Jeg lytter til årets danske plade

I mere end 20 år har sangeren, musikeren, tekstforfatteren med videre, Peter H. Olesen, udgivet musik med jævne mellemrum. I de første mange år var det sammen med hans bror, Henrik Olesen, hvor de udgav albums i regi af først Greene og siden Olesen-Olesen. De sidste par år har det så været sammen med Michael Lund i De Efterladte. Og alle udgivelserne har været af tårnhøj kvalitet – både på det musikalske og tekstmæssige niveau. 

Det er også tilfældet med det album, De Efterladte udsendte mandag i denne uge, Alvorsord og Etagevask. Her følger de tråden fra deres forrige, Traditionen Utro, og Olesen-Olesens værker, hvor Olesen igen-igen viser, at han forstår at arbejde og lege med sproget. Hver sang er en fortælling i sig selv, og undervejs vender han spejlet mod sig selv, samtiden og sine samtidige.

Hans fremragende og vedkommende tekster bliver på fineste vis akkompagneret af Michael Lunds elegante melodier og spil, der binder albummet flot sammen, ligesom Peter H. Olesen synger bedre end længe hørt. Musikken er genreløs og teksterne tidsløse, og jeg håber, at de med dette album kommer ud til et bredere publikum. Det har både de og den musiklyttende befolkning fortjent.

Jeg er derfor også meget enig med Gaffa, når de i deres anmeldelse giver albummet 6 stjerner ud af 6 mulige. Med andre ord er der, i min optik, tale om årets hidtil bedste danske albums, og ét af de bedste albums, der er blevet udgivet i 2013, overhovedet – hvilket ikke siger så lidt.

Bandet er på landevejen i november, hvor de blandt andet lægger vejen forbi Musikcafeen, og jeg overvejer at gøre det samme. Og ellers skulle muligheden komme igen til foråret.

Tak til De Efterladte for et fremragende album, og jeg runder af med én af de mange fine stunder fra Alvorsord og Etagevask: