Som jeg skriver her, er gode juleøl en fast bestanddel af det gode julebord. Og ikke kun, når det kommer til julefrokostbordet, men også juleaften. Den gode ølskribent Carsten Berthelsen fik for efterhånden mange år siden overbevist mig (og mange andre!) om, at julebryg i den tungere ende var langt mere velegnede til den tunge julemad end nok så god en rødvin.
Det passede - og passer fortsat - mig fortrinligt, for som jeg skrev her, er jeg ganske begejstret for det gode juleøl. Dog sætter jeg også pris på rødvin, men altså i andre sammenhænge end på bordet juleaften.
Og nærmest vanen tro, er der over det ganske land igen i år skyllet(!) mange forskellige juleøl ud på markedet, og ethvert bryggeri med respekt for sig selv, har juleøl i sit sortiment. Det betyder også, at magasiner, ølforeninger, aviser og så videre hvert år kårer de bedste juleøl. Her er et par links til nogle af disse:
Selv har jeg også, vanen tro, fået smagt mig gennem en del af udvalget, uden dog nogensinde at komme bare i nærheden af at komme hele vejen rundt. Men min egen top-10, med links til Raterbeer, er gengivet nedenfor, og den er et sammensurium af, hvad der er smagt i år henholdsvis hvad der har hængt ved de senere år:
Der er åbenbart her på bloggen juletema, med den store højtid nærmende sig med hastige skridt. Og noget af det, jeg også sætter højt ved denne tid, er julens mad - især den, der serveres ved julefrokosterne. At dømme efter min krops "pondus", er der vist heller ikke nogen tvivl om, at jeg godt kan lide mad - og især den fra mormor-køkkenet.
Dog er det ikke alle julespecialiteter, der falder i min smag, og jeg går derfor gerne en meget stor bue udenom æbleflæsk, sylte og blodpølse. Jeg går ganske givet glip af nogle gode, kulinariske oplevelser. Men hvad angår sidstnævnte, så jeg i barndomshjemmet, hvordan den blev lavet. Mine forældre fik et par gange om året en ½ gris og så stod min far i garagen og parterede den, hvorefter min søster og jeg rendte i pendulfart til køkkenet, hvor vores mor stod med gryder, pander og køkkenmaskiner og lavede alskens retter eller smed kød og fars i fryseposer til senere brug. Og "duften" fra garagen og køkkenet hænger fortsat i mine næsespor, ligesom jeg fortsat genkalder billederne af blodet, der nærmest flød ned gennem vores indkørsel.
Nå, men mine favoritter er først og fremmest silden - især de stegte eller marinerede. Og ét minde om disse har sat sig fast på min nethinde. Ved juletid var jeg sammen med mine forældre altid af sted for at besøge bedsteforældrenes gravsteder, og turen sluttede næsten altid af med en julefrokost på en nærliggende kro. En af gangene var vi på den nu nedlagte Borup kro og her var der et imponerende sildbord, med marinader i alle afskygninger. Da jeg var på vist 4. eller 5. omgang, måtte far-Knud bryde ind og gøre opmærksom på, at der på buffeten også var andre af mine livretter....
Nogle af dem var og er fortsat finker, frikadeller og fiskefilet, og dermed er vi ved de lune retter. Hvad angår førstnævnte så jeg så også, hvordan de blev lavet, men det har åbenbart ikke skadet mig, men finker er også en herlig spise! Især, hvis de serveres sammen med et stykke groft rugbrød, groft salt, en dram og en øl!
Efter de lune retter plejer osten at komme på bordet, men spiser jeg kun ost, hvis det er på en pizza eller i en cheeseburger. Men så er der heldigvis frugtsalat, og den synes jeg er en god afslutning ovenpå et godt julebord.
Undervejs skylles det hele naturligvis ned med snaps og gode juleøl.
Her på matriklen er jeg gennem årets første 3 julefrokoster, og næste venter på lørdag hos nogle gode venner. Derudover er der den traditionelle med familien i juledagene, for at slutte af 28. december med den efterhånden lige så traditionelle sammen med mine tidligere kolleger, Preben og Per.
På den mere end glimrende ølblog, stovt, der i øvrigt bliver bestyret af Martin Petersen, som også står bag blogs som Smårepetitioner og Substans.info (der begge står nævnt under Her læser jeg også), har jeg netop bidraget med et gæsteindlæg om et af landets bedste og mest spændende bryggerier, Det lille bryggeri.
Italians do it better kunne lyde som titlen på en dårlig pornofilm fra 70'erne, men i dette tilfælde, er der tale om et pladeselskab bosiddende i USA. Jeg kom på sporet af det via især Jens Unmacks fine blog, hvor han flere gange har skrevet om Chromatics. Et meget, meget fint band, der her på matriklen er at tælle blandt årets absolut bedste musikopdagelser. Det ultimative natmusikband, for nu at bruge Unmacks meget rammende betegnelse.
Italians do it better har specialiseret sig indenfor de mere dance- og synth-inspirerede genrer, hvor der samtidig trækkes store veksler på bands som New Order, Depeche Mode, Cure og Portishead.
Chromatics er vist selskabets hovednavn, og ellers har de på listen en række navne, der har Johnny Jewel, som netop er hovedarkitekten i Chromatics, som omdrejningspunktet. Samtidig har selskabet nærmest sin egen hus-instruktør, Alberto Rossini, som står for billedsiden til mange af selskabets udgivelser.
Selskabet har snart et nyt opsamlingsalbum på gaden, After Dark II, hvor flere af deres bands bidrager. De første smagsprøver er smidt på gaden, og kan ses og lyttes nedenfor. Begge tegner meget lovende for dét album:
Ja, sådan lyder det blandt andet i Peters Jul, og det er vist fortsat ganske usikkert, om vi i år får en hvid jul. Men i weekenden blev det meste af landet dækket af et fint lag sne, hvilket også må siges at være god timing fra vejrgudernes side, med kalenderskiftet fra efterår til vinter.
Katten leger i sneen
Og her i stuerne blev det smukke snelandskab i haven nydt i fulde drag, hvor havens buske og træer lavede sine egne sneskulpturer. Og mens, at indkørslen blev ryddet for sne, fik katten også vænnet sig til gensynet og begyndte at lege i sneen.
Og ja, jeg holder af sne - i koncentrerede mængder og uden, at det betyder glatte veje og forsinkede toge i mange, mange dage. Men en god portion hist og her, og så masser af dage med frost, så sneen bliver liggende. Marker, haver med videre tager sig så smukt ud, når de ligger hyllet i sne, og sneen giver hygge og minder om barndommens vintre, hvor vi - på min alder og opefter - jo husker, at sneen stod meterhøjt det meste af året, men at vi samtidig gik rundt i knæbukser året rundt....
Men også den nyfaldne snes knasen under støvlerne, snefug på kinden og i den fattige hårpragt, en sneboldkamp med videre er andre gode sider ved sneen.
En sneklædt have
Samtidig giver sneen også én mulighed for gratis styrketræning, når den skal ryddes, så postbud, skraldemand og andet godtfolk kan komme til.
Men mest af alt, er det nok frosten jeg holder mest af ved vinteren. Frosten der bider i kinderne og varmen, der møder én, når du kommer ind efter en tur udenfor. Frosten, der minder én om årstidernes skiften. Frosten, der kalder glæden frem, når forårsvarmen igen møder én.
Så en sådan vinter håber jeg, at vi får. Lidt sne hist og her, og gerne et par måneder med frost - selvfølgelig uden for megen vind - og heldigvis er min krop sådan indrettet, at jeg kan falde om i en snedrive og ligge der i flere dage, uden at tage den store skade. Sådan er det, når vinterfedtet bæres året rundt.
Jeg har her på bloggen flere gange skrevet om julen, blandt andet dette om, hvorfor jeg holder af julen. Og det tænkte jeg igen på, da jeg forleden julepyntede mit lille hjem. En øvelse, der efterhånden har rutinens faste præg, da langt de fleste ting efterhånden har fået deres faste plads.
Jeg har ikke meget julepynt, men heller ikke meget lidt. Det er vist det, man kan kalde for det "normale", og her er der nisser og julemænd i flere størrelser og afskygninger, hjemmelavede (dog ikke af mig selv!) eller købte. Der er lys i vinduerne, engle og glaskugler. Men der ikke ikke (længere) kravlenisser, musetrapper, juleuro eller vatlandskaber.
Juletræ bliver der heller ikke i år noget af - mest ud fra betragtningen om, at katten ganske givet vil splitte det ad, et nano-sekund efter, at det er blevet pyntet!
Men jeg synes, at det er hyggeligt at pynte op og efterfølgende gå rundt eller sidde at nyde det. Det bringer julestemningen endnu mere frem og jeg er en jule-romantiker. Mine yndlingsting er i øvrigt nogle figurer fra Trip-Trap og så et "juletræ" med lys i. Udenfor er der også pyntet lidt op - med et "plastiktræ" med lysdioder. Det skaber også en god hygge i indkørslen.
Forude venter så gode uger med brunkager, gløgg, juleindkøb, julekalendere, julemad, juleøl, julekort og hvad der nu ellers hører julen til. Og som der skrives i Peters jul, glæder jeg mig også i denne tid.
Og mens, at der blev pyntet op "nynnede" og lyttede jeg til julesange. Der er gennem årene kommet mange julealbums og sange om julen. Jeg er (også?) her af den gamle skole, og kan bedst lide de traditionalle julesange og især julens salmer og sange fra diverse julekalendere. Et julealbum vender jeg dog hele tiden tilbage til, og det er Phil Spectors A Christmas gift for you fra 1963, hvor blandt andet Ronettes og Crystals bidrager. Og her er et par sange fra netop dem:
27. november havde Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling igen kaldt til smagning, og det til den efterhånden årlige og traditionsrige Sort-aften, hvor temaet er porter og stout - altså sorte øl! Og den smagning er hvert år et større tilløbsstykke, hvilket også var tilfældet tirsdag aften. Godtfolk fra nær og fjern var troppet op, heriblandt mit faste selskab til disse smagninger, Kenn, Henning og Walter, og alle var spændte på, hvilke godter, lokalafdelingen havde fundet frem til os.
Og igen viste den, at den har sans for at finde spændende og gode øl frem og som langt størsteparten af de fremmødte aldrig havde smagt før. Formanden, Skjold, afslørede, at især Barley Wine i København havde været storleverandør til arrangementet, blandt andet med øl, der netop var blevet sendt på markedet.
Inden selve smagningen blev der serveret en Limfjordsportergryde - traktementet til smagningerne er altid udsøgt og passende til selve smagningen, og det var naturligvis også tilfældet denne gang - hvor til vi alle fik en Kyritzer Mord und totschlag. Ikke en porter eller stout, men alligevel havde den snerten af disse - en schwartzbier på 7,2% og yderst velsmagende.
Herefter tog Skjold over og ledte os gennem de næste ni øl, og det med diverse beskrivelser af de, vi smagte. Stemningen blev hurtigt lystigt, hvor der blev snakket øl og delt røverhistorier. Som allerede nævnt, var det igen lykkedes lokalafdelingen at finde en række gode øl til os, men et par stykker faldt også igennem; P2 Porter på 7% fra Fanø Bryghus og ikke mindst den økologiske porter fra Herslev (der ellers plejer at lave godt øl) på 6,5%. Begge i den mere kedelige ende.
Men min egen top tre fra aftenen var følgende (med links til Rate Beer):
