Top-10 - debutalbums og den svære to'er

For nylig udkom Interpols majestætiske debutalbum, Turn on the bright lights, i en såkaldt jubilæumsudgave, med blandt andet demoer og b-sider på den medfølgende bonus-cd, ligesom det oprindelige album var blevet remastered. Udgivelsen var, foruden et dejligt genhør, en god anledning til at lave en top-10 liste over de bedste debutalbums, lyttet med mine mere end tvivlsomme ører.

Og mens, jeg var i gang med at skrive på den liste, smed Jens Unmack på sin mere en læsværdige blog en top-10 over den såkaldte svære to'er. En liste, der medførte en meget spændende kommentar-tråd, og som efterfølgende er blevet fulgt op af lister over 3. og 4. album.

Her på bloggen holder jeg mig kun til debutalbums og så opfølgeren, og tilgangen er ganske enkel - de i mine ører bedste albums, og uden, at de nødvendigvis skulle være genreudvidende, ny- og stilskabende med videre. Og så albums, jeg mere eller mindre også lytter til den dag i dag:

Debutalbums (i prioriteret rækkefølge)

1. Interpol - Turn on the bright lights
2. The Smiths - The Smiths
3. Stone Roses - Stone Roses
4. Luksus - Repetoire
5. Fine young cannibals - Fine young cannibals
6. Slowdive - Just for a day
7. Joy Division - Unknown Pleasures
8. Spleen united - Godspeed into the Mainstream
9. Sisters of mercy - First and last and always
10. Moral - And life is...

Den svære to'er (i prioriteret rækkefølge)

1. Suede - Dog man star
2. Slowdive - Souvlaki
3. Joy Division - Closer
4. Madonna - Like a virgin
5. Greene - Lover's lingo
6. Interpol - Antics
7. Sigur Ros - Ágætis byrjun
8. The Smiths - Meat is murder
9. Cure - Seventeen seconds
10. Talk Talk - It's my life

Og så har jeg ganske givet overset nogle helt indlysende albums, men en top-10 er en top-10....

Eventuelle læsere af denne blog, er naturligvis mere end velkomne til at komme med deres bud.

Nedenfor kan et nøglenummer fra det bedste debutalbum henholdsvis den svære to'er lyttes: