søndag den 18. november 2012

Marie og Petra

2012 er ved at gå på hæld, også musikmæssigt, men her på matriklen er det ikke slut for årets musikopdagelser. Og blandt de seneste står to fine kvindestemmer, og fælles for dem er blandt andet, at de på deres seneste albums, er "brudt ud" af et band og gået sammen med anden musiker om projektet.

For mit eget vedkommende, er fællesnævneren - foruden begejstringen for deres seneste albums - at der er tale om nogle sangerinder, jeg forinden kun havde stiftet perifert kendskab med.

Jeg begynder i det danske og med Marie Key, som i slutningen af oktober smed De her dage på gaden. Derfra spilles især Uopnåelig meget ofte i radioen, og det med rette, for det er en ørehænger af rang. Det samme kan siges om hele albummet, hvor Marie Key er gået sammen med Anders "Maskinen" fra de glimrende Stoffer & Maskinen.

Musikken er elektronisk og teksterne er personlige, men uden at blive for navlepillende eller anmasende. Og Keys stemme giver sangene karakter og personlighed. Og undervejs bliver du som lytter suget ind i det musikalske og tekstmæssige univers, hvor musikken og teksterne spiller bold med hinanden. Jeg er derfor også meget enig i denne anmeldelse i Gaffa, for der er tale om et af årets absolut bedste danske albums.

Her er en personlig favorit fra albummet:



Den anden kvindestemme kommer fra "hinsidan" og tilhører Petra Marklund. Hun har tidligere slået sine folder i September, men vil nu stå på egne ben. Og det gør hun med albummet Inferno, hvor den ene af samarbejdspartnerne er Jocke Berg fra verdens bedste band, Kent. Og når han er med indover, kan det ikke gå galt, og det gør det heller ikke på Inferno.

Musikken er meget "kentsk", når bandet er i det meget elektroniske hjørne, og albummet er et gennemført popalbum, hvor der både er sange til dansegulvet og eftertænksomheden. Petra Marklund formår at fremføre sangene med samme elegance og tilbagelænethed, som Berg gør i Kent, men gør dem også til sine egne. Og hun forstår at navigere mellem det inderlige og storladne med sin meget inciterende stemme.

Her er en personlig favorit fra albummet:


Begge er hermed anbefalet!

Ingen kommentarer: