torsdag den 12. november 2015

Stille Nacht (2007)

Da sidste års juleølstema sluttede her på bloggen, var det med Stille Nacht fra belgiske De Dolle Brouwers. Og i år begynder jeg der, hvor jeg sluttede - "bare" med en udgave fra 2007.

Der er tale om en belgisk strong ale på hele 12%. Det var nok blevet til lidt mere som følge af lagringen.

Den sødlige og krydrede smag, der var i den friske udgave, er blevet forstærket, og så fremstod den overraskende frisk og liflig i smagen.

Det betyder samlet, at en i forvejen fremragende øl, var blevet endnu bedre. Og som er én af de absolut bedste nydeøl - også udenfor julesæsonen.

Det eneste, der ærgrer mig er, at jeg ikke smagte den direkte op mod en "frisk" udgave, men to flasker i rap af den styrke, havde nok også været for meget!

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Skål!

Ingen kommentarer: