Pladebutikker i det københavnske

Jeg har tidligere skrevet om de pladebutikker, jeg handlede hos i min hjemby, Ringsted, og i anledning af den årlige Record Store Day, kan næste kapitel meget passende skrives - nemlig om de pladebutikker, jeg handlede hos i København, og hvor en stor del af min tid og penge blev lagt fra slutningen af 80'erne og ti år frem.

Den første butik, jeg handler i, er Bristol, der lå i den "billige" ende af Strøget. Udvalget var meget lig det i Ringsted, men bare meget, meget større. Butikken bliver senere til HMW og sidenhen er den lukket.

Det er dog sjældent, at jeg handler der, for i takt med, at min musiksmag går mere og mere i retning af den mere "smalle" musik, bliver det de små specialforretninger, der er målet for de musikalske pilgrimsture til hovedstaden, der blev en fast rutine hver eller hveranden måned.

Første stop er Sex Beat, der på det tidspunkt lå i et lille lokale i Istedgade. Bag disken stod Mads og Christian, der med stor musikviden og imødekommenhed gjorde det til en fornøjelse at handle der. Udvalget var ALT indenfor den alternative rock, og jeg slæbte hele samlinger hjem derfra. Og det var nyt som brugt, ligesom de såkaldte bootlegs med liveoptagelser også fyldte fint i sortimentet. Forretningen eksisterer fortsat - i Pisserenden, men uden Mads og Christian.

Næste stop var Ziggy, der hurtigt blev til Snog Rock, i Lavendelstræde. Her står Dan og Mikkel bag disken, men de er lidt for københavnersmarte for min smag. Modsat Sex Beat, bliver forespørgsler på dette og hint modtaget med kølig arrogance, og bestillinger blev allernådigst modtaget. Men udvalget er stort, især hvad angår brugte plader, så jeg skulle altid forbi. I begyndelsen af 90'erne flytter butikken til Pisserenden og bliver til Baden-Baden. Her er jeg så gået videre.

Næste stop er så Gry i Pisserenden. Her står Martha og Ronnie bag disken. Butikken er blandt andet kendetegnet ved nogle nærmest sindssyge tilbudskasser, hvor udgåede og uopdrivelige titler kan købes for en slat, samtidig med, at Ronnie og Martha er meget vidende og imødekommende. Ofte blev du ved en handel spurgt "kender du dem her?", da de lå tæt op af den bunke, du havde fundet frem. Gjorde du det ikke, var du sikker på at gøre et godt køb ved at tage dem med. Jeg når desværre kun at handle der i et par år før, at den lukker.

Sidste stop var SAM på Gl. Kongevej. Foruden at være pladebutik, var SAM også pladeimportør. Det bevirkede, at nye albums fra selskaber som Mute og Rough Trade kunne købes til en billigere pris end hos kollegerne. Så igen blev hele samlinger hentet hjem, og det efter gode snakke over disken med det flinke og vidende personale.

Og sådan sluttede min faste rundtur i de københavnske pladeforretninger. Byen bød også på Gry og Street Dance, men der handlede jeg aldrig. Udbyttet var ofte to-tre bæreposer fyldt med plader, og i toget hjem, kunne udbyttet beundres samtidig med, at du håbede på, at nogle af de medrejsende lægger mærke til, hvilken speciel musiksmag, du har og hvilke specielle pladebutikker, du handler i.....

Turene ebber ud i slutningen af 90'erne, hvor jeg dels begynder at købe mere og mere via postordre, dels bestiller hos det lokale TP-marked, der mere eller mindre kunne få alt hjem.

Men det er fortsat med stor glæde, at jeg tænker tilbage på turene og butikkerne. Butikker, der i stor grad var med til at forme min pladesamling, og især min musiksmag.