lørdag den 31. marts 2012

En tilfældig torsdag i marts

Den udsigt, jeg p.t. ser mest
mine arbejdsrejser
Torsdag aften sad jeg på hotelværelse i Oslo og tænkte tilbage på min dag. En dag, der begyndte kl. 04.00, hvor morgenritualerne blev klaret. Herefter gik turen til lufthavnen, hvor pyjamas-flyet - af svenske kolleger kaldet Fakiren - til Stockholm ventede kl. 06.20. Og minsandten om ikke Fætter-Lars skulle med samme fly. Altid hyggeligt at møde folk, du ikke lige havde regnet med at møde lige der.

Undervejs blev flymaden klaret, og som altid kan jeg først falde i søvn i flyet, når vi skal til at lande. I Arlanda møder jeg så en tidligere kollega fra Post Danmark, som jeg ikke havde set siden, at jeg stoppede der for 4½ år siden. Hyggeligt.

Arlanda Express bragte mig til centrum og efter 10 minutters gang var jeg ved Nordeas svenske hovedkontor, hvor diverse møder over 7 timer blev klaret.

Sidst på eftermiddagen kunne de på Nordea-engelsk sige, at "Søren has left the building", og jeg satte næsen mod Arlanda. Min fætter skulle mod København nogenlunde samtidig med, at jeg skulle videre til Oslo, så vi havde aftalt, at vi skulle prøve, at mødes. Men han havde været hurtigere færdig med sit arbejde og var så kommet med et tidligere fly, så jeg snuppede en øl i mit eget selskab!

17.30 sad jeg så igen og spiste flymad. Og omkring kl. 20.00 var jeg tjekket ind på et hotel i Oslo, hvor endnu en øl blev drukket, mens arbejdsindbakken blev tømt. Den står jo ikke stille selvom, at du er til møder.

Og det var så der, jeg sad og tænkte tilbage på min dag - og på, at der var en gang, hvor der var noget eksotisk over det at flyve, være i en lufthavn og "fremmede" byer. I dag er det en del af hverdagen, hvor jeg er af sted 2-4 gange om måneden, og hovedsageligt ud og hjem samme dag. Og hvor toget så er blevet erstattet af flyet.

Jeg klager dog ikke, for andre rejser meget mere end jeg, og det er en del af jobbet, når du er i en nordisk koncern. Og det er ganske udbytterigt, når du først er fremme, hvor du møder dine kolleger, hører hvad der rører sig og selvfølgelig får klaret de møder, der skal klares.

Jeg ved også, at jeg fremover kommer til at rejse endnu mere, og kommer endnu flere gange til de nordiske hovedstæder - og fremover nok også Polen og Baltikum - og hvor jeg har været endnu flere gange i de byer uden rigtigt at have oplevet dem. Måske jeg snart for egen regning skulle lægge en overnatning eller to ind, når jeg er i Helsinki, Stockholm eller Oslo og så give mig selv lov til at opleve byerne, for alle tre virker meget smukke og spændende.

Næste gang, jeg er i en lufthavn, er dog heldigvis med henblik på en ferie og ikke en arbejdstur. Den glæder jeg mig til - men hvor opholdet i lufthavnen tidligere var en del af oplevelsen, er det i dag et nødvendigt onde.

PS. At rejse, er at leve....

1 kommentar:

-rene sagde ...

tak! Og godt at have en frænde. At rejse er at arbejde :-)
Men man skal så også huske at leve, mens man arbejder! Jeg er endt med at blive helt glad for hotelværelser (det er mere ruten frem og tilbage, der er problemet :-)

Iøvrigt har Blixa Bargeld fra EN udgivet en bog med fotos fra hotelværelser, han har sovet i. God lille sag, når man skal have ondt af sig selv; musikere må slå de fleste, når det kommer til fly og værelser?