Syzygy

Var det ikke for P6 Beat, var det ikke sikkert, at jeg var stødt på danske Blaue Blume, men den seneste måneds tid eller mere, er sangen Sky ofte blevet spillet. Og her blev jeg fanget af forsangerens meget særegne og virtuose stemme, og med en skøn, melankolsk undertone. Nærmest grænsende til det transcenderende, og med en melodi, der langsomt, men sikkert bygges op.

Den tone er taget med på det debutalbum, der netop er sendt på gaden, hvor bandet over samtlige 10 skæringer skaber en lyd, der sjældent er oplevet herhjemme. En lyd, der er helt deres egen.

Jonas Smiths falset er i centrum, og omkring den knejser stille som støjende melodier sig, og vidner om et satans godt sammen- og velspillet band. Tonen er fortsat melankolsk, og det over forelskelsen, som det gennemgående tema. Det skaber en meget intim lytteoplevelse.

Albummet er nærmest af konceptuel karakter, og kunne hurtigt blive meget fortænkt. Men Blaue Blume formår balanceakten. Det er umuligt at fremhæve nogle sange på bekostning af andre, for Syzygy er et meget helstøbt album, og måske årets bedste danske album.

På fredag spiller de på Gimle i Roskide, hvor jeg vil være at finde blandt publikum. Jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan deres skrøbelige og skønne sange står på en scene.

Jeg runder af med en smagsprøve fra albummet: