Her er der ikke tale om rester fra det foregående album, men et nyt og selvstændigt album.
Flere har kritiseret Depression Cherry for at være for velproduceret og sterilt. Jeg var ikke enig i den kritik, men indrømmer blankt, at det nye album er en tand bedre.
Jeg kender ikke baggrunden for, at albummet er blevet smidt på gaden - om der er en større mening eller om bandet blot fandt yderligere inspiration i studiet og "Øveren" forud for den turné, det nu er på.
Albummet er klassisk Beach House. Drømmende, indadvendt, melankolsk og himmelstræbende. Musik til natten, eftertænksomheden og hjertet.
Udtrykket er mørkere end på Depression Cherry, og det musikalske udtryk mere råt. Men fortsat skåret over guitar og keyboards. Victoria Legrands vokal står tilbagelænet, æterisk og drømmende, og løfter hver sang op til den mørke himmelhvælving.
Det giver et meget helstøbt album, hvor alle sangene er af tårnhøj karakter. Men alligevel skiller She's So Lovely, Elegy To The Void og især Rough Song sig ud.
Alt i alt er der tale om et af årets hidtil bedste albums, og som cementerer bandets status som værende et af mine absolutte yndlingsbands.
Jeg runder af med en smagsprøve:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar