Mine efterårssange

Efteråret og vinteren står for alvor for døren, og udenfor står den på mørke morgener, eftermiddage og aftener, vind, rusk og kulde.

Og på denne tid af året, er der altid nogle sange, der vender tilbage, og som minder mig om efteråret og vinteren, med alt, hvad de årstider rummer. Sange, der emmer af efterår, men også af den efterårsstemning, der kendetegnede mit følelsesregister, da jeg lyttede til dem. Og hvert efterår, dukker de sange op igen - også selvom min mentale tilstand er skiftet fra efterår og sortsyn til det lalleglade.

Fælles for dem alle er, at de blev lyttet i perioden 1988-1990, og med undtagelse af And there will your heart be also, var de alle en del af soundtracket, mens jeg aftjente min værnepligt i Skive. At det var tilfældet, siger måske mere om Skive end om min egen sortklædte surmulerkult.....

Men her er de:

Joy Division - The Eternal

Fields of the Nephilim - And There Will Your Heart Be Also

Fields of the Nephilim - Vet for the Insane

The Smiths - Back to the old house

Martin Hall - Magnum Opus

Kommentarer til de enkelte sange, undlader jeg i denne omgang....bortset fra sortsyn, melankoli, håbløshed, falmende skove og kuldslået, for i den sidste sang, Magnum Opus, at genvinde optimismen og genfinde livets gave - den mest livsbekræftende sang af alle!