Jeg begynder at lytte til The Mission i slutningen af 1986, og i løbet af 87 gæster de Danmark to gange - i Saltlagret og på Roskilde, og begge gange glimrer jeg ved mit fravær.
Men 12. april 1988 står de på plakaten på det nu hedengangne Saga på Vesterbrogade. Forinden har de udgivet albummet Children, der i den grad fanger mig og ligger i konstant rotation på pladespilleren. Med på plakaten er også All About Eve, hvis debutalbum, jeg også satte meget højt. Så der var mere eller mindre lagt op til en dobbelt-koncert.
Op til koncerten tæller vi, Leon og jeg, i den grad ned til koncerten, og snakker især sætlister. På selve dagen, tager vi af sted omkring middagstid. Tiden fordriver vi med pizza, havneøl og mere snak om koncerten. Vi er ved Saga 2 timer før, at dørene åbner, hvor vi så går rundt og kigger, og leger med tanken om, hvad vi vil sige, hvis vi nu møder én fra Mission eller All About Eve.
Vi er naturligvis klædt i sort, og i lommen har vi hver et par sorte cykelhandsker, magen til dem, Mission-forsangeren, Wayne Hussey, har på i videoen til Tower of strength.
Ved indgangen står også to blege goth-piger. Vi snakker lidt med dem, men er i vores påtagede selvhøjtidlighed noget utilnærmelige. At vi bagefter ærgrede os over, at vi ikke talte mere med dem, er en helt anden historie!
Da dørene så endelig åbnes, råber dørmanden, at vi ikke må bruge midtergangen, men skal bruge dem ude i siderne. Det blæser jeg på, og tager den i fuldt firspring, og sikrer os de midterste pladser ved scenekanten. Her bliver vi stående og nyder hele koncerten i fulde drag, hvor vi får stort set alle vores favoritter fra All About Eve's og Mission's hånd og ånd. Hvad sidstnævnte spillede, kan ses og høres her.
Undervejs i koncerten, får Leon resten af den cigaret, Hussey røg, og Leon havde skoddet hængende i glas og ramme i lang tid - om han stadig har den, ved jeg ikke. Selv får jeg én af de roser, Hussey delte ud. Goth-pigerne får også én - æv, for ellers ville jeg have givet min videre.....
På det tidspunkt i 1988 laver især Leon, men også jeg, noget radio på Radio Viggo, og mandagen efter koncerten, sidder vi begge klar i studiet og fortæller om koncerten og spiller udvalgte numre med begge bands. Andægtigheden drev nærmest ned af væggene, men vi mente det!
Opsummeret - på baggrund af opladning, opvarmning, forløsningen og efterspillet, må denne koncert siges at være én af mine absolutte all-time koncertoplevelser. Altså som helhed, for jeg har sidenhen oplevet bedre koncerter. Ret beset var Missions koncert to år efter og på samme lokation også bedre, hvor bandet spillet mere overbevisende og sætlisten mere sammenhængende. Se mere her.
Lad mig runde af med en koncertoptagelse fra netop 1987:
1 kommentar:
Tak for et herligt indlæg. Jeg 'var der jo også' på et eller andet sæt. Mission blev aldrig helt 'mit band' og jeg skal nok lade være med at kede dig med, hvad der er all-time favourite concert for mig - det har jeg bredt ud så mange gange. De var gode, da de var på deres højeste. Om end lige vel rock 'n' roll til mig these days? Men tak for gensynet...jeg skulle have været der :-)
Send en kommentar