køge, hvor jeg også var at finde blandt publikum.
Det blev en en følelsesmæssig rutschebanetur, hvor bandet satte inderligerhed og skønhed på en musikalsk formel. Intensitet og vildskab i skøn forening, og med sange, der voksede fra en hvisken til et skrig.
Der blev lagt ud med den smukke Thinking Of Roxy, og i en meget nedbarberet udgave. Den greb om hjertet og derefter stod tiden stille.
Cirka 70 minutter var det hele overstået, og det føltes, som et splitsekund. På albummet er mange af sangene stille, men live var der skruet op for tempoet, og vi fik nogle nærmest heavy metal-lignende afslutninger på nogle af dem. Uden, at den skrøbelighed og inderlighed, der præger dem, forsvandt.
Jonas Smith er det naturlige midtpunkt, og jeg blev voldsomt imponeret over den intensitet, han viser på scenen, og hvordan han også live mestrer sin virtuose stemme. Men de tre øvrige medlemmer får også lov til at skinne igennem, og koncerten vidnede om en meget kompetent og sammenspillet band, der også viser, at de virkelig har lyst til at stå foran et publikum. Samtidig var de meget ydmyge og i god kontakt med publikum, og det er altid dejligt at se.
Det var mit første besøg på Tapperiet, men det virker som et godt spillested. Desværre var lyden ikke i top - og slet ikke under opvarmningen, hvor Irah kæmpede med en rungende lyd fra den tunge bas.
Alt i alt en svimlende smuk aften, der tegner lovende for bandets koncert på årets Roskilde, hvor det helt sikkert bliver til endnu mere magi.
Tak til Lisbeth for en rigtig hyggelig aften. Tak til Blaue Blume for en enestående koncertoplevelse.
Næste koncert bliver på fredag, hvor The Minds Of 99 vælter Store Vega. Og dermed bliver april også en hektisk koncertmåned, da jeg i går også oplevede Wangel i Pumpehuset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar