søndag den 13. oktober 2013

Tre fra en - regnvejr

Kalenderen står på efterår, og efter nogle uger med, for årstidens vedkommende, høje temperaturer, er vejret nu slået om til regn og rusk. Og dermed det vejrlig, vi normalt forbinder med efteråret.

Selv holder jeg meget af årstidernes skiften. Og derfor holder jeg også af efteråret - efterårskulden, der bider i kinderne, den lave og skarpe sol og de smukke efterårsfarver i skov og have. Og mindst lange dage indendøre, med films, bøger, kaffe, en god øl med videre, mens regnens trommen på vinduerne nydes fra de varme stuer.

Regn og regnvejr er også ofte et tema i musikkens verden, og ofte forbundet med tårer, melankoli og tab. Det gælder også for de tre sange nedenfor. Den første hørte jeg første gang på Roskilde i 1997. Og meget passende stod det ned i stænger, mens C.V. Jørgensen spillede på Grøn scene og leverede én af det års absolut bedste koncerter. Verden stod stille under Det regner i mit hjerte og den lige så brillante Elisabeth. Havde det været strålende vejr, havde vi næppe lagt vejen forbi, så regn og rusk har også meget godt med sig.

Men lyt med:








Ingen kommentarer: