Målet for turen var kampen Borussia Mönchengladbach-Greuther Fürth, og programmet skulle naturligvis suppleres med kolde øl, schnitzel, currywurst, hygge og almindelige afslapning. Og det program holdt stik!
Basen blev Essen, der ligger cirka en times kørsel fra Borussia Mönchengladbachs hjemmebane, Borussia-Park. Jeg havde aldrig før været i Essen, men mine forventninger var en "typisk tysk industriby". Det viste sig at holde stik, og byen bar præg af, at den blev sønderbombet under 2. verdenskrig. Dog har den en umådelig hyggelig bymidte, kaldet Altstadt, med en smuk kirke og hyggelige gader og torve. Lørdag formiddag var byens hovedstrøg præget af et stort gademarked, hvor der kunne købes alskens herligheder. Det gjorde sig også gældende i byens store butikscenter, hvor specialforretninger lå side og side med hinanden, og det med et imponerende udvalg indenfor elektronik, bøger, madolier, slagter- og brødvarer, tøj, vingummibamser og så videre, og så videre. Jeg bliver altid imponeret over, hvor stort udvalget af specialforretninger er i det tyske - ofte større end selv i København, og det for byer, der er betydeligt mindre end den danske hovedstad.
Desuden lever Essen op til den vanlige tyske standard, når det kommer til spisesteder og vandingshuller, og dette er nok så vigtigt. Også på en fodboldtur!
Borussia Mönchengladbach-Greuther Fürth
Lørdag eftermiddag stod så i fodboldens tegn, og selvom vi alle deler den sunde interessse, som fodbold er, deler vi stort set ikke yndlingshold. Bortset fra, at Stefan og jeg er meget begejstrede for Bayern München, som vi alle fire så har set to gange sammen. Men at valget faldt på en hjemmebanekamp med Borussia Mönchengladbach skyldtes, at det er Prebens favorithold - en forkærlighed, der blev grundlagt i 60'erne og 70'erne, hvor holdet var ét af de helt store hold i det daværende Vesttyskland og Europa, og "fødte" mange af datidens store profiler som Jupp Heynckes, Rainer Bonhof, Berti Vogts, Günter Netzer og ikke mindst danske Allan Simonsen. Storhedstiden var også afspejlet rundt omkring på stadion, der i øvrigt er fra 2006, hvor billeder af spillerne på Jahrhundert-elf hang side om side.
I dag frister holdet en midterplacering i Bundesligaen, mens dagens modstander er bundproppen. Men det ændrede ikke ved, at stadion stort set var udsolgt - lidt over 50.000 dukkede op for at se kampen. Borussia-Park er et klassisk tysk stadion - god plads, gode indgangsforhold, masser af boder med videre. Og lige så klassisk er det, at hjemmeholdet modtages af en imponerende fanskare, hvor den ene endetribune var tætpakket med fans, der leverede en flot lydkulisse. Endnu en gang blev det understreget, at Bundesligaen på mange punkter er Europas p.t. mest interessante liga.
Det blev det dog ikke på grønsværen, hvor vi var vidner til én af de mest elendige kampe, vi har oplevet i udlandet - brændte chancer, fejlafleveringer ad libitum og 22 spillere, der bare gerne ville have kampen overstået. Det smittede også af på hjemmeholdets fans, hvis lunte var meget kort - en tilbagelægning blev straks mødt med en pibekoncert.
Et af målene for pibekoncert var også den tidligere FCK-spiller, Oscar Wendt. Ham var de vist ikke glade for, men han gjorde heller ikke noget for at ændre dette indtryk. Han var én af de bærende kræfter i FCK's store sæson 2010/2011, men var på ingen måde blevet bedre af at komme til Bundesligaen. Snarere tværtimod! Med den form, han viste, kunne han ikke idag komme på hold i FCK. Kampen endte i øvrigt 1-0, hvor Wendt, ironisk nok, stod for en meget fin assist.
Men alt i alt en fin tur, med nogenlunde vejr, fodbold, fine oplevelser og godt og sjovt selskab.
Næste udlandstur bliver for mit vedkommende til Edinburgh, og det i forbindelse med den årlige studietur sammen med Ølklubben. Med mindre, at en smuttur til Stockholm klemmer sig ind forinden. Det var meningen, at jeg i maj skulle til Budapest, men denne tur er desværre blevet udskudt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar