Pilsner i Ringsted

Aftenens udvalg

Pilsneren er landets mest solgte øltype, men en ølsmagning med den som tema trækker ikke mange af huse. Således mødte kun 19 op, da Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling havde kaldt til samling onsdag aften på den hyggelige bar, Skema. Men dem, der gjorde det, fik en spændende smagning, hvor vi oplevede, hvor bredt selv pilsneren kan spænde i smag.

Vi kom godt omkring i det danske øllandskab, ligesom Tjekkiet, Italien og Tyskland også var repræsenteret. SuperBrugsen i Fensmark havde hjulpet med til at finde øllet frem, og Thomas og Asbjørn fra den lokale bestyrelse ledte os gennem øllet - med historier om øltypen, bryggerierne og selve øllet.

Aftenens bedste øl - i min optik

Vi lagde ud med Pilsner Urquell - fortsat én af dem, der sætter overliggeren for pilsneren. I hvert fald med mine smagsløg. En øl, jeg aldrig bliver træt af. Den er frisk og læskende, og alligevel med en lidt humlet kant. Og fungerer både som "tørstslukker", når en lang dag/uge skal bundfælde sig eller som hyggeøl.

I min optik nåede de efterfølgende ni øl ikke niveauet fra Pilsner Urquell, men der var en god variation. Variationen gik blandt i en noget humlet pilsner, som Christiania-øllen, SuperNova, og en mere sødlig fra Kongebryg, Tjekkisk Pilsner. Begge var ikke dårlige, og jeg var også ganske begejstret for Udgårdsloke fra Munkebo, Kong Henrik fra Hornbeer (der også blev aftenens vinderøl) og den tyske Amaris Riegel. Den eneste, der faldt noget igennem, var War Veterans fra Gundestrup.

Alkoholprocenten var forholdsvis lav, fra 4,4 til 6, men der laves meget godt øl uden, at du går i dørken efter én til to øl.

Dine smagsløg blev ikke udfordret så meget som ved tidligere smagninger, og der var da heller ikke de helt store øl-åbenbaringer, men alligevel interessant at dykke mere ned i pilsnerens verden og lære nyt at kende. Det behøver ikke altid at være store smagseksplosioner for, at øllet er godt.

Og at dømme efter stemningen ved bordene, var de 19, der mødte op, tilfredse med, at de gjorde det. Så alt i alt endnu et vellykket arrangement i regi af Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling.

Skål!

Imperial Cascading Black IPA

Én af mine gode venner, Brian, er med i et håndbryggerlaug, og jeg var så heldig at få ét af deres bryg i fødselsdagsgave. Den smagte jeg forleden.

Imperial Cascading Black IPA holder 9,5%, men smager ingenlunde sprittet. Faktisk er den meget vellykket - det skriver jeg ikke "kun" i håbet om at få mulighed for at smage mere fra lauget!

Den er ganske humlet, og med et bittert bid i eftersmagen. Men uden, at munden lukker helt sammen. 

Nogle IPA har en smule sødme, der spiller op mod det bitre, men her der det mere noter af kaffe, der gør det, hvilket klæder den meget. Egentligt så meget, at jeg i begyndelsen tænkte på en imperial stout. Men efterhånden, som du kommer gennem flasken, finder friskheden vej, og giver øllen en form for liflighed.

Alt i alt en meget god øl, der skal nydes uden ledsagelse og et bevis på, at der også rundt om i køkkener og garager brygges meget godt og spændende øl.

Skål.

Blaue Blume på Tapperiet

Ét af sidste års helt store musikåbenbaringer, i hvert fald for mit vedkommende, var danske Blaue Blume, der albumdebuterede med mesterværket, Syzygy.

Siden udgivelsen har de turneret meget, og p.t. er de på en mindre forårsturné. Den bragte dem fredag aften til Tapperiet i Køge, hvor jeg også var at finde blandt publikum.

Det blev en en følelsesmæssig rutschebanetur, hvor bandet satte inderligerhed og skønhed på en musikalsk formel. Intensitet og vildskab i skøn forening, og med sange, der voksede fra en hvisken til et skrig. 

Der blev lagt ud med den smukke Thinking Of Roxy, og i en meget nedbarberet udgave. Den greb om hjertet og derefter stod tiden stille. 

Cirka 70 minutter var det hele overstået, og det føltes, som et splitsekund. På albummet er mange af sangene stille, men live var der skruet op for tempoet, og vi fik nogle nærmest heavy metal-lignende afslutninger på nogle af dem. Uden, at den skrøbelighed og inderlighed, der præger dem, forsvandt.

Jonas Smith er det naturlige midtpunkt, og jeg blev voldsomt imponeret over den intensitet, han viser på scenen, og hvordan han også live mestrer sin virtuose stemme. Men de tre øvrige medlemmer får også lov til at skinne igennem, og koncerten vidnede om en meget kompetent og sammenspillet band, der også viser, at de virkelig har lyst til at stå foran et publikum. Samtidig var de meget ydmyge og i god kontakt med publikum, og det er altid dejligt at se.

Det var mit første besøg på Tapperiet, men det virker som et godt spillested. Desværre var lyden ikke i top - og slet ikke under opvarmningen, hvor Irah kæmpede med en rungende lyd fra den tunge bas. 

Alt i alt en svimlende smuk aften, der tegner lovende for bandets koncert på årets Roskilde, hvor det helt sikkert bliver til endnu mere magi.

Tak til Lisbeth for en rigtig hyggelig aften. Tak til Blaue Blume for en enestående koncertoplevelse.

Næste koncert bliver på fredag, hvor The Minds Of 99 vælter Store Vega. Og dermed bliver april også en hektisk koncertmåned, da jeg i går også oplevede Wangel i Pumpehuset.

Godt øl i Rom

Mit tilbageblik på min ferie i Rom slutter med nogle af de gode øloplevelser, jeg også havde i byen. For ja, Rom byder ikke kun på mange, mange seværdigheder og masser af muligheder for sightseeing, men også mange gode ølsteder.

Jeg havde inden afrejsen plottet en del ind på kortet - med inspiration fra Ratebeer - men nåede kun nogle få. Oplevelserne og de lange gåture i dagstimerne spillede her meget ind. Lysten var der bare ikke.

Men jeg fik nået et par steder. Steder, der også understregede, at Italien er godt med på ølbølgen, og med øl og steder, der matcher eksempelvis den hjemlige andedam.

Luppolo 12

Baren ligger forholdsvis tæt på byens hovedbanegård, Termini, men alligevel væk fra alfavej. Lokalet er råt og enkelt indrettet, men fortsat indbydende. Fredag aften var publikum forholdsvis ungt, men alligevel var en 48-årig velkommen! Baren byder på 16 haner, hvoraf to af dem er til cask ale. Udvalget er primært lokale mikrobryggerier, og dækkende alle øltyper. Selv fik jeg en imperial stout og en sour saison. Foruden fadøllet, har baren også et meget imponerende flaskeudvalg, hvor jeg også spottede Mikkeller og Nøgne Ø. Prisniveauet er meget billigt sammenlignet med København - cirka 35.- for 30-40 cl. Betjeningen var meget imødekommende, hvor der blev fortalt om øllet og med mulighed for at smage inden, at du besluttede dig. Med andre ord, er Luppolo 12 helt sikkert et besøg værd.

ll Serpente

Et lille, men hyggeligt sted, og med et smalt, men godt udvalg. Baren er tydeligvis inspireret af de britiske pubber - både i indretning og udvalg, hvor de ni fadølhaner primært bød på mere internationale ølmærker. Der var også et lille, men udsøgt udvalg af flaskeøl. Der var desuden et meget stort udvalg af whisky. Den ligger lidt afsides, og der var ikke mange gæster for en fredag aften. Hvorom alting er, er den også et besøg værd - hvis du gerne vil smage lidt godt øl uden, at det skal være det helt store nørderi.

Ma Che Siete Venuti a Fà
Der er til gengæld fuld skrald på nørderiet på Ma Che Siete Venuti a Fà, der ligger i det hippe Trastevere. Den kan sammenlignes med den hjemlige Mikkeller & Friends, men næsten endnu mere eksklusiv. Baren byder på 16 haner og et overvældende flaskeudvalg. Blandt andet spottede jeg Cantillon på den ene af hanerne. Selve baren er meget lille og fokus er på øllet. Jeg var forbi søndag aften, og her var den pakket til sidste ståplads. Det nørdede gik også igen i betjeningen, hvor der blev talt livligt og indlevende om øllet. Jeg fik blandt andet en længere snak om deres Saison De L'Ouvrier fra LoverBeer - et bryggeri, jeg kendte fra Copenhagen Beer Celebration. Enhver ølinteresseret, der er i Rom, bør lægge vejen forbi. Måske den mest spændende og interessante ølbar, jeg har besøgt. Sammen med Tørst i New York.

Bir&Fud

Lige overfor ligger Bir&Fud. Jeg ved ikke, om der er samme ejere, men dele af det eksklusive udvalg gik igen her. Baren er mere sterilt indrettet, hvor du kan sætte dig til rette ved den lange bar, hvor de 18 haner pryder. Også her var flaskeudvalget ganske imponerende. Betjeningen var lidt sløv, men vågnede lidt op, da de fik at vide, at jeg var fra Danmark, hvor der så blev talt lidt om øllet fra andedammen. Baren er et godt alternativ til genboen, og er dermed også et besøg værd.

Alt i alt nogle gode oplevelser, og således slutter tilbageblikket på nogle gode dage i Rom.

Dagbog fra Rom #2

Det er nu blevet tid til at skrive andet og sidste kapitel om mine rejseoplevelser i Rom.

Jeg gjorde noget, man ikke måtte -
knipsede et billede i Det Sixtinske Kapel

Mandag

Trætheden i hoved, krop og ben er ved at indfinde sig. De mange km., varmen og oplevelserne sætter sit præg. Men af sted, det skulle jeg. Feriens første egentlige planer - nemlig Vatikan-museet, Det Sixtinske Kapel og Peterskirken. Selve museet skuffede lidt, men kapellet var svimlende smukt. Og det samme er Peterskirken. Et sted, der kalder på andægtighed og fordybelse. På hjemturen lagde jeg blandt andet vejen forbi Castel Sant' Angelo og Campo de' Fiori, der er et spændende marked med især italienske delikatesser.

Tirsdag

Igen en dag, hvor solen brændte fra en skyfri himmel, og mit ansigt er efterhånden mere rødt end en rødmende nyforelsket. Tempoet er sat ned, men flere oplevelser skal ind på kontoen. Så på raske fjed mod Colosseum-området. Jeg kunne først komme ind i Colosseum 14.30, så jeg lagde ud med Palatinerhøjen og Forum Romanum. Imponerende syn, og spændende at gå rundt blandt ruinerne. Det blev også til en afstikker til Circus Maximus inden, at Colosseum ventede. Men endelig kom jeg ind, og det var spændende at gå rundt der, hvor mange store slag havde stået. På hjemturen lavede jeg et pitstop i den nærliggende Parco Oppio. Endnu én af byens mange oaser.

Onsdag
Tid til hjemrejse. Der blev dovnet på værelset og gået rundt i nabolaget ved hotellet og Termini. Suget de sidste indtryk til mig og ladet de mange, mange andre indtryk bundfælde sig.

Opsummering

Alt i alt en oplevelse for livet, og jeg kan kun give byen mine varmeste anbefalinger. Selv skal jeg helt sikkert af sted igen.

Jeg fik nået det, jeg gerne ville, og mere til. En masse oplevelser under en blå himmel og høj sol, men også slappet af og bare være i nuet. Det gav også en indre ro. Udover de mange kendte steder og områder, byen byder på, er den virkelig fed og hyggelig at slentre rundt i - og bare lade nysgerrigheden råde. Gå ad små stræder, gennem parker og over byens mange pladser.

En lækker risotto ovenpå en lang dag

Desuden spiser man usandsynligt godt i byen, og de fleste steder til en rimelig penge. Betjeningen er i top og imødekommende, og det var skønt at sidde udenfor og nyde en lækker risotto eller spagetti.

Inden, at jeg tog afsted var jeg lidt skeptisk ved det at tage alene på ferie, men jeg havde besluttet, at det ikke skulle være nogen hindring. Jeg savnede at dele oplevelserne med nogen og at opleve byen sammen med én, men så kunne jeg i stedet nyde mit eget selskab....., og i stedet blev det til en god portion selvforkælelse og fordybelse over de ting, der p.t. fylder op.

Afbrækket var også tiltrængt ovenpå nogle hektiske måneder, såvel privat som arbejdsmæssigt, så det var rigtigt rart at se noget andet, opleve noget og ikke mindst få opladet batterierne igen.

Tak til Rom for en kæmpe oplevelse. Tak for, at I læste med.

Dagbog fra Rom #1

Fredag den 8. april satte jeg kursen mod Rom. Oprindeligt var målet for turen Rom Marathon, men en skade satte mig ud af dét spil. Men jeg valgte at tage af sted alligevel - hotellet og flybilletter var jo blevet bestilt!

Og det blev en helt fantastisk oplevelse. En oplevelse, jeg over de næste par blog-indlæg vil se tilbage på. Både såfremt eventuelle læsere af bloggen gerne vil læse om mine oplevelser, men også for selv at holde lidt fast i oplevelserne.

Det sker i "dagbogsform", hvor jeg skriver lidt om, hvad jeg oplevede den enkelte dag. Jeg fik også oplevet nogle gode ølsteder, men dem skrives der om i et særskilt indlæg.

Forinden afrejsen havde jeg researchet og planlagt meget lidt, så det blev den mest uforberedte ferie nogensinde. Og i stedet på spontanitetens betingelser. Det viste sig at gøre mig godt - lade dagene rulle og lade det næste gadehjørne bestemme, hvor jeg nu skulle hen. Bevares, jeg havde da nogle ideer - både fra da jeg besøgte byen i 2002 og fra diverse rejsetips fra gode venner.

Fredag

SAS lettede 11.30 og kl. 16.00 tjekkede jeg ind på Hotel Palladium, der ligger få minutter fra Termini, der er byens hovedbanegård. Et hyggeligt og familiært hotel, og i et nabolag med gadesælgere og ivrige tjenere. Efter, at jeg havde tjekket ind og orienteret mig i det meget lille værelse, snuppede jeg en tur rundt i det nærmeste nabolag. Den ledte mig blandt andet til den hyggelige park, Giardino Nicola Calipari. Her var roser og frugttræer i blomst, et fantastisk fugleliv og romere, der nød vejret med kolde øl.

Du har ikke været et sted før,
at du har taget en selfie dér,
så hak ved Trevi-fontænen!

Lørdag 

En dag på benene og vejrets betingelser, og bare gå rundt og opleve og mærke byen. Men da centrum ikke er særlig stor og byen let at komme og finde rundt i, kom jeg også forbi mange af byens seværdigheder. Der blev smidt en mønt i Trevi-fontænen, jeg kom forbi Den Spanske Trappe (der var lukket grundet restaurering), de dyre designer-butikker, Pantheon, der blev drukket kaffe på Piazza Navona og knipset en masse billeder ved Vittoria Emanuele.

Søndag

En dag i marathonløbets tegn. Når jeg nu ikke selv kunne deltage, kunne jeg i stedet heppe løberne rundt, hvor der især blev råbt på de danske løbere. Det var helt fint at opleve løbet fra sidelinjen. Se løbernes udtryk og løbestil, juble og heppe på dem og bare mærke stemningen. Jeg stod primært ved 39 km.-mærket - på den smukke Piazza del Popolo. I nærheden ligger Villa Borghese også, hvor der er den skønneste og mest romantiske park. Her nød jeg freden, stilheden og eftertænksomheden.


Nogle hæsblæsende dage, men jeg var ikke færdig endnu. Slutspurten skriver jeg om i næste blog-indlæg.

Hindbær Lakrids Ale

Noget af det, jeg sætter pris på ved Det Lille Bryggeri, er dets evne til at udfordre smagsløgene - uden, at det ender i det helt ekstreme. Og version 4 af deres Hindbær Lakrids Ale, der netop er sendt på flaske, udfordrer - på den gode måde.

Den er meget frisk i smagen, og den forholdsvise høje alkoholprocent - den holder 7,2% - skærer på ingen måde igennem. Hindbærsaften giver øllen en meget syrlig og frugtet smag. Lakridsen, der kigger frem til sidst, giver så øllen lidt mere kant.

Det er en øl, der både kan fungere som et frisk indslag på en lun forårs- eller sommerdag, som velkomstdrink eller som dessertøl.

Det er ikke den bedste øl, jeg har smagt fra Det Lille Bryggeri, men jeg sætter pris på, at mine smagsløg bliver udfordret og skubbet. Og det er en øl, jeg vil vende tilbage til.

Øllen blev købt hos Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål.

The Entrepreneurs og Velvet Volume på Gimle

To af tidens mest lovende danske bands er The Entrepreneurs og Velvet Volume, der begge spiller energisk rock af den støjende og larmende slags - på den gode måde. De singler og ep'er, de har udsendt lyder lovende for deres videre færd.

Men hvordan omsætter de musikken til livescenen? Ja, det fik jeg mulighed for at vurdere og opleve lørdag aften, hvor de begge gæstede Gimle i Roskilde.

Jeg begynder med ankepunktet. Det var en fejl at lade Velvet Volume åbne koncerten, for de var aftenens absolutte højdepunkt, og havde salen i deres hule hånd. Mere om det om lidt.

The Entrepreneurs lyder lovende på plade, med en meget stor lyd. Men det fungerede bare ikke live. Måske blev de "straffet" for den intense og nærværende præstation, Velvet Volume leverede forinden. Sjælen og nerven manglede, og de var uden kontakt til publikum, men havde mere travlt med at synes, at de selv var fede. Det blev en opvisning i "se mig, se mig", hvilket var ærgerligt, for jeg er sikker på, at de har meget at byde på, og med et stort potentiale.

Men alt det, de ikke havde, havde Velvet Volume. Tre søstre på 2 gange 18 og 16 år, men spillede, som havde de spillet fra den dag, de sagde hej til verden. Selvsikkerheden og selvtilliden var stor, men det samme var ydmygheden, hvor der blev smilet genert til hinanden og publikum over den modtagelse, de fik.

Det hele så legende let ud, og samspillet i top. Der var guitar-, bas- og trommesoloer, tungen sad i kinden og de punkede fraseringer sad lige i skabet. Tempoet var tårnhøjt og den energiske musik sparkede ind i solar plexus og rev i danse- og hoppeskoene.

Formlen var meget klassisk punkrock, men de forstod at variere den så meget, at det ingenlunde fremstod ensformigt, men snarere meget helstøbt. Også i den måde, de varierede i vokaler og musikalsk udtryk, hvor alle tre instrumenter fik lov til at fylde op i lydbilledet.

Sange som I Think Need You og Running Wild lettede taget, og det samme gjorde deres version af Britney Spears One More Time. Samtidig forstod de med den største selvfølgelighed at fange publikum og hive os med - som havde de ikke lavet andet de sidste 16-18 år end at stå på en scene og spille musik.

Så alt i alt en meget helstøbt koncert, der får 5 ud af 6 stjerner. Som jeg sagde efter koncerten, så åbner de på Roskilde 2017. De er skabt til storhed.

Tak til Lisbeth for en hyggelig og sjov aften. Tak til Velvet Volume for en stor og fed koncertoplevelse.