Det ændrer så ikke noget ved, at der de senere år er blevet længere og længere mellem mine biografbesøg. Men jeg ser fortsat mange film, blot på dvd, hvor jeg søger at holde trit med nyere film til nedsat pris - typisk 3 for 200.- eller 1 for 49,95.
Blandt de sidstnævnte hentede jeg for nylig i Fona den danske film R. En meget anmelderrost film, men jeg var alligevel noget skeptisk, da Pilou Asbæk var i hovedrollen - i de roller, jeg hidtil har oplevet ham (blandt andet Borgen og To verdener) har han været ganske ulidelig.
Men i går aftes blev dvd'en sat på, og 1 og 35 minutter senere var jeg en stor og barsk filmoplevelse rigere. Jeg er meget enig i denne anmeldelse, Og Asbæk spiller faktisk rigtigt godt i den. Autenciteten fra de tidligere ansatte løfter filmen og handlingen er mere konstaterende end reflekterende og forklarende. Det giver den en realisme og troværdighed og virker meget stærkt, hvor du får et indblik i livet bag murene.
Nedenfor kan traileren til filmen ses og jeg vil runde af med et "Hermed anbefalet".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar