Nej, det er snarere tanken bag hele konceptet, der får mig i det røde felt. Altså - var jeg interesseret i at holde en avis, få en forsikringsgennemgang, tegne et medlemsskab og så videre, så skulle jeg nok selv sige til. Og måske endda kontakte pågældende avis, forening, forsikringsselskab og så videre.
Det gavner i hvert fald ikke at ringe mellem 18 og 20 - sælgernes foretrukne tidspunkt! - hvor du så får en friskfyr- eller sødpige-stemme i røret, der lynhurtigt vil have bekræftet, om de har ringet til "den rigtige", hvorefter en længere talestrøm begyndes, hvor ens navn siges 10-20 gange i løbet af to minutter. Lykkes det én at afbryde talestrømmen - måske med et "det lyder spændende/billigt, men jeg er ikke interesseret" - smides nye tilbud på bordet. Og med en endnu mere familiær stemme. En stemme, der så ofte ændres til et småfornærmet "så må du have en god aften", når det endeligt er lykkedes én at gøre sælgeren opmærksom på, at du er så hjernedød og har så lidt empati og økonomisk sans, at du ikke vil tegne det-og-det medlemsskab/abonnement eller lignende.
Bevares, jeg kunne bare smide røret på med det samme eller skære igennem 4. gang sælgeren siger mit navn, men høflighed og respekt må der også til. Men det ville være befriende, hvis "samtalen" indledtes med spørgsmålet "kunne du være interesseret i at høre mere om vores tilbud/forening/organisation" og er svaret nej tak, så sluttede samtalen der, og begge parter kunne koncentrere energien et andet sted.
Men måske det bare er mig.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar