Aftenens bedste øl |
Og igen viste den, at den har sans for at finde spændende og gode øl frem og som langt størsteparten af de fremmødte aldrig havde smagt før. Formanden, Skjold, afslørede, at især Barley Wine i København havde været storleverandør til arrangementet, blandt andet med øl, der netop var blevet sendt på markedet.
Inden selve smagningen blev der serveret en Limfjordsportergryde - traktementet til smagningerne er altid udsøgt og passende til selve smagningen, og det var naturligvis også tilfældet denne gang - hvor til vi alle fik en Kyritzer Mord und totschlag. Ikke en porter eller stout, men alligevel havde den snerten af disse - en schwartzbier på 7,2% og yderst velsmagende.
Herefter tog Skjold over og ledte os gennem de næste ni øl, og det med diverse beskrivelser af de, vi smagte. Stemningen blev hurtigt lystigt, hvor der blev snakket øl og delt røverhistorier. Som allerede nævnt, var det igen lykkedes lokalafdelingen at finde en række gode øl til os, men et par stykker faldt også igennem; P2 Porter på 7% fra Fanø Bryghus og ikke mindst den økologiske porter fra Herslev (der ellers plejer at lave godt øl) på 6,5%. Begge i den mere kedelige ende.
Men min egen top tre fra aftenen var følgende (med links til Rate Beer):
3. Phister de Noel fra Flying Couch. En imperial stout på 8,5%. Fyldig og med en dejlig chokoladesmag
2. Santa's little helper fra Port Brewery. En imperial stout på 10,5%. En meget julet øl, men stadig med stoutens karakteristiske tunge og fyldige smag
1. Even more Jesus fra Evil Twin. En djævel på 12%, men slet og ret fremragende og én af de bedste nye øl, jeg har smagt i år
Så en stor tak til lokalafdelingen for endnu en fremragende smagning.
Højt skum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar