torsdag den 6. september 2012

Pladebutikkens "endeligt"?

Forleden kom nyheden om, at TP Musik Marked var gået konkurs, om end et par af butikkerne fortsætter. Dog med et ændret setup - vist nok. Dermed blev endnu en pladepusher kørt på butikkernes kirkegård.

En meget ærgerlig udvikling - især for os, der er vokset op med, at plader, kassettebånd og cd'er da blev købt i den fysiske pladebutik. Men indrømmet, jeg har heller ikke selv gjort meget for, at de fysiske pladebutikker skulle overleve, hvor 95-98% af mine pladekøb de seneste år primært er foregået via nettet.

Nyheden fik mig samtidig til at tænke tilbage på de pladebutikker, der har været i Ringsted gennem mine år som aktiv pladekøber. Og én af dem var rent faktisk TP Marked.

De kom til Ringsted i slutningen af 80'erne, og byen var den første uden for København, hvor de åbnede butik. Den lukkede desværre for nogle år siden. Vist ikke grundet svigtende salg, men mere utilfredshed med udviklingen i bymidten og de manglende planer for Ringsted-centret, hvor butikken til sidst lå. Til at begynde med lå den i Søgade, og havde et imponerende udvalg - og det, de ikke havde, kunne de få hjem - og et meget kompetent personale, der foruden stor musikviden, også kendte deres stamkunder ganske godt. Desværre blev butikkens sidste år præget af for meget københavneri og snobberi blandt personalet, som vist følte sig for fine og vidende til at betjene Ringsted-bønderne.

Men den butik, jeg først handlede i, var Nyholm-Olesen i Tinggade, der foruden musik også var fotoforretning. Butikken havde et meget stort udvalg af singler og du kunne nærmest troppe op med hitlisten var det tyske musikblad Bravo og så krydse singlerne af. LP-udvalget var derimod noget begrænset.

Sideløbende med Nyholm-Olesen handlede jeg også i Lydbølgen, der lå i de lokaler i Søgade, som TP senere flyttede ind i. Rent faktisk var jeg i 1984 i erhvervspraktik i butikken. Her var der også singler på hylderne, men udvalget lå primært på LP og kassettebånd og ganske bredt, set med provinsøjne.

Lydbølgen bliver senere til Roxy Music, hvor Steen står bag skranken. En meget stor musikentusiast, som blandt andet føjer såvel den mere alternative musik som heavy metal-scenen til udvalget. Det går dog ikke, og butikken lukker efter nogle år. Vist også som følge af en personlig ruin.

I midten af 80'erne åbner Pladebørsen i Sct. Hansgade. En meget lille butik, ejet af en tidligere førstemand fra en Fona-forretning. Og foruden de gængse hitlistenavne, bringer han også tonerne fra England ind, hvor jeg selv henter The Smiths, The Mission, Fine Young Cannibals med videre. Navne, der ellers på det tidspunkt skulle bestilles hjem - hvis der skulle handles i hjembyen. Butikken lever kun i kort tid, da ejeren får et godt jobtilbud fra Fona.

I den periode er der også STC, der først har til huse i Sjællandsgade og senerehen på Køgevej. Den har har skrevet om her. Butikken lukker i slutningen af firserne, hvor Morten helliger sig DJ-jobbet.

Og i netop slutningen af 80'erne åbner Music Box i "Irmas gård". En meget lille butik, der prøver at finde en niché, med DJ-import, indie-rock og heavy metal. Butikken har en kort levetid, da den bliver TP Markeds indgang til Ringsted. Butikken overtages nemlig af den københavnske kæde og flytter til Søgade.

Og det er vist nogenlunde pladehistorien om Ringsted. Bevares, gennem årene forsøger radio/tv-forhandlere som All Radio og især UG Radio med pladesalg. Især da cd'en gør sit indtog, men uden større held. Og hos Kurant i Tinggade kan brugte plader købes. Alle er i dag lukket.

I dag er byen støvsuget for pladebutikker, og skal der handles ind i en fysisk butik, sker det i Fona (med et meget begrænset udvalg), Føtex eller Kvickly....

Med til historien hører også, at jeg fra slutningen af 80'erne begynder at lægge en stor del af mit musikbudget i København, hos forhandlere som Gry, Sex Beat, SAM og Snog Rock, og senerehen hos postordrebutikker i England. Men det er en helt anden historie!

Hvorom alting er, er udviklingen uundgåelig, med først internettets indtog, hvor stort set alle albums via nogle få klik er inden for rækkevidde og til ofte lavere pris end i de fysiske butikker, og ikke mindst med de digitale butikker og sites som iTunes og Spotify.

Personligt kan jeg da godt savne at stå og grave mig gennem pladekasserne og især følelsen, når du finder noget, du længe har ledt efter. Men konformiteten ved at sidde derhjemme, at alt er tilgængeligt på nettet og at priserne er lave, vinder også her på matriklen i sidste ende.

På falderebet kan jeg henvise til bogen Last Shop Standing, der netop handler om pladebutikkens udvikling. Jeg købte bogen for 1½ år siden, men har ikke fået læst den. Måske jeg skulle gå i gang nu....

1 kommentar:

-rene sagde ...

Super post, Søren!
Tak for så mange detaljer. Kurant, hvor man købte sin første tuxedomoon-cd i 1988 og STC, hvor jeg bar (yes! - i vandret position) louder than bombs hjem til pladetallerken da den udkom. So many memories. Last shop standing? Kan du så komme igang!
Nu vi er ved det; tjeck også denne:
http://www.amazon.co.uk/Need-That-Record-DVD-NTSC/dp/B003ENHBOS/ref=sr_1_sc_1?s=dvd&ie=UTF8&qid=1346957554&sr=1-1-spell